Billede
Inddragelse var pynten på lagkagen i 2010'erne, mens værdier bliver det i 2020'erne. Men der er mange lag i ledelseslagkagen - og man skal også huske bundene og flødeskummet.
Bax Lindhardt, Ritzau Scanpix

2020'erne kommer: Ledelse bliver mere krævende, men også mere spændende

Hvordan sætter vi den rigtige retning, når borgerne er med på råd? Det bliver fokus de næste ti år, forudser professor. Men det er ikke slut med bureaukrati og målinger.

ledelse

Af Anni Kristensen | [email protected]

Sig ordene New Public Management, og mange offentligt ansatte stønner af væmmelse.

Denne tilgang til styring og ledelse blev den store ledetråd i 1990'ernes modernisering af den offentlige sektor, hvor elementer som målstyring, kontrol, evaluering, privatisering, udlicitering og frie forbrugsvalg skulle gøre op med bureaukrati og ineffektivitet.

Efter manges mening gik målstyringen og kontrollen over gevind. Senest opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale i Folketinget til at skrue ned for detailstyring oppefra og i stedet skrue op for tillid, faglighed og ledelse ude på institutionerne. 

Borgerne skal med
Den udvikling er allerede i gang, i hvert fald i teorien, forsikrer professor Lotte Bøgh Andersen, leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet.

Faktisk har offentlige ledere de seneste 10-15 år ikke været så optagede af New Public Management, men langt mere af det, man kalder New Public Governance, som kort fortalt går ud på at inddrage borgerne i beslutningerne og at arbejde i netværk på tværs af institutioner og forvaltninger. 

- Fokus har været på, at borgere selv skulle være medproducenter til at få noget til at lykkes. Det er sket rigtig mange steder, men især i kommunerne, siger hun.

Farvel til 2010'erne, klar til 2020'erne

1. januar går årtusindet fra teenager til voksen. Hvad var de vigtigste kommunale nyskabelser i 2010’erne, og hvad kan vi forvente os af næste årti? kommunen.dk spørger eksperterne i denne artikelserie.

Oveni har ledelse baseret på værdier fået en større betydning de seneste år, og den vil kun vokse de kommende år, mener hun. 

- Kommunerne arbejder med værdigrundlag og værdibaseret ledelse på en måde, som er blevet mere specifik og forpligtende. Det er ikke bare pæne ord, man hænger op, det bliver meget mere et aktivt styringsredskab. At kunne sætte en retning anses lige nu for at være det allervigtigste for at lykkes som ledelse, siger Lotte Bøgh Andersen. 

   At kunne sætte en retning anses lige nu for at være det allervigtigste for at lykkes som ledelse.

At værdier får stigende betydning skyldes ifølge forskeren, at man har fundet ud af, at man ikke kan lave samskabelse med borgerne, hvis der ikke samtidig er en kobling til, hvad de folkevalgte politikere ønsker overordnet, og hvad reglerne siger. Borgerne er heller ikke indbyrdes enige. Derfor bliver det en ledelsesopgave at balancere borgeres ideer og ønsker med de overordnede værdier.

- Efter min vurdering bliver det vigtigste fremover en kobling af de to ting: At man inddrager borgerne via frivillige organisationer, virksomheder og borgeren selv, og at man samtidig kombinerer det med ledelse, hvor man skaber balance mellem forskellige interessenter og værdier og sætter en retning, siger hun.

Tillid er central
I alle diskussioner om ledelse og styring vil tillid blive et centralt ord.

- Hvis ikke man har gensidig tillid og respekt, så mister vi Danmarks forspring. Der skal være tillid mellem borgere og politikere, men det er supervigtigt, at der også er tillid mellem politikere og medarbejdere, så politikere ikke går ind i enkeltsager, men har tillid til ledelse.

   Hvis politikere i skåltaler taler om tillid, skal de ikke bagefter komme og blande sig, fordi de over køledisken har hørt, at en skolelærer er træls.

Hun taler ikke om blind tillid, understreger hun.

- Man skal bevise, at man lever op til det, man har lovet. Men hvis politikere i skåltaler taler om tillid, skal de ikke bagefter komme og blande sig, fordi de over køledisken har hørt, at en skolelærer er træls. Modsat er det forvaltningschefens opgave at gøre noget, hvis skolelederen ikke udfylder sin opgave.

Hun vurderer efter samtaler med politikere fra både folketing og kommuner, at især de nationale politikere har svært ved at leve op til ambitionen om at vise tillid.

- Når de får stukket en mikrofon op i ansigtet, er det svært ikke at svare med handling. Resultatet er, at hvis et enkelt plejehjem har en brandulykke, bliver alle andre mødt med flere regler, selv om det rigtige svar måske ville være at gå ind med ledelse.

Hun understreger, at politikeres opgave er at sætte retning og lave rammer for, at organisationer lykkes, men de skal give ledelsesrum videre til deres ledelse. Ledelse skal udføres på alle niveauer, og man skal have styr på, hvad der er ens eget ledelsesansvar, og hvad der er andres.

Nye måder at lave politik
Lotte Bøgh Andersen forudser, at måden at drive politik vil blive udviklet, så politikerne får bedre mulighed for at tage lederskab for hele kommunen. Det kan være via ledelsesudvikling af politikerne, eller det kan være med nytænkning i stil med opgaveudvalgene i Gentofte Kommune, hvor borgere sidder med om bordet.

Hun håber, at det i fremtiden lykkes at lave mere fleksible politiske systemer, hvor borgerne kan inddrages i det, der optager dem, men uden en skævvridning af interesser. I dag er det primært de ressourcestærke, som deltager. Måske vil det i fremtiden lykkes også at inddrage borgere med færre ressourcer.  

- Jeg håber meget, at det bliver mindre særinteresser og mere bredt fremover, siger hun.

Tilbage, frem og et skud

Vigtigst i 2010’erne: Borgerinddragelse har afløst effektivitet som vigtigste kriterium for god ledelse.

Vigtigst i 2020’erne: Værdier bliver mere og mere vigtige.

Et vildt skud/ønske for 2020'erne: Det lykkes også at inddrage ressourcesvage borgere.

Selv om nye ledelsesfilosofier har taget over, advarer Lotte Bøgh Andersen mod at tro, at man bare kan forlade et styringsparadigme og gå helt over til et andet. Der vil stadig være brug for elementer fra bureaukratiet, professionsstyret og New Public Management.

- For eksempel er retssikkerhed en klassisk værdi fra bureaukratiet, og den er stadig fundamentalt vigtig. Det samme er effektivitet. Man skal tilpasse sin ledelse til den konkrete situation. Det gør det mere krævende at udøve ledelse, men også mere spændende, siger hun og sammenligner med en lagkage:

- Effektivitet var det vigtigste i New Public Management, inddragelse blev det vigtigste nye i 2010'erne - det nye pyntebær på lagkagen. Værdier er lige nu vigtigst for mange. Man skal bare huske på, at under pyntebærrene er der også lagkagebunde og flødeskum: Man kan ikke nøjes med ét styringsparadigme, man skal også stadig have øje for bureaukrati, effektivitet og samskabelse.

 

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet