Kommunale millioner yngler i besatte områder

Selvom den officielle danske holdning er, at bosættelser på Vestbredden er ulovlige, har syv kommuner i årevis ladet deres penge yngle hos virksomheder, der arbejder i FN-stridige bosættelser.

etiske investeringer

Af Niels Krogh Søndergaard | [email protected]

En ny undersøgelse fra research-centeret Danwatch viser, at danske kommuner har 20,6 millioner kroner i investeringer i virksomheder med direkte relation til FN-stridige bosættelser på Vestbredden i Palæstina.

Ifølge FN’s særlige rapportør Richard Falk bør alle virksomheder straks suspendere alle aktiviteter, som bidrager til oprettelsen og driften af israelske bosættelser. Derfor håber Danwatch, som har opbakning fra Forbrugerrådet og Folkekirkens Nødhjælp, at rapporten vil give anledning til selvransagelse i kommunernes økonomiafdelinger.

”Vi har for nylig set den første reelle fordømmelse fra FN-hold af virksomheder med direkte bånd til bosættelserne og muren. Nu venter vi på, hvordan investorerne reagerer på FN's kritik,” siger Frederik Johannisson fra Danwatch.

Danwatch har undersøgt de ti største kommuner med investeringer. Heriblandt havde København, Esbjerg, Odense, Vejle, Kolding, Horsens og Slagelse investeringer, som Danwatch kan spore til ulovlig aktivitet på Vestbredden. Beløbene fra hver kommune varierer fra Koldings 30.000 kroner til Københavns 12 millioner.

De involverede firmaer er blandt andet byggemaskineproducenterne CRH og Caterpillar, som København og flere af de små kommuner investerer i. Maskinerne har medvirket til at bygge bosættelser og muren på Vestbredden. Til det har de ifølge Danwatch brugt materialer fra et cementfirma, som Esbjerg Kommune har to millioner i. Caterpillar laver bulldozere som Israel, ifølge Human Rights Watch, bruger til at rive palæstinensiske huse ned med. Flere gange har der befundet sig mennesker i husene, og af den grund betragtes det som krigsførelse. Ud over byggemaskiner og cement har kommunerne også penge i Hewlett-Packard og Motorola, der ifølge rapporten leverer teknologi til bosættelser og muren på Vestbredden.

Sune Skadegaard Thorsen rådgiver som direktør i Global CSR virksomheder om investeringer efter internationale standarder. Han mener, kommunerne står med en varm kartoffel.

”Rapporten kortlægger nogle af de risikoområder, som kommunerne begiver sig ind på, så snart de investerer i disse firmaer. Og der er altså en meget høj risiko for, at investeringerne får negativ indflydelse på menneskerettighederne,” siger Sune Skadegaard Thorsen.

I praksis er det kommunernes investeringsforeninger og andre kapitalforvaltere, som placerer pengene. I den proces bruger bankerne såkaldte screening-bureauer, som tjekker, om investeringerne ender i ulovlige eller uetiske virksomheder.

Bidrager til problemet

Problemstillingen på Vestbredden kommer i stigende grad i fokus. Den norske stats folkepension, Oljefondet, har truffet beslutning om at stoppe investeringer i virksomheder, der bidrager direkte til konstruktionen af bosættelser eller muren på Vestbredden. Dertil er FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, ved at færdiggøre en rapport til FN’s generalforsamling om netop dette emne. Indtil videre har han udtalt, at ‘alle typer forbindelser’ til disse virksomheder bidrager til problemet.

I april måned valgte Europa-parlamentet på grund af kritik af sikkerhedsvirksomheden G4S aktiviteter på Vestbredden at droppe en forlængelse af deres kontrakt med G4S. Men København har stadig millionkontrakter med G4S.

Overborgmester Frank Jensen (S) forsikrer om, at han ønsker, at kommunens investeringer er etisk forsvarlige.

”De ulovlige bosættelser på Vestbredden er helt uacceptable,” siger borgmesteren og remser eksempler op, hvor kommunen har fravalgt uetiske virksomheder.

”Vi vil bede kommunens investeringsforening om at være opmærksom på den omtalte kommende rapport fra FN. Afhængigt af, hvad den konkluderer, kan vi beslutte, om Københavns Kommune bør ekskludere selskaber fra vores investeringer.”

Esbjerg Kommune har kontaktet to af sine banker, Nykredit og Sydbank, efter Avisen Kommunen henvendte sig. Kommunaldirektør Otto Jespersen går ud fra, at der er tale om etisk forsvarlige virksomheder, da de er screenet af de to banker. Men han vil ikke detailstyre investeringerne, siger han.

”Vi kan jo ikke sidde her fra Esbjerg og vurdere, om vores penge bliver brugt på noget forkert. Derfor har vi fire kapitalforvaltere i alt. Fire banker, som investerer for os. Hvis deres screeninger af investeringer er tvivlsomme, kan vi overveje at afbryde samarbejdet med dem,” siger kommunaldirektør, Otto Jespersen.

Selvstændigt ansvar

Men selvom der står både banker, investeringsforeninger og andre imellem kommunerne og Vestbredden, bærer kommunerne et selvstændigt ansvar, siger Sune Skadegaard Thorsen fra Global CSR.

”Man kan ikke udlicitere sit ansvar. Kommunerne har et ansvar her, det er der ingen tvivl om. De skal bruge deres indflydelse til at forebygge og afværge negative indvirkninger på menneskerettighederne – særligt i områder med konflikt.”

I Esbjerg Kommune forklarer man, at man, hvis der opstår tvivl om den etiske screening, vil afbryde samarbejdet med Sydbank og Nykredit, som står for kommunens investeringer i de omtalte virksomheder, og holde sig til kommunens to andre banker SEB og Nordea.

Kommunen har før beskrevet, hvordan kommunernes investeringspenge havner i det konfliktfyldte område. Men ifølge Danwatch’s rapport er det altså stadig et problem. I forbindelse med research-arbejdet i kommunernes investeringer har Danwatch også undersøgt danske virksomheder og universiteters aktiviteter i de besatte områder.

Siden etableringen af den israelske besættelse af Palæstina i 1967, har Israel foretaget handlinger, der gør besættelsen af Gaza og Vestbredden ulovlig ifølge folkeretten. Israel har blandt andet opført bosættelser og muren på Vestbredden, hvilket ifølge FN og Den Internationale Domstol i Haag krænker folkeretten og en række menneskerettigheder.

I 1970 blev den første FN-resolution vedtaget mod bosættelser på Vestbredde. I dag er der omkring 150 bosættelser og 100 ‘forposter’ med i alt 50.000 israelske bosættere, mens der bor ca. 2,5 millioner palæstinensere på Vestbredden.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet