Politik fra rødderne

Flere og flere kan selv låse sig ind på biblioteket

Næsten alle kommuner har nu indført ubemandet adgang til et eller flere af deres biblioteker. Bibliotekerne koster i snit 439 kr. pr. borger ifølge nye tal.

 biblioteker

Af Anni Kristensen | [email protected]

Mens borgerne i nogle kommuner må skynde sig på biblioteket efter arbejdstid for at nå det før lukketid, er der fri adgang både aftener og weekender i mange andre til et eller flere af kommunens biblioteker.

Den selvbetjente åbningstid, hvor man blot låser sig ind på biblioteket med sit sundhedskort eller lånerkort, har for alvor holdt sit indtog gennem de seneste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

Mens den gennemsnitlige betjente åbningstid har ligget nogenlunde konstant på 26 timer pr. bibliotek landet over de seneste fem år, er den ubetjente åbningstid steget fra i gennemsnit 33 timer om ugen i 2013 til 57 timer sidste år. 

Det dækker endda over, at flere filialer er nedlagt i perioden, så antallet af betjente timer på bliotekerne i alt er faldet med 9,5 procent, mens antallet af ubetjente timer er steget med 58 procent.

Kun otte kommuner havde udelukkende åbent, når der var betjening på, da tallene blev indberettet sidste år. Det gjaldt Odder, Thisted, Rødovre, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj, Hvidovre og Tårnby.

Siden da er udviklingen fortsat: I dag er der også ubemandet åbningstid på Thisteds biblioteker kl. 7-21, på Hvidovres hovedbibliotek kl. 6-24, i Høje-Taastrup kl. 7-22 hverdage og 7-20 fredag til søndag og i Rødovre i to morgentimer på hverdage, ligesom Ishøj har morgentimer med begrænset betjening. Det fremgår af bibliotekernes hjemmesider.

Studerende og børnefamilier
I Hvidovre er der tale om et toårigt forsøg, som kun gælder hovedbiblioteket og ikke filialen i Avedøre. Foreløbig har det ikke givet de store problemer at holde åbent 18 timer i døgnet, fortæller bibliotekschef Rebekka Kinimond Carlson. 

- Vi har fået lidt større udgifter til rengøring, fordi her er folk i længere tid, og nogle skulle lige finde ud af, hvordan man bruger et åbent tilbud. Men en del af vore brugere er rigtig glade for den nye mulighed, fortæller hun.

Mange studerende bruger biblioteket til at sidde og læse, ofte i grupper, og mange børnefamilier kommer især på biblioteket i weekenden, også tidligt på dagen. 

- Andre kommer her for at læse avis, og der er sikkert også nogle, som kommer her, fordi det er koldt at stå og vente på bussen. Her er ikke mange efter klokken 22, og det er nok ved syv-tiden om morgenen, der begynder at komme nogle for alvor, fortæller Rebekka Kinimond Carlson.

Langt fra kun bøger

I Aabenraa Kommune har alle fem biblioteker åbent for selvbetjening klokken 7-22 året rundt undtagen nytårsaftensdag, og her viser flere års erfaring med den ubemandede åbningstid, at bibliotekerne i stigende grad bliver brugt til alt muligt andet end at låne bøger.

- Bibliotekerne bliver uformelle læringsinstitutioner for lokalområdet, hvor ikke kun vi som fagfolk, men også frivillige, foreninger og netværk sætter dagsordenen. De bliver hverdagslivets fælles dagligstue, siger Charlotte Stoltenberg, leder af bibliotekerne i Aabenraa. 

Hun ser også bibliotekernes nye funktioner som årsag til, at antallet af besøgende er stigende, også på landsplan. 

Folkebibliotekers samlede besøgstal i 2017 var over 38 millioner, hvilket er det hidtil højeste og svarer til, at hver dansker besøgte biblioteket 6,6 gange. 

Også antallet af arrangementer og udstillinger på bibliotekerne er stigende. Landet over var der 22.215 arrangementer og 3.318 udstillinger sidste år. Det svarer til 53 arrangementer og 8 udstillinger pr. bibliotek.

Udgiften falder

Samtidig med, at bibliotekerne udvider aktiviteterne og nogle steder har fået nye opgaver med for eksempel borgerservice, er udgiften til både lønninger og materialeindkøb faldet. 

I gennemsnit var kommunernes nettoudgift pr. borger sidste år 439 kroner mod 476 kroner i 2010. Det dækker over 293 kroner til løn, 59 kroner til materialer, 130 kroner til øvrige udgifter og 44 kroner i indtægter. 

Andre pointer i de nye tal

Udlånet af e-bøger og lydbøger er næsten fordoblet fra omkring 1,6 mio. i 2014 til næsten 3,0 mio. i 2017.

Bestanden af e-bøger er vokset fra godt 2,2 millioner i 2014 til knap 7,2 millioner sidste år.

Antallet af hovedbiblioteker er uændret 97, men antallet af filialer er faldet fra 369 til 319 siden 2009. 

Kommunerne havde i 2017 kun 19 bogbusser tilbage.

Overgang til Fælles Bibliotekssystem har givet så meget bøvl med datal, at tal om udlån, bestand med mere fra 2016 og 2017 er for usikre til, at Danmarks Statistik vil offentlige gøre dem. De ventes at udkomme næste sommer. 

   Bibliotekerne bliver hverdagslivets fælles dagligstue.

Kultur


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


Læs også:

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57