For nylig afviklede CareNet, som er det nationale netværk for velfærdsteknologi og Danish.Care, som repræsenterer  branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, en spændende fælles temadag om tendenser og teknologi på demensområdet. Dagen havde overskriften 'Next-Practice' og handlede om alt det, som på teknologiområdet ligger lige rundt om hjørnet i relation til demensindsatsen i Danmark anno 2019. 

Nationalt Videnscenter for demens skønner, at cirka 82.000 danskere i dag lider af demens i en eller anden grad, og tallet er stigende.

Når vi i CareNet arrangerer faglige temadage rundt om i landet, har vi tre hovedingredienser i dagens opbygning: Teknologioverblik, netværk og fokus på tilvejebringelse af ny faglig viden. I forhold til demensområdet var målsætningen kort og godt, at vi sammen med deltagere fra både aftager- og producentfeltet ville rundt omkring alle facetter af livet med demens. Særligt i forhold til de banebrydende teknologiske interventioner, som er udviklet de seneste år. 

En byrde på mange skuldre
Jeg har gennem mine efterhånden mange år med velfærdsteknologi og hjælpemidler deltaget i et hav af gode arrangementer, også om demens. Her har der generelt været fokus på, hvordan vi i Danmark gennem en lang årrække har opbygget solide resultater på området. Det har sikret personer med demens og deres pårørende bedre vilkår og en bedre hverdag trods alvoren i diagnosen og samfundets enormt store arbejde med at tilpasse sig til- og håndtere ’demensbyrden’. 'Byrde', fordi jeg og andre har erfaret, hvordan de forskellige former for demenslidelser rammer både den enkelte og dennes pårørende. Demens er ikke nogen let opgave – for nogen.

Når vi i CareNet sætter fokus på et område som demensteknologi, er det naturligvis, fordi vi med netværkets mere end ti år lange erfaring ved, at teknologiinddragelse i opgaveløsningen med pleje og omsorg bidrager med innovation og nytænkning i den offentlige serviceproduktion. Vi ved også, at teknologiudviklingen, som i disse år går hurtigt, giver nye muligheder. Vores temadag havde kort og godt fokus på morgendagens demensindsats i Danmark med alle de nye spændende teknologiske muligheder, vi ser foran os. 

'Rigtige mennesker' stadig i høj kurs
Eksempelvis i forhold til arbejdet med big data, dataopsamling og dataviews, der sikrer endnu bedre omsorg, trivsel og værdighed for borgere med demens, fordi teknologien giver plejepersonalet objektive data om trivslen for eksempel hvad angår døgnrytme og søvnmønstre.

Et sådant redskab muliggør pleje af individuelle borgere med individuelle behov. Løsningen fratager på ingen måde ’rigtige mennesker fra plejeområdet’ deres vigtige arbejde med menneskelig omsorg, men fungerer som vigtig teknologiunderstøttelse, der via data tilbyder et dokumenteret grundlag for endnu bedre trivsel og pleje i ældre- og demensomsorgen ude i virkelighedens Danmark. 

Samtidig havde vi på temadagen fokus på, hvordan en ændring i loven om social service fra næste år åbner for øget anvendelse af såkaldte tryghedsskabende velfærdsteknologier til glæde for borgere, pårørende og personale. Når vi benytter ordet ’tryghedsskabende’, så er der givetvis mange, der tænker 'gps-tracking', 'overvågning' og andre løsninger, der hindrer det enkelte menneskes bevægelighedsfrihed for slet ikke at tale om retten til at forblive anonym.

At kalde det  ’overvågning’ fører videre til hele diskussionen om magtanvendelse og det informerede samtykke. Men når vi taler om mennesker, der lider af en såkaldt neurodegenerativ sygdom, hvor hjernens kognitive funktioner over tid svækkes, ud over hvad der normalt forventes som følge af alderdom, så er der, i min teknologibaserede optik, brug for måder, hvorpå vi kan hindre uhensigtsmæssigheder, udfordringer og dilemmaer i plejearbejdet med borgere med demens.

Ny teknologi bidrager således til, at personer til enhver tid kan lokaliseres, hvis de forlader deres plejeinstitution med risiko for liv og legeme. Nogle kalder dette for 'smart living'. Jeg kalder det 'sund fornuft'. 

Infrastrukturen findes allerede
Disse løsninger kan findes i mikrochips, i diskrete, men gps-baserede smarte armbåndsure eller sporbare smykkegenstande. Innovationshøjden fra branchen er stor her, og det gælder i udstrakt grad om at gemme teknologien så langt væk, at ingen opdager den.

Generelt er der nok en stor grad af stigmatisering, når vi taler om personer ’i fare for at blive væk’, og derfor er det kun et positivt add-on, når både antenner, batteri, Bluetooth, gps-sporing og såkaldt NB-IoT ikke er synlig. Den forkortelse står iøvrigt for 'NarrowBand – Internet of Things', som er er et netværk, der sender signaler fra og til de op mod 3.650 mobilmaster, der findes rundt om i Danmark. Infrastrukturen for at blive fundet eksisterer; det gælder bare om at udnytte den. 

Vores praksiseksempler fra temadagen gav som sædvanlig masser af ny inspiration og løftede dialogen om demensindsatsen i nye retninger. I mange år har snakken om demens i udstrakt grad handlet om trivsel og det gode liv, der skal leves på landets plejecentre trods sygdom: Her spiller pårørende en vigtig rolle i samspil med plejeindsatsen og den socialpædagogiske bistand. 

Paradigmeskifte forude
Når vi taler next-practice på demensområdet, så sker det specifikt med afsæt i teknologien anno 2019 og frem. For eksempel ved vi, at borgere med demens kan lide af BPSD, Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia. Hvis disse symptomer kan forebygges ved hjælp af individuel orienteret pleje, hvor teknologien dokumenterer behovet for små målrettede ændringer i den daglige praksis, så er vi kommet rigtig langt.

Hvis symptomer af negativ adfærdsmæssig og negativ psykologisk karakter hos borgere med demens reelt kan undgås eller forebygges ved hjælp af teknologi, så er vi med brugen af dataindsamling og datafortolkning kommet så langt, at vi i mine øjne står på tærsklen til et decideret paradigmeskifte i demensindsatsen. 

Dataunderstøttelse bruges generelt til at effektivisere og lægge nye og bedre strategier for fremtiden. På demensområdet handler det kort og godt om, hvorvidt vi tør bruge data og avanceret sensor- og tracking-teknologi for at nå et højere mål for vores fælles velfærd. Temadagen i begyndelsen af november hos UCL – Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense efterlod ingen tvivl: Den fagre nye teknologiske verden er her allerede. Brug den. Brug den rigtigt. Og brug den især på demensområdet. Teknologi kan gøre hele forskellen.