Man kunne nærmest mærke lettelsens suk, da Lærernes Centralorganisation og KL tirsdag eftermiddag præsenterede den længe ventede aftale om skolelærernes arbejdstid.

Syv års sværdslag landede med et kompromis, som på flere områder fokuserer på lokalt samarbejde frem for rigide regelsæt fra hænder, der aldrig har holdt et tavlekridt.

Da røgen havde lagt sig over den første bølge af begejstring, stod flere lærere imidlertid tilbage med et nagende spørgsmål: Er vores forhold egentlig blevet bedre med aftalen?

Kompromis med lokal forberedelsestid

Et centralt punkt har været lærernes forberedelsestid. Lærerne har ønsket sig tilbage til en model, hvor de havde et fast antal forberedelsestimer per undervisningstime. Men det har kommunerne sagt nej til.

I stedet blev kompromisset, at forberedelsestiden fremover fastsættes lokalt, hvor skoleledelsen skal sikre, at der er et 'rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse'.

Den løsning falder flere lærere for brystet - heriblandt Thomas Andersson, der har været skolelærer i 20 år.

I et indlæg på fagbladet Folkeskolens hjemmeside ærgrer han sig over, at det således reelt er ledelsen, der bestemmer forberedelsestiden.

- Med andre ord er det helt og aldeles frit for kommunen/KL/lederen at vurdere, om en lektion kræver 5, 15 eller 30 minutters forberedelse. Er de bedst til at vurdere det?, skriver Thomas Andersson.

Striden rykker ud på skolerne 

Det kritiske indlæg er blot ét eksempel på, at den årelange strid mellem KL og Danmarks Lærerforening nu risikerer at rykke ud på skolerne i stedet.

Det erkender forskningschef på Via University College Andreas Rasch-Christensen, der har været en del af en kommission, som er kommet med forslag til den nye aftale.

- Det er fuldstændig rigtigt, at man jo risikerer at flytte kamppladsen ud på skolerne, så man i stedet får konflikterne ude lokalt, siger han.

Forskningschefen peger dog på, at det i de seneste år er lykkedes de fleste kommuner at lave lokale aftaler. Aftaler, som er trådt i stedet for den forhadte lov 409, der siden 2013 har reguleret lærernes arbejdstid.

- Så det viser jo, at man godt kan nå til noget i fællesskab og finde hinanden i nogle situationer, der var endnu vanskeligere end i dag, siger han.

Derfor mener Andreas Rasch-Christensen også, at de decentrale forhandlinger kan blive en styrke frem for en svaghed.

- Sandsynligheden for, at der findes den rigtige balance mellem opgaverne, er større ved at flytte beslutningen ud på den enkelte skole, end ved at lave nogle nationale standarder vel vidende at skolerne er enormt forskellige, siger han.

På Vamdrup Skole i Kolding Kommune forudser skoleleder Per Rudbæk da heller ikke blodige opgør, når han skal blive enig med lærerne om forberedelsestiden.

- Jeg læser aftalen sådan, at vi er tilbage til noget, der baserer sig på tillid. Og det kan jeg rigtig godt lide.

Men du har jo også ledelsesretten og kan i sidste ende bestemme?

- Ja, men lærerne er med den nye aftale i højere grad blevet inviteret med ind til forhandlingsbordet omkring deres egne arbejdsvilkår. Og det er fint, synes jeg, siger Per Rudbæk.