Et stærkt samarbejde om implementering er en afgørende forudsætning for, at sundhedsstrukturreformen bliver en succes.

Det gælder især i de 17 kommende sundhedsråd, som får en hovedrolle i omstillingen og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Og selvom opgavens vilkår og omfang bliver anderledes end i de 22 sundhedsklynger, som snart er historie, er der læring at hente i dem.

- Jeg ved godt, at nogen siger, at klyngerne ikke har fungeret, men det synes jeg, de har her i Nordjylland, siger sygeplejefaglig direktør ved Aalborg Universitetshospital Lisbeth Kjær Lagoni, der er fagligt strategisk medlem af tre nordjyske sundhedsklynger.

Pengene til side

Èn af de svagheder, der ofte er blevet fremhævet ved sundhedsklyngerne, er manglen på økonomiske muskler. 

Det kommer sundhedsrådene ikke til at lide af.

Mens sundhedsklyngerne blot fik 80 mio. kr. med fra centralt hold til opstart af samarbejdet, får sundhedsrådene frem mod 2030 op mod 4,4 mia. kr. årligt, hvoraf 2,4 mia. er målrettet nære sundhedsindsatser i regionerne og de resterende to tilsvarende i kommunerne.

Men samtalen skal ikke begynde med pengene, mener Lisbeth Kjær Lagoni. 

- Man skal begynde med, hvilken opgave det er, man gerne vil løse, siger hun. 

I Nordjylland kom vendepunktet i klyngesamarbejdet, da det gik op for deltagerne, at man er nødt til at hjælpe hinanden med at håndtere det stigende antal ældre og syge. 

 

Fra retningslinjer til visioner

Fremfor at snakke om regler og retningslinjer begyndte man at tale om fælles visioner og hvad, der er bedst for borgeren.

At gøre det, der er bedst for borgeren, betaler sig typisk for både kommuner og regioner. 

- Man har regnet på, at hvis ældre patienter bliver indlagt på et sygehus, skal de have endnu mere hjælp fra kommunen, når de kommer hjem igen, og de kommer aldrig ned på det niveau, de var på, inden de blev indlagt, siger hun.

Det er med andre ord bedre for alle, hvis borgere ikke bliver så syge, at de må indlægges.

Lisbeth Kjær Lagonis vigtigste lære fra klyngesamarbejdet er, at man lykkes bedst, når man lægger pengene til side og er nysgerrige på hinandens ståsted.  

- Det, vi kan, kan de (kommunerne, red.) ikke og omvendt. Det håber jeg, at vi kan tage med os, siger hun.

Kommunalpolitikere skal klædes godt på

At penge ikke er svaret på alle problemer, er borgmester i Greve Pernille Beckmann (V) enig i. Men når man skal fordele midlerne sammen, bliver de automatisk omdrejningspunkt og dermed vigtige. 

I Region Sjællands SUH-klynge, som hun er medlem af, har man brugt år på at føle sig ind på hinanden. 

Man har øvet sig i at bruge data til at investere i ting hos hinanden, som overordnet set giver værdi, hvilket har givet anledning til svære, men nødvendige diskussioner.

De fælles midler ser Pernille Beckmann primært som en forsigtig begyndelse. 

- Det er ikke mange penge, men det er en start på en dialog om, hvor pengene skal prioriteres hen, når vi gør det sammen og ikke fra hvert vores perspektiv, siger hun.

Når man skal fordele penge sammen, giver det altid anledning til gode debatter, bemærker hun.

Udover pengene er en anden væsentlig forskel mellem klynger og sundhedsråd, at samarbejdet sker i regionalt regi – noget, som KL tidligere har udtrykt bekymring for, vil resultere i begrænset kommunal indflydelse. 

“Sindssygt kompliceret”

Ifølge direktør for Kultur & Sundhed i Vejle Kommune Sofie Plenge bliver det da også en stor opgave at få klædt kommunalpolitikerne godt på, så deres mandat og ansvar i sundhedsrådene bliver tydeligt. 

- Det er nyt for alle, at kommunale politikere skal sidde i et stående udvalg på et andet niveau, siger hun.

Samtidig er sundhedssystemet “sindssygt kompliceret”. 

- Der er ekstremt mange detaljer og forbindelseslinjer og en urskov af forkortelser, fortæller hun. Så det vil kræve meget af det administrative niveau i kommunerne at gøre det klart for deres politikere, hvor og hvordan de kan gøre en forskel. 

Ikke mindst er der ifølge Pernille Beckmann en risiko for, at man som politiker bliver tromlet af den høje faglighed i sundhedsvæsenet.

- Når politikere og høj faglighed mødes, rummer det et dilemma, at dem med høj faglighed ofte har svar på, hvordan man løser udfordringerne, siger hun. 

Man skal virkelig ville det som politiker, hvis man skal turde gå imod fagligheden, når den siger, at noget er bekymrende. Men det kan være nødvendigt, mener hun.

- Man skal altid lytte, men i sundhedsvæsenet skal man også være modig, hvis vi skal løse morgendagens problemer og have en samtale om prioriteringer.

Skal man lykkes med at implementere og drive nye løsninger, kræver det ifølge Lisbeth Kjær Lagoni en sammenhængende organisation, hvor alle – både de, der sidder på pengene, ledelsen og frontmedarbejderne – taler sammen. 

- Det er vigtigt, at vi har kontakt og forstår, hvad der er brug for for at lykkes. Tingene skal hænge sammen, siger hun. 

Kommuner og regioner kommer til at forhandle med hinanden om, hvorvidt pengene er bedst brugt i det specialiserede sygehusvæsen eller på bredere forebyggende tiltag som eksempelvis mere træning for ældre, forudser sundhedsdirektør i Vejle Kommune Sofie Plenge. Foto: Vejle Kommune

God samarbejdskultur er konge

For ét er at få det politiske samarbejde til at glide, nok så vigtigt er det, at det faglige samarbejde lykkes.  

- Det er dér, magien sker, siger Sofie Plenge.

Det er her, man skal bygge etagerne under de egentlige sundhedsråd, så de rigtige mennesker mødes om det rigtige, lige fra direktør- til praksisniveau, fortæller hun. 

I Lillebælt-klyngen, som hun er medlem af, har kommunerne som noget nyt ansat en fælles medarbejder i en midlertidig funktion, der frem til udgangen af næste år skal koordinere og holde overblik over, hvem der gør hvad i overgangsperioden, frem til de nye sundhedsråd træder i kraft fra 2027. 

Det skal bl.a. bidrage til at sikre, at politikerne er velinformerede både før og efter KV25, så de kan komme godt i gang med arbejdet.  

- Vi er nødt til at være effektive i vores måde at arbejde på. Det er en måde at sikre høj kvalitet i processen på tværs af kommuner, og at politikerne får den rigtige og den samme information på det rigtige tidspunkt, siger Sofie Plenge. 

Klyngens fire kommunale sundhedsdirektører stikker desuden jævnligt hovederne sammen og deler, hvad de har hørt og gjort siden sidst og finder løsninger på det, der bøvler. 

- Det er den hemmelige sovs hos os. Det er ikke raketvidenskab, men det betyder rigtig meget, siger hun.

De gode relationer begrænser sig ikke til direktørniveau, men findes også på fagligt niveau, og de opstår ikke af sig med en ny struktur, fastslår hun.

- Der skal følge en kultur med, en villighed til at strække sig mod hinanden og for hinanden og se de store linjer og sammenhænge. Det får vi mindst lige så meget brug for i sundhedsrådene som i klyngerne.

Sundhed på dagsordenen

Med det stærke fundament og de gode erfaringer, man allerede har, tror hun på, at samarbejdet også vil lykkes fremover. Det skal det. 

For det er en stor opgave, sundhedsrådene står overfor.

- De opgaver, vi har haft i klyngerne, er ikke noget i forhold til dem, vi får i rådene. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde fast i samarbejdet, siger Sofie Plenge.

Det kræver først og fremmest, at man bliver enige om, hvad det vil sige, at noget er nært.

Fra et kommunalt perspektiv kan det nære være meget nært – helt ude i borgernes hjem, forklarer hun, mens det fra et sygehusperspektiv kan være noget andet.

- Vi vil altid sige, at borgeren er borger det meste af tiden, så må I (sygehusene, red.) gerne låne dem i en kort periode, men ellers er man borger i et helt liv, der handler om asfalt på vejene, job, børn, fritidsliv, kultur – alt det andet. 

Ifølge Pernille Beckmann er noget af det vigtigste, borgmestrene har fået med fra arbejdet i sundhedsklyngerne, en skærpet interesse for sundhed. 

- Jeg har været borgmester i mange år, og det har altid været asfalt og infrastruktur, der har fyldt. For første gang er sundhed kommet på dagsordenen, siger hun. 

Nu glæder hun sig til at tage læren fra klyngerne med ind i sundhedsrådene.

- Vi skal gøre, som vi har gjort hos os hidtil: være faglige, saglige og ordentlige. Hvis man kan tage det med, er jeg ikke så bekymret, siger hun.