Politik fra rødderne
Er Tvind bare en flok bygninger som her ved Ulfborg, hvor Mogens Amdi Petersen i midten af 1970'erne viste rundt? eller er der tale om en stor organisation med tråde ud til resten af verden?
Foto: Bent Tilsted, Ritzau Foto.

Hvem kender organisationen bag Tvind?

Bag bo- og opholdssteder drevet af Tvind i Danmark ligger et fintmasket netværk af lærergruppemedlemmer

 organiseret

Af Ronja Pilgaard | ronja@kommunen.dk

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker.
God fornøjelse, vi håber du sætter pris på det :)

Mørket er for længst faldet på, da afhopperen fra Tvinds friskole møder på kontorchef Jørgen Winthers kontor i Undervisningsministeriet. De to mødes flere gange i ly af natten.

Det er midt i 1990’erne, og fastnettelefonen på Jørgen Winthers skrivebord har hidtil været eneste line til afhopperen. Først med en let famlen fra afhopperens side. De holder møder om natten, for ingen skal vide, at han kan være på vej væk. Han kan stadig nå at fortryde. For kan man vende ryggen til det, der har været ens liv og hverdag, siden man var ganske ung? Da han har fået tillid til, at Jørgen Winther vil behandle hans historie ordentligt, slår han til, og nu står han altså her i ministeriet og overlader sin skæbne til retssamfundet.

Afhopperen har smuglet en stak interne Tvind-papirer ud fra hemmelige møder i Lærergruppen, dem får ministeriet nu overrakt. De papirer skal vise sig at blive startskuddet til Danmarks dyreste retssag.

- Han vil gerne have sin skole ud af Tvinds faste greb, og nu kommer han med en hel samling af dokumenter. Der er hemmelige nummererede referater fra møder i lærergruppen. Egentlig bliver alt inddraget efter endt læsning, men det er altså lykkedes for afhopperen at kopiere referaterne. Der er breve fra Amdi Petersen og Kirsten Larsen, som underskriver sig KLAP. Breve til lærerne og Lærergruppen om styringen af skolerne, fortæller den nu pensionerede kontorchef.

Papirerne er smuglet ud fra møderne. Egentlig bliver alt inddraget efter endt læsning, men det er altså lykkedes for afhopperen at kopiere det, der er blevet udleveret.

- Ministeriets problem var jo, at de ikke kunne bevise, at vi i Tvind var en samlet organisation. Derfor blev ministeriet tvunget til at lavet Tvindloven. Og det var derfor, loven blev underkendt, for man kan jo ikke forbyde nogen på baggrund af en mistanke, siger afhopperen til kommunen.dk.

Han var blevet vred på Amdi. De havde skændtes om, hvordan den skole, han var leder på, skulle drives. Og derfor meldte han til Lærergruppen, at han ikke ville være med mere.

- Derefter blev jeg chikaneret af Lærergruppen med forskellige juridiske spidsfindigheder. Til sidst blev det for meget, og så gik jeg op til Jørgen Winther og fortalte ham, hvad jeg vidste.

Tandlægeregninger og ønske om børn
I bunken med papirer finder Jørgen Winther ansøgninger til Tvindledelsen om dækning af tandlægeregninger fra enkelte lærere. Lærerne afleverede jo stort set hele deres løn til fælles fonde, og de måtte derfor søge om dækning af større udgifter. Der ligger en ansøgning fra et par, som gerne vil have børn, og som får et meget skeptisk svar. I stakken finder man også et styringspapir med alle detaljer om, hvordan skolerne skal styres. Fra hvordan bestyrelserne skal sammensættes og helt ned til, at der skal være blomster i mødelokalerne, når der kommer journalister på besøg. Og styringspapiret omfatter alle skolerne.

- Det er de dokumenter, der overbeviser ministeriet om, at der er noget at komme efter i Tvindsagen, siger Jørgen Winther.

Med papirerne fra afhopperen kan man komme i gang med at kortlægge den organisation, som man har fået vished for eksisterer inde bag de selvejende institutioner. Fra afhopperen har man lister over medlemmer af lærergruppen, og man har bestyrelsessammensætninger for de forskellige fri- og kostskoler, som har tilknytning til Tvind. Og lærergruppen har flertal i alle bestyrelser.  

Da man har materiale nok, begynder bagmandspolitiet at grave i Lærergruppen.

I dag ved vi, at det, der var at komme efter i Tvindsagen, blev underkendt i byretten, og at Tvindloven blev underkendt i Højesteret. Underkendelser, som Jørgen Winther ikke giver meget for. For han er stadig hundrede procent sikker på, at der er tale om én samlet organisation.

- Det var fantastiske papirer, vi fik. Og dommene i de efterfølgende retssager, som Tvindskolerne anlagde mod ministeriet for at få genoptaget tilskuddet, viser da også, at domstolene heller ikke fandt, at Tvindskolerne kunne få tilskud. Tilskudsreglerne siger, at pengene kun må bruges til de enkelte skolers eget formål. De må ikke føres ud til andre formål, og det gjorde man jo hos Tvind gennem en sindrig konstruktion af fonde, siger Jørgen Winther og tilføjer:

 - For mig og resten af ministeriet var det utvivlsomt, at skolerne fungerede i en endog meget stramt styret organisation. Formelt set var det jo helt efter bogen med en masse selvejende institutioner, som ikke har noget med hinanden at gøre. Men virkeligheden bag den formelle organisation var bare en helt anden.

 Tvind er jo bare et begreb, som er blevet et populært begreb for alle de aktiviteter, som Lærergruppen har rundt om i verden. Tvind er jo bare alt det, der ligger oppe i Ulfborg. Men det, som gør det kompliceret er, at Lærergruppen jo ikke er en formel juridisk enhed. Det er jo en troskabsed til hinanden om, at når man er med i den, lever man op til de tre principper, fælles økonomi, fælles tid og fælles fordeling. Og det vil sige, at som medlem af Lærergruppen er man forpligtet over for Lærergruppen.


Også mistanke skal afdækkes

Her 20 år senere lever Tvinds institutioner fortsat i bedste velgående, og landets kommuner sendte i 2016 190 millioner kroner til institutionerne for pladser til anbragte børn. 34 millioner af de 190 millioner offentlige kroner blev i 2016 overført fra 35 af bo- og opholdsstederne til Tvind-fonden, Fælleseje.

Samtidigt indkøber flere af de interne skoler det samme pædagogiske materiale til undervisningsbrug. Det er eftersigende udviklet af Mogens Amdi Petersen selv. Derudover har flere bo- og opholdssteder indkøbt afrikansk kunst for flere hundredetusinde kroner af de samme forhandlere, ligesom at de anbragte børn oftest tager på skiferie på Tvinds hotel i Norge.

Ud af de 38 aflastningssteder, bosteder og opholdssteder med Tvind-tilknytning, hvor kommunen.dk har fået aktindsigt i bestyrelsessammensætningerne, sidder medlemmer af Lærergruppen på størstedelen af bestyrelsesposterne i 36 tilfælde.

Ligeledes sidder medlemmer af Lærergruppen fortsat som forstandere på størstedelen af både bostederne og opholdsstederne. Det samme billede tegner sig, når man ser nærmere på, hvem der er skoleledere på de specialskoler, dagskoler, friskoler højskoler, STU-uddannelser og efterskoler, som tidligere var opført på Tvind-portalen.

Nærved alle Tvind-institutioner pånær Bollerskov og de steder, som er tilknyttet Magleby Skolecenter, lejer sig samtidigt ind hos Fonden Fælleseje, hvor lærergruppemedlemmer også sidder på størstedelen af bestyrelsesposterne.

Link: Bliv klogere på, hvem af forstanderne og hvem af bestyrelsesformændene, som er medlemmer af Lærergruppen.

Men om der er tale om én samlet organisation, sådan som Jørgen Winther mener, er til gengæld svært at gennemskue, lyder det fra Socialtilsyn Midt.

Intet ligner Tvind
For bag de mange bo- og opholdssteder i Danmark, som har tilknytning til Tvind, ligger ganske vist et fintmasket net af lærergruppemedlemmer. Men der er hverken tale om en koncern, en organisation eller en koncernlignende konstruktion, for der er kun én konstruktion, der ligner Tvind, og det er Tvind, lyder det fra Per Nikolaj Bukh, professor i Økonomi ved Aalborg Universitet.

Men hvis Socialtilsyn Midt er i tvivl om, hvorvidt der er tale om en koncernlignende konstruktion, kan de bare bede om at få udarbejdet en koncernnote. For da der ikke er tale om en endelig afgørelse, men en procesledende beslutning, kan det ikke ankes, hvis socialtilsynet vurderer, at der er tale om en koncernlignende konstruktion, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Per Nikolaj Bukh.

En koncernnote er et tillæg til en institutions regnskab, hvoraf det blandt andet fremgår, hvilke samarbejdspartnere den givne institution har handlet med. Netop koncernnoter er en af de ting, institutioner skal udarbejde, såfremt socialtilsynet vurderer, at de er en del af en koncernlignende konstruktion.

- Formålet med loven er jo både at afdække misbrug med offentlige midler, men også at afdække mistanke om misbrug af offentlige midler. Der er en dobbelthed, som er væsentlig af hæfte sig ved. Der er jo tilsyneladende er en omfattende mistanke om misbrug af offentlige midler, som kommer institutionerne til skade, hvis de ikke har gjort noget forkert, siger Per Nikolaj Bukh.

Han mener derfor, at hvis der ikke er noget galt på stederne, og der hverken foregår betydelig samhandel eller misbrug, så må det mest gavnlige for opholdsstederne være at få sagen lukket.

- Men det kan man ikke, uden at den her information bliver tilvejebragt. Derfor virker det underligt, at de er så interesserede i ikke at være koncernlignende. ikke at være koncernlignende. For stemplet som koncernlignende konstruktion har jo ingen som helst konsekvenser for, hvad man må som institution, siger Per Nikolaj Bukh.

Ifølge Per Nikolaj Bukh havde ingen forestillet sig en konstruktion som Tvind, da man lavede loven.

- Vi har ikke en operationel definition i hverken lov, bekendtgørelse eller vejledning, som gør det muligt at definere, om der er tale om en koncernlignende konstruktion. Og der er ingen sager at sammenholde med, for der er kun én Tvind, der er Tvind, siger Per Nikolaj Bukh.

Samtidig er det svært ud fra den dokumentation, som foreligger, at sige noget om, hvorvidt der er tale om omfattende samhandel:

- Når du har en lang række formelt uafhængige aktører, og de aktører roterer rundt mellem hinanden, er den eneste mulighed for at konstatere, om der foregår betydelig samhandel, at lave en oversigt, siger han.

Og det er altså den oversigt, Socialttilsyn Midt ifølge Per Nikolaj Bukh bare kan udbede sig.

 For mig og resten af ministeriet var det utvivlsomt, at skolerne fungerede i en endog meget stramt styret organisation. Formelt set var det jo helt efter bogen med en masse selvejende institutioner, som ikke har noget med hinanden at gøre. Men virkeligheden bag den formelle organisation var bare en helt anden.


Ankestyrelsen ind i sagen

Det er de fem socialtilsyn, som har tilsynspligten med bo- og opholdssteder samt aflastningstilbud i Danmark, og her er man nu gået i gang med at undersøge, om Tvinds institutioner tilsammen udgør en såkaldt koncernlignende konstruktion. Det fremgår af et dokument på Socialtilsyn Midts hjemmeside.

En koncernlignende konstruktion er et juridisk begreb, som man bruger, når der ikke er tale om en koncern med en ejer eller en ejerkreds i toppen, men hvor myndighederne alligevel kan have brug for at holde øje med den samhandel, der foregår imellem en række uafhængige virksomheder.

For at være en koncernlignende konstruktion skal to krav være opfyldt. For det første skal der være en såkaldt bestemmende indflydelse over flere tilbud eller også skal der være sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds. For det andet skal der ske, det man kalder en ikke ubetydelig samhandel imellem tilbuddene.

Og her har myndighederne altså behov for at kunne undersøge, om udvekslingen af ydelser og betalingen sker på markedsvilkår.

Allerede i 2014 forsøgte socialtilsynene at undersøge, om de tilbud, som fremgik af Tvindportalen, indgik i en koncernlignende konstruktion. Dengang konkluderede man, at det ikke var tilfældet. Men man gav også hånd på at undersøge sagen igen senere. I den forbindelse har Socialtilsyn Midt i 2016 undersøgt egne tilbud igen og er i 2017 også i dialog med tilbud fra andre tilsyn, fortæller tilsynschef Ulla Bitsch Andersen.

Hos Socialtilsyn Midt pågår der altså derfor nu igen en undersøgelse af, om der er tale om en koncernlignende konstruktion i de bo- og opholdssteder, der har tilknytning til Tvind. Men det er ikke ligetil at konstatere. Der er en række forhold, som peger i begge retninger, fortæller hun:

- Vi skal kunne se, at der er en bestemmende indflydelse mellem opholdsstederne. Samtidigt skal der også være en ikke ubetydelig samhandel. Men det eneste, vi kan se, binder alle opholdsstederne sammen, er lejekontrakterne med Fonden Fælleseje. Det er usikkert om det kan kaldes for en ikke ubetydelig samhandel.

Om de fælles lejekontrakter er nok til at konstatere en ikke ubetydelig samhandel, er svært at sige. Derfor vil Socialtilsyn Midt nu vurdere konkrete sager og evt forsøge at få en sag prøvet hos Ankestyrelsen. Men sådan en kan snildt tage op til et år at få efterprøvet.

- Vi vil gerne have Ankestyrelsen vurdering af, hvad der skal til, før der er tale om en ikke ubetydelig samhandel, siger Ulla Bitsch Andersen.


Ikke Tvind men Lærergruppen

Den liste over Lærergruppens medlemmer, Jørgen Winther modtog fra afhopperen i 1990’erne, er den samme liste, som siden blev brugt i retssagen mod Tvind-ledelsen i 2002. Det er altså denne liste, som er den eneste kendte oversigt over Lærergruppen.

Sammenholder man den liste med de bestyrelsessammensætninger, der i dag er på de bo- og opholdssteder, der drives med tilknytning til Tvind i dag, så tegner der sig et lignende billede af Lærergruppens aktiviteter i Danmark, som det Jørgen Winther faldt over for tyve år siden.

Journalist Frede Jakobsen, som i mange år har beskæftiget sig indgående med Lærergruppens aktiviteter i både Danmark og udlandet mener ikke, man kan tale om Tvind som en organisation. Det er i stedet Lærergruppen, man bør fokusere på.

- Tvind er jo bare et begreb, som er blevet et populært begreb for alle de aktiviteter, som Lærergruppen har rundt om i verden. Tvind er jo bare alt det, der ligger oppe i Ulfborg. Men det, som gør det kompliceret er, at Lærergruppen jo ikke er en formel juridisk enhed. Det er jo en troskabsed til hinanden om, at når man er med i den, lever man op til de tre principper, fælles økonomi, fælles tid og fælles fordeling. Og det vil sige, at som medlem af Lærergruppen, er man forpligtet over for Lærergruppen.

Han understreger, at de sociale bo- og opholdssteder, som drives af medlemmer af Lærergruppen juridisk set er selvstændige enheder.

- Men alle stederne er det Lærergruppen, som har kontrollen, fordi de sidder på magten i bestyrelserne. Så selvom der ikke er et formelt ejerskab, er det Lærergruppen, som styrer hele baduljen


Svar rigtigt

I dag lever det tidligere lærergruppemedlem, som i sin tid fik kontakt til Jørgen Winther, en rolig pensionisttilværelse. Men selvom der er gået 20 år, siden han forlod Tvind, er han slet ikke i tvivl om, at der inde bag de mange selvstændige opholdssteder, ligger en overordnet organisation med stram topstyring.

-  Jeg fik for eksempel en fax, som blev sendt ud kort tid efter, at en skole havde haft besøg af tilsynet. I faxen var alle spørgsmål skrevet ud, og vi fik besked på, at vi skulle øve os på de svar, der også var sendt med. På den måde kunne vi også svare rigtigt, hvis vi fik besøg. Derefter tog nogen fra Lærergruppen simpelthen ud på skolerne og tjekkede, om vi havde styr på, hvad vi skulle svare. Det var sådan, det foregik. Og det gør det garanteret stadig på opholdsstederne i dag.

Han mener stadig den dag i dag, at hvis ikke han havde smuglet dokumenter ud i ly af natten, så ville Tvind have vundet de sager, som skolerne anlagde mod ministeriet. De krævede penge tilbage, som de ikke havde modtaget, mens Tvindloven stadig var i brug.

- Der er tale om en organisation. Uden tvivl. Og de dokumenter, jeg havde, beviste jo det. Det er på grund af dokumenterne, at Tvind tabte de retssager på stribe. For det beviste jo, at der var tale om en bagvedliggende organisation, som modtog pengene, siger han til kommunen.dk.

kommunen.dk er bekendt med afhopperens identitet. Han lever i dag som pensionist og ønsker ikke at stå frem.

Sådan gjorde vi

kommunen.dk har søgt aktindsigt hos de fem socialtilsyn i bestyrelsessammensætningerne på de bo- og opholdssteder samt aflastningstilbud, som tidligere var opført på hjemmesiden Tvindportalen.

Disse bestyrelsessammensætninger er sammenholdt med den liste, som den tidligere afhopper afleverede hos Jørgen Winther, og som siden indgik i anklageskriftet mod blandt andre Mogens Amdi Petersen. Der er siden gjort andre forsøg på at udarbejde lister over medlemmer af Lærergruppen, men denne liste, som er udarbejdet tidligst i 1995, er mest fyldestgørende.

Tvindloven

I 1996 vedtog Folketinget Tvindloven, som fjernede statstilskuddet til fri- og efterskolerne under Tvind. Loven gjorde det til en betingelse for tilskud, at skolen var fri og uafhængig efter ministeriets skøn. Desuden opremsede loven de eksisterende tvind-skoler og bestemte, at disse skoler for fremtiden ikke kunne modtage statsstøtte.

Dele af Tvindloven blev i 1999 underkendt af højesteret, fordi retten vurderede, at det var grundlovsstridigt lovmæssigt at fratage navngivne organisationer statstilskud.

Special-, fri-, høj-, og efterskolerne under Tvind har dog siden ikke fået tilskud fra staten, da ministeriet ikke vurderer, at der er tale om uafhængige skoler.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


Læs også:


Børn & unge

Indkøb


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57