Udbudsloven skal strammes, så det bliver nemmere at opdage lovbrud og straffe offentlige ordregivere økonomisk for manglende udbud.

Sådan lød meldingen i oktober 2018 fra flere erhvervsordførere på Christiansborg i kølvandet på Kommunen.dk's historier om omfattende rod i udbud hos kommunalt ejede forsyningsvirksomheder.

Det er ikke sket. Der er ikke kommet nogen skærpelser på udbudsområdet efter de sager.

Men sådan blev det aldrig - Folketinget fulgte ikke op på skandalesagerne med ny lovgivning. Det fortæller Carina Risvig Hamer, der er lektor med speciale i udbudsret på Københavns Universitet.

- Det er ikke sket. Der er ikke kommet nogen skærpelser på udbudsområdet efter de sager. Udbudsloven er godt nok til evaluering lige nu, men jeg tror ikke, vi skal forvente større ændringer på området, siger hun.

Som reglerne er i dag, kan offentlige ordregivere, der undlader at konkurrenceudsætte udbudspligtige opgaver, godt sanktioneres. I mange tilfælde er det dog svært at opdage, hvor og hvornår kontrakterne gives ulovligt væk.

Politisk flertal - dengang

Da Kommunen.dk i efteråret 2018 spurgte en række af folketingspartiernes erhvervsordførere, tegnede der sig et klart billede af et politisk flertal for at skærpe reglerne på udbudsområdet.

Her bakkede Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservatives erhvervsordførere op om behovet for stramninger som reaktion på det massive udbudsrod, der var blevet dokumenteret.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby sagde dengang:

- Det er helt på sin plads, at vi får et styrket værktøj, som rammer dem (forsyningsvirksomhederne red.) på pengepungen og på ledelsesansvaret.

Den holdning har han stadig, og derfor ærgrer det også Hans Kristian Skibby, at der fortsat ikke er sket noget.

- Forsyningsvirksomhederne fik jo kun en løftet pegefinger, så vidt jeg husker. Jeg synes da, det er pudsigt, at når et politisk flertal er enig om, at vi har et område, hvor tingene ikke fungerer, så har hverken ministeren dengang eller vores nuværende minister sat sine medarbejdere til at forsøge at løse problemet, siger han.

Hans Kristian Skibby medgiver dog samtidig, at han ikke har skubbet på for at gøre ministeren opmærksom på problemstillingen.

Stramninger ikke nødvendigvis det rigtige

Spørger man lektor Carina Risvig Hamer, kan det dog være ‘held i uheld’, at der dengang ikke blev strammet. Ifølge hende ville det være for vidtgående at skærpe udbudsloven over en bred kam.

- Jeg mener ikke, udbudsloven har behov for at blive strammet, så der indføres yderligere sanktioner. Man skal huske på, at hvis man strammer reglerne og indfører større sanktioner, så rammer det alle over en bred kam, og det, vurderer jeg, ikke, er hensigtsmæssigt på området. Det ville være at overgøre det, siger hun.

Det betyder dog ikke, at politikerne skal afholde sig fra at handle. Udbudsrodet viser nemlig, at et øget fokus vil være på sin plads.

- Hvis vi skal gøre noget på det her område, så synes jeg, det ville give mere mening at se på antallet af sager, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Offentlig Konkurrence fører. De kan jo faktisk godt indgive klager og føre sager, men her handler det om en politisk prioritering. De kunne vælge at føre flere større sager, hvor der ikke er afholdt udbud. Men det ville selvfølgelig kræve, at der blev tilført flere ressourcer, siger hun.

Når nu I spørger, så vil jeg da lige stikke en finger i jorden og høre, om der er noget i gryden hos ministeren.

Center for Offentlig Konkurrence har blot ført fem udbudssager siden 1997. I 2018 medgav kontorchef i Center for Offentlig Konkurrence, Kenneth Skov Jensen, at sagerne, som Kommunen.dk afdækkede, var ‘ganske alvorlige’. Men mange sager bliver ikke ført på grund af ‘manglende ressourcer’. Det kunne de ifølge Carina Risvig Hamer dog godt, hvis man ville.

- I Sverige har man eksempelvis, et system, der er bygget op en sådan måde, at der fra statslig side bliver ført en del domstolssager på udbudsområdet. Vi kunne sagtens have et system, hvor man var mere aktiv i forhold til at bringe større, principielle overtrædelser for Klagenævnet for Udbud, siger hun.

Foreløbigt i glemmebogen

Hvad end det handler om stramninger eller flere ressourcer til Center for Offentlig Konkurrence, er der dog på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at det bliver til virkelighed.

- Det er ikke noget, der har været op til drøftelse på det seneste. Det ringer ikke en klokke hos mig. Men når nu I spørger, så vil jeg da lige stikke en finger i jorden og høre, om der er noget i gryden hos ministeren, siger Socialdemokratiets erhvervsordfører Orla Hav.

Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti erindrer heller ikke, at der har været nogen dialog på området for nyligt, men giver stadig udtryk for, at han gerne ser, der sker noget.

- Jeg vil da håbe, at Simon Kollerup (Socialdemokratisk erhvervsminister red.) vil gribe handsken - også selvom alting lever og ånder for corona i de her dage. Det, synes jeg, ville være helt på sin plads, siger han.

Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, der også dengang var med i koret, der var for stramninger, fortæller, at en ændring af udbudsloven aldrig kom på tale. Dog blev der lavet en bred politisk aftale i 2018, der indeholdte en række lovforslag, under overskriften 'lovforslag om fair og lige konkurrence', hvor en udvidet klageinstans på udbudsområdet var med. Lovforslagene røg imidlertid i svinget under de seneste finanslovsforhandlinger.

De ulovlige indkøb:

Siden maj 2018 har Kommunen.dk afsløret, hvordan flere af landets absolut største kommunalt ejede selskaber gang på gang har brudt de regelsæt, der skal sikre, at de offentlige indkøbere og dermed borgerne får den bedste kvalitet til den billigste pris.

Store pengestrømme flød i årevis fra flere danske offentligt ejede affaldsselskaber uden om udbudsreglerne og direkte videre til en lang række private virksomheder.

I strid med både den danske og den europæiske udbudslovgivning havde kommunale repræsentanter år efter år skrevet under på ulovlige millionkontrakter og forlænget store indkøbsaftaler uden udbud. I alt er over en 800 mio. kr. strømmet fra det offentlige til det private i strid med loven.

De kommunalt ejede selskaber, det drejede sig om, var: Affaldsselskabet Vendsyssel Vest, Reno Nord, Reno Djurs, AFLD, AffaldVarme, Reno Syd, Samn Forsyning, Fjernvarme Fyn, Argo, Vestbrænding og Amager Ressource Center.