Økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og KL rummer gode takter. Med en stigning i anlægsloftet fra 20,1 til 21,6 milliarder kroner i faste priser bliver der igen lidt mere luft til de kommunale investeringer. En stigning på 7,5 procent, når man ser bort fra øremærkede midler til botilbud. Det er glædeligt – ikke mindst i en tid med voksende behov på tværs af velfærdsområderne.

Men vi skylder os selv at stille det oplagte spørgsmål: Hvordan bruges pengene bedst? Vi bilder os ikke ind, at der ikke er behov mange steder i velfærdsdanmark. Men vi må bare hellere ikke glemme vejene, når pengene skal udmøntes.

Kommunernes vejnet er under alvorligt pres. Nedslidte veje koster på sikkerheden, mobiliteten og økonomien. Og det er ikke bare kosmetisk asfaltkrise. SAMKOM-rapporten dokumenterede i 2018 et efterslæb på kommunevejenes vedligehold på 3,9 milliarder kroner, hvilket i dagens priser svarer til mere end 5,5 milliarder kroner.

Men med de senere års besparelser er det reelle tal i dag nok endnu højere. I Dansk Vejforening vurderer vi, at efterslæbet i dag er på omkring 10 milliarder kroner baseret på de budgetbesparelser, der har været på vejområdet. Det er reparationer, der er udskudt år efter år – og som står til at blive markant dyrere, hvis ikke der gribes ind snart.

Med hvert års udsættelse vokser regningen

Forfaldet sker i stilhed. En hullet vej er ikke breaking news – men den er et symbol på en offentlig økonomi, der negligerer sin egen infrastruktur. Vi kender mekanismen: Når midlerne er knappe, skubbes de langsigtede investeringer til fordel for det akutte. Men for hvert års udsættelse vokser regningen - det koster cirka to til tre gange så meget at genoprette en forfalden vej, som det gør at vedligeholde vejen i tide. Det er økonomisk kortsigtet og politisk uansvarligt ikke at gøre noget ved vejene.

Det rammer ikke kun infrastrukturen – det rammer borgerne. En undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet dokumenterer en direkte sammenhæng mellem dårligt vedligeholdte kommuneveje og antallet af trafikulykker. Samtidig viser analyse, at hver krone investeret i bedre cykelstier giver et samfundsøkonomisk afkast på mellem to og fire kroner. Med andre ord: Gode veje og sikre cykelstier er ikke bare et spørgsmål om komfort – de er en klog investering i både liv og pengepung.

Derfor er det nødvendigt, at kommunalbestyrelserne forstår, hvad der står på spil. Med det løft i anlægsrammen, som nu er aftalt, er der plads til prioritering. Vi ved godt, at der er mange legitime behov. Men der er kun få investeringer, der betaler sig så entydigt som rettidigt vejvedligehold.

Det handler ikke kun om asfalt. Det handler om sammenhængskraft, sikkerhed og økonomisk fornuft. Hvis vi vil have robuste kommuner, må vi starte med at styrke fundamentet. Og det ligger lige under vores fødder.