Maria Steno stiller en rigtig diagnose i sit debatindlæg Endnu en kommunalreform aftegner sig i horisonten: De danske kommuner står i stigende grad med opgaver, der er så komplekse og specialiserede, at de ikke længere kan løses inden for den enkelte kommune. Klimatilpasning, forsyning, sundhed, beredskab og cybersikkerhed - listen er lang, fortsæt selv.

Resultatet er et voksende kludetæppe af tværkommunale/-offentlige samarbejder, selskaber og råd, hvor både ansvar, prioriteringer og demokratisk kontrol bliver sværere at gennemskue.

Jeg er mere tøvende ved den nærmest Christiansborgske automatreaktion, som ofte følger: at komplekse udfordringer per refleks udløser krav om nye strukturer: endnu en kommunalreform, nye sammenlægninger og nye grænser på landkortet. Strukturændringer reducerer sjældent kompleksiteten; de omfordeler den. Og ofte forstærker de den.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, om kommunerne er blevet for små, men hvordan vi i dag leder, styrer og tager ansvar i de samarbejdsformer, som allerede findes.

Ledelse før struktur

Tværkommunale selskaber og samarbejder er ikke i sig selv et demokratisk problem. Problemet opstår, når de ledes med et for snævert fokus, et uklart politisk ansvar og utilstrækkelige ledelseskompetencer.

I de kommunale konstitueringer før jul blev der udpeget et hav af bestyrelsesmedlemmer til §60-selskaber, A/S’er, råd og andre fællesoffentlige enheder. Den uddannelse eller indføring i arbejdet, som mange nyudpegede modtager, bliver ofte mangelfuld, for snæver og for specifik.

Samtidig er rollen i de fælles enheder en af de mest krævende politiske roller: Man skal balancere loyalitet over for egen kommune med ansvar for den organisation, man også er med i, have de fælles samfundsmæssige interesser for øje og samtidig ofte også tage ansvar for drift, styring og risiko.

Hvis vi som samfund vil lykkes bedre i de udfordringer, der løses bedst i tværkommunalt samarbejde, så kræver det blandt andet:

• Tydeligere forventninger om ansvar, roller og værdiskabelse
• Målrettet uddannelse af politikere og topchefer – herunder med fokus på sammenhæng på tværs af organisationer
• Styrket administrativ understøttelse og samarbejde på tværs af organisationer.

Et andet svar på samme diagnose

Hverken kommunesammenlægninger eller privatisering bør være det første skridt på den udfordring, Maria Steno identificerer. Begge løsninger bygger på en forestilling om, at kompleksitet bedst håndteres ved at fjerne den organisatorisk. Kompleksiteten er et vilkår, og vores svar bør være bedre ledelse – ikke nødvendigvis færre enheder.

Før vi tegner Danmark om, kan vi øve os på at blive bedre til at lede det, vi allerede har skabt.