Forleden var CareNet – Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi vært ved den årlige konference Velfærdsteknologi, som vi afviklede i samarbejde med Teknologisk Institut og Danish.Care. Det var tredje udgave af den store konference, der er vokset støt siden premieren i 2017, året hvor vi også kunne fejre ti år med velfærdsteknologi i Danmark.

Overskriften for dette års konference var 'Udfordringer og Tendenser på Teknologiområdet'. Og godt 250 personer;   aftagere fra kommuner, regioner og stat såvel som private producenter og leverandører samt forskere og interesseorganisationer lagde vejen forbi Odense til en lærerig dag i velfærdens og sundhedens tegn.

Træf for fyrtårne
Sideløbende med selve konferencen udstillede 38 teknologiproducenter i det store messeområde, hvor de tilbød konferencedeltagerne et indblik i den nyeste teknologiudvikling.

Her var for eksempel robotten Robert til genoptræning af sengeliggende patienter, exoskeletter til mobilisering af personer med rygmarvsskade, elektriske vendesystemer til sengeliggende personer med tryksår, avancerede kaldesystemer til personer i risiko for fald, sensorbleer, hjælpemidler til forbedring kommunikation ved lammelse, trackere til monitorering af personer med demens, nyeste  brandsikkerhedsteknologi til plejehjem, vaskehandsker til hygiejnerutiner, kørestole der gør det muligt for brugeren at bevæge sig uanset funktionsniveau samt et par højteknologiske sko, der med laser guider  personer med for eksempel Parkinsons til at gå.

Ingen tvivl om, at state of the art på teknologifronten i Danmark er på et meget højt niveau, og de mange spændende teknologier samlet i Odense forleden er fyrtårne; også set fra udlandet.

Kommuner tøver stadig
Et andet vigtigt islæt på konferencen var præsentationen af den dugfriske undersøgelse, som Teknologisk Institut og Danish.Care har lavet for at tage pulsen på kommunernes brug af velfærdsteknologi. I år havde 80 af landets 98 kommuner besvaret undersøgelsen 'Velfærdsteknologi i de danske kommuner', der bygger på svar fra én velfærdsansvarlig person per kommune. Personen, der besvarer, kan for eksempel være leder, administrativ medarbejder (konsulent) eller frontmedarbejder. Den enkelte kommune udpeger selv en respondent med størst muligt overblik. 

Undersøgelsens konklusion for 2019 ligger tæt op ad konklusionerne fra både 2017 og 2018; kommunerne tøver fortsat med at implementere velfærdsteknologi. 

Vigtigt, men stadig usikkert
Et klart flertal af de danske kommuner mener ellers, at velfærdsteknologi er vigtig for at kunne fastholde fremtidens kommunale velfærdsniveau. Hele 61,3 procent af kommunerne har svaret 'I høj grad' til dette. Sammen med de kommuner, der svarer 'I nogen grad' (32,5 procent) løber det op i, at 93,8 procent i en eller anden grad ser velfærdsteknologi som vigtig for fremtidens velfærd.

Knap halvdelen (46,8 procent) af kommunernes svarpersoner vurderer imidlertid, at indførelse af velfærdsteknologi i praksis endnu ikke har nået et niveau, hvor man kan høste det potentielle udbytte. 
Vi kan af undersøgelsen konkludere, at kommunerne ser velfærdsteknologi som et vigtigt indsatsområde, der bidrager til at øge borgernes livskvalitet og skabe økonomiske besparelser. Men undersøgelsen afslører også et behov for indsatser, der kan bane vej for, at potentialet i de velfærdsteknologiske løsninger indfries, så det kan komme borgere, personale og hele samfundet til gavn. 

Der peges især på tre årsager til kommunernes tøven:
57,5 procent af de adspurgte kommuner mener, at den praktiske brug af velfærdsteknologi er den største barriere. 
40 procent peger på økonomi som den primære forhindring
Og 38,8 procent peger på medarbejdernes accept af teknologien som afgørende.

Mere dialog og vidensdeling
Når aktører som Brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi og Teknologisk Institut har fokus på at belyse velfærdsteknologiens potentielle rolle i sundhedssystemet med afsæt i udsigterne for den demografiske udvikling, handler det i udstrakt grad om at italesætte og undersøge årsagerne til, at det potentiale, velfærdsteknologi rummer, endnu er uindfriet. Teknologisk Institut peger i forbindelse med årets undersøgelse blandt andet på, at efteruddannelse af medarbejderne kan være vejen frem. Eksempelvis for at sikre større accept og teknologiforståelse blandt de personer, der skal være spydspidser i implementeringen af teknologi ude i borgernes hjem. Et godt kendskab til teknologiernes egenskaber og funktion skaber altid mere tryghed hos brugeren og sikrer, at udstyret bliver brugt fremfor at ende i et depot, hvor det samler støv og bliver overhalet af næste teknologiske udvikling. 

For mig handler succesfuld implementering af velfærdsteknologi især om vidensdeling kommunerne imellem. At mødes – på konferencer og på faglige temadage, hvor vi sammen i en fordomsfri drøftelse af faglige emner omkring samme bord, ser på både best-practice og på de områder, hvor skoen trykker og implementeringen halter. Arbejdet med velfærdsteknologi er ’work in progress’, og opgaven for et netværk som CareNet er at bygge bro mellem forskellige verdener (offentlige og private – aftagere og producenter) samt vores faglige ståsteder og virkelighed. Det er nemlig i denne dialog, at vi sammen bliver klogere på velfærds- og sundhedsteknologi anno 2019.