Forleden bragte en fynsk avis en historie om en af kystkommunerne, der netop har præsenteret et stort sparekrav på ældreområdet. Konkret skal der spares 20 millioner kroner i den pågældende kommune. Et af besparelsesforslagene er, at ældre i weekenden fremover bliver etagevasket med vaskeservietter i stedet for vand, sæbe og den traditionelle vaskeklud. I kommunen på Fyn skal besparelsen findes ved at yde et lavere serviceniveau og beskære personalegruppen i ældreplejen.

En teknologisk badebutler
I mit arbejde som netværksleder for Danmarks ældste velfærdsteknologiske netværk CareNet kommer jeg vidt omkring på det, jeg selv opfatter som min velfærdsteknologiske opdagelsesrejse. Jeg taler fra tid til anden med et hav af kommuner fra hele landet, der alle efterspørger nye innovative løsninger, og jeg forsøger at møde mindst lige så mange innovative producenter og leverandører på både hjælpemiddel- og velfærdsteknologiområdet. En af mine opdagelser tog mig forleden til Holbæk, hvor jeg allernederst på Østerled mødte en i bogstaveligste forstand "vaskeægte" iværksætter, der i en menneskealder har arbejdet med vand.

Den pågældende virksomhed har udviklet en automatisk og modulopbygget plug-and-play brusekabine, der tilbyder et bad efter individuelle ønsker. Med et tryk på en knap, kan brugeren tage et bad med efterfølgende tørring, der er skræddersyet efter individuelle ønsker og behov. Første gang man skal i bad, vælger man hvad der skal ske; rækkefølgen på dyserne, hvor længe badet skal vare, vandets temperatur og strålernes styrke.  Derefter trykkes på start. Brusekabinen kan huske så mange personer, der ønskes. Når badet er afsluttet, og brugeren har forladt kabinen, starter kabinen et rengøringsprogram, som fjerner bakterier, og kalkrester fra vandet. Den automatiske brusekabine kan passe ind i en eksisterende brusekabine, eller stå selv som en selvstændig brusekabine i badeværelset.  Den giver fri adgang for kørestole, da kabinen hverken har trin eller forhøjninger. Brusekabinen tilsluttes det almindeligt bruserblandingsbatteri og en standard stikkontakt. Vandet løber direkte til afløbet i gulvet. Brugeren kan enten stå op, eller sidde på for eksempel en badeskammel eller toiletstol. Der er gode håndtag at holde i på alle sider. Eneste krav er, at brugeren er i stand til at sidde selv. Løsningen indeholder et hygiejneskyl og flere stopknapper; vandet kan altså let slukkes, hvis der sker et fald.

Gennemtænkt tørvask
Den pågældende velfærdsteknologi er beregnet til ældre- og handicapområdet, især til private hjem og plejeboliger - og adresserer vigtige parametre som selvhjulpenhed, værdighed, selvstændighed og arbejdsmiljø. Jeg vil nødigt forholde mig til de konkrete sparekrav i den fynske kommune, men jeg kan relativt let se værdien i en teknologi, der giver den enkelte borger mulighed for selv at tage et bad uden eventuel assistance fra en dygtig social- og sundhedsassistent. Den automatiske brusekabine muliggør, at borgeren eller patienten i eget hjem reelt har mulighed for at kunne tage et rigtigt bad med vand og sæbe uden skemalagte besøg, selvfølgelig hvis borgeren selv kan tage tøjet af og har lært at betjene det digitale brugerpanel. Så vidt så godt. Men selvfølgelig er en sådan løsning ikke billig, og return of investment (ROI) kommer ikke tilbage hurtigt. Investeringen tager nogle år at hente tilbage og selve teknologien har en levetid på cirka ti  år, men devisen for den pågældende producent er, at værdien for den ældre og plejekrævende borger kommer tilbage i form af langt større grad af selvhjulpenhed, færre hjemmebesøg at passe ind og måske endnu vigtigere værdigheden i at kunne selv og bevare privatlivets fred.

I den anden ende af dette argument, er vi nu tilbage ved vaskeservietterne. Et andet stærkt medlem af CareNet – også med base på Sjælland - er producent af et koncept til kropsvask, der tilbyder vaskeservietter med en afbalanceret mængde lotion for en optimal rengøring af huden. Servietterne, der er pH-hudneutrale, er baseret på nålefiltteknik og føles meget faste. De er desuden dermatologisk testede og ifølge deklarationen alkohol-, parabene- og latexfri. Servietterne indeholder desuden en såkaldt varmeisolerende olie, der får servietterne til at holde på varmen efter de er opvarmet i mikrobølgeovnen – og klar til brug på den enkelte borger. Konceptet er videreudviklet til også at omfatte en vaskehandske, der har en ergonomisk og unik pasform for brugeren. Vaskekonceptet tilbyder, med producentens egne ord, produkter, der "gør livet nemmere, mere bekvemt og mere komfortabelt for nuværende og fremtidige plejere og patienter".

Det betaler sig at undersøge markedet
Hvor den første af mine velfærdsteknologi-innovatører var fortaler for badevand i den rindende form, hvor der bruges knap ni liter i minuttet, baserer den anden løsningen sig på langt mindre vand. Graden af selvhjulpenhed med servietter og handske tager udgangspunkt i den enkelte borgers egen brug af produkterne, og værdighedsaspektet kommer til udtryk, når borgeren kan varetage den daglige hygiejne selv. Hygiejnesituationen med servietterne fungerer i udstrakt grad i samspil mellem personale og borger.

Når den fynske kommune, der står over for sparekravet, skal vælge den rette løsning, kan de oplagt se på en billig og omkostningseffektiv løsning, der bidrager til bundlinjen nu og her. De kan også se på den anden løsning, der godt nok er dyrere, men sikrer selvstændigheden i det længere livsforløb med et funktionstab eller handicap og derfor tjener sig ind på andre parametre.

Begge løsninger er testet af henholdsvis Aarhus og Københavns kommuner med afsæt i en velfærdsteknologivurdering, der er udviklet af mine gamle kolleger hos Teknologisk Institut. Vurderingen bygger på analyser, undersøgelser, test og afprøvninger af teknologierne og tilvejebringer systematisk viden om, hvilken betydning og virkning teknologien har i forhold til borger, organisation, teknologi og økonomi. Evalueringerne er offentliggjort på de respektive hjemmesider til inspiration og beslutningsstøtte for andre kommuner.

Mit råd til den fynske kommune - og til alle kommuner – er at se på flere mulige løsninger, når der skal indkøbes og implementeres ny teknologi til velfærdsområdet. Især i en spareøvelse. Organisationens behov kobles ofte direkte til økonomiske begrundelser, men ved at se på den enkelte borgers behov og situation kan flere teknologiske løsninger ofte give mening, også selvom de koster mere her og nu. Grundideen med et nationalt netværk for velfærdsteknologi er netop vidensudveksling mellem aktørerne, og mangler du viden om enten best practice eller state-of-the-art på teknologiområdet, så siger du bare til.