Dødstrusler, opsøgt i fritiden, ubehagelige opkald og hængt ud på de sociale medier.

De seneste år har chikane og trusler mod offentligt ansatte fået øget opmærksomhed i medierne, og kommunerne må tage stilling til flere dilemmaer. I 2022 var det samlede antal af politianmeldelser om krænkelser, trusler og fornærmelig tiltale mod offentligt ansatte på 2.984, viser en aktindsigt, som DR har fået, og tallet er stigende. 

Siden 2012 er otte ansatte i sundhedssystemet blevet dræbt af patienter, der har modtaget psykiatrisk behandling, og som de ansatte har været i kontakt med gennem deres arbejde.

Dertil oplever ansatte, som skal træffe upopulære afgørelser på fx jobcentrene, at blive hængt ud på sociale medier, få delt deres fulde navn og endda blive opsøgt privat.

Et af de forslag, man har set for fx sygeplejersker, fængselsbetjente og senest i psykiatrien, er muligheden for at beskytte ansatte med anonymisering af navn. 

Brugen af anonymisering af ansatte i landets jobcentre er foreløbig meget varieret, viser en rundspørge til landets kommuner, som Kommunen.dk har foretaget. Ud af 51 kommuner, som har svaret, oplyser syv kommuner, at de har indført initiativer for at beskytte de ansattes identitet.  

Flere kommuner beskriver særligt to hensyn, som i praksis kan fremstå nærmest modstridende. Det ene er hensynet til borgernes retssikkerhed i mødet med jobcentret, hvor de skal opleve at blive mødt af et menneske og ikke et system. Det står overfor hensynet til de ansattes tryghed og sikkerhed, som ikke må sættes på spil, når sagsbehandlerne træffer upopulære beslutninger. 

Flere kommuner svarer, at de ansatte selv bringer emnet op på grund af frygten for deres sikkerhed. Flere ønsker fuld anonymitet, nogle at man blot fremstår med fornavn, og flere har frabedt sig, at der ligger et billede af dem på hjemmesiderne.  

Blandt initiativerne, som nogle kommuner har indført, er muligheden for, at de ansatte kan skjule efternavn og sjældne mellemnavne på navneskilte og afgørelse, og at man skal kunne underskrive afgørelser med afdelingsnavn. 

I fx Aabenraa og Nyborg har man fjernet kontaktinformation på medarbejdere på kommunens hjemmeside.

Enkelte kommuner opfordrer ansatte til at gøre deres sociale medier usynlige online. 

Ikke vejen frem

HK Kommunals talsperson på beskæftigelsesområdet, Karina Sørensen, ser ikke anonymisering som vejen frem. Hun mener tværtimod, at det vil kunne skabe en kløft mellem sagsbehandlerne og borgerne, som kan give en konflikt-optrappende effekt. 

- Jeg synes, at man skal være meget opmærksom på borgerperspektivet. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke kommer til at signalere til borgerne, at vi opfatter dem som farlige, og heller ikke kommer til at signalere, at vi har noget at skjule. Jeg tror på fuld gennemsigtighed, siger hun og uddyber: 

- Fx hvis der står “Sagsbehandler xy40” i stedet for navnet på personen ved en afgørelse, vil det sende et falskt signal om, at der foregår noget fordækt. Vi skal stå på mål for vores afgørelser, og borgerne må ikke få opfattelsen af, at de bliver mødt af et system snarere end af mennesker. 

Karina Sørensen anerkender dog samtidig, at det er en alvorlig problematik, at de ansatte på jobcentrene opsøges privat. 

Udover at være talsperson for HK Kommunal på beskæftigelsesområdet er Karina Sørensen også tillidsrepræsentant ved Viborg Jobcenter, hvor hun selv arbejder til daglig. 

Her er en af Karina Sørensens kollegaer kommet til hende og har berettet om en grænseoverskridende situation, hvor vedkommende var blevet opsøgt af en pårørende til en utilfreds borger under sin ferie. Personen havde fundet frem til hende online og kontaktet hende gennem private kanaler.  

- Det er stærkt grænseoverskridende at blive kontaktet privat og udenfor arbejdstiden. Hvis der ryger en grim mail ind i arbejdsindbakken, har man sit professionelle panser på, når man læser den. Det har man ikke, hvis man bliver kontaktet i sit privatliv, siger Karina Sørensen.  

Er der en løsning?

I Kommunen.dk’s kortlægning ses det tydeligt, at mange jobcentre har haft  anonymisering oppe at vende. 

Blot fem ud af 51 kommuner benytter sig af navneskilte, mens resten ikke har navneskilte som praksis. Det skal dog ikke forstås som, at de ansatte anonymiseres, da deres navn fremgår af indkaldelse af borgere til møder. 

Flere kommuner svarer, at det er et emne, som flere gange har været oppe at vende, og at man er klar til at indføre initiativer om anonymisering, hvis det bliver nødvendigt eller ønskes fra personalegruppen. 

På grund af de to modstridende hensyn, og at kommunerne er sammensat yderst forskelligt, er det vanskeligt at finde en samlet løsning for, hvordan man bedst muligt tager hensyn til begge sider af sagsbehandlingen. 

Karina Sørensen fremhæver, at  alle kender alle i nogle små kommuner, og derfor vil anonymisering ikke være muligt i praksis, da du kan møde din sagsbehandler i det lokale supermarked eller på villavejen. Modsat kan der være en mindre grad af identifikation i store kommuner, hvor sagsbehandlerne og borgerne ikke nødvendigvis har ret meget til fælles.

Karina Sørensen peger på, at man i stedet skal fokusere på, hvordan man kan forebygge konflikter. Samarbejdet mellem kolleger er centralt, fx at man kan bytte sager med sine kollegaer, hvis man oplever en dårlig kemi eller konfliktfyldt relation med en borger. 

Karina Sørensen kan bakke op om anonymisering af ansatte ved afgørelser, hvis der er en forhistorie med, at borgeren har ageret truende eller på anden vis været grænseoverskridende. 

Derudover kan en løsning være, at det er afdelingen eller afdelingslederen, som underskriver afgørelsen. 

- Jeg vil langt hellere forebygge end at sætte hegn og barrierer op. Anonymisering er derfor en ret kortsigtet løsning, siger talspersonen. 

Karina Sørensen har derudover et klart budskab til landets politikere; deres retorik om jobcentrene er afgørende for borgernes møde med jobcentrenes ansatte. 

- Jeg repræsenterer flere ansatte, som efter debatten om lukningen af jobcentrene har oplevet borgere sige, at “du skal ikke bestemme over mig, I skal jo lukke alligevel”. Det er direkte proportionalt i kontakten med borgerne, hvilken fortælling statsministeren fremlægger på talerstolen. 

Hun mener, at man i for lang tid har fremstillet de ansatte på jobcentrene som inkompetente, hvilket svækker tilliden til dem. Derfor opfordrer Karina Sørensen politikerne til at tale pænere, når det handler om de ansatte i det offentlige. De verbale angreb har nemlig konsekvenser, når de ansatte skal møde frustrerede borgere: 

- Det er min helt klare opfattelse, at jo grimmere politikerne taler om os, jo mere gør borgerne det samme. Der er utvivlsomt en direkte sammenhæng.