Politik fra rødderne

Så mange indvandrere bor der i din kommune

13,7 procent af borgerne i Danmark er ikke af dansk oprindelse. Men der er store forskelle kommunerne imellem - både på tallene og på, hvilke lande mindretallene stammer fra.

 herkomst

Af Anni Kristensen | [email protected]

Af de 5.806.015 personer, som 1. oktober boede i Danmark, var 86,3 procent af dansk oprindelse, 10,5 procent var indvandrere, og 3,2 procent var efterkommere. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

 De i alt 13,7 procent med anden etnisk oprindelse end dansk fordeler sig med 5 procent fra vestlige lande og 8,7 procent fra ikke-vestlige lande. 

Tallene dækker over store forskelle kommunerne imellem, viser kommunen.dks beregninger af tallene.

Ishøj har den største andel af beboere med ikke-dansk baggrund. Her var 59,9 procent af dansk oprindelse 1. oktober, mens 24,3 procent var indvandrere og 15,8 procent efterkommere.

Den største andel af etniske danskere findes i Rebild med 94,2 af dansk oprindelse efterfulgt af Læsø, Morsø, Jammerbugt, Sorø og Odsherred kommuner.

De ikke-etnisk danske beboeres afstamning er meget forskellig. 

Nogle har rødder i vores nabolande, andre fra lande plaget af krig eller forfølgelse, nogle stammer fra de lande, hvorfra Danmark hentede arbejdskraft i 1960'erne, og atter andre fra Østeuropa, Asien eller USA.

Også her er der store forskelle kommunerne imellem, viser kommunen.dk's beregninger: 

I Ishøj, Brøndby og København er pakistansk og tyrkisk baggrund det mest almindelige. I Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev udgør tyskere langt den største etniske gruppe ud over danskere, mens Gentofte har flest med baggrund i Filippinerne efterfulgt af Storbritannien og Sverige.

Odense har flest med baggrund i Irak og Libanon, i Aarhus topper Libanon og Somalia, i Aalborg gælder det Polen og Somalia, mens Esbjerg har Polen og Bosnien øverst.

Definitioner

Herkomst:

Personer med dansk oprindelse
Personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. 

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. 

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. 

 Oprindelsesland:
Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, hhv. statsborgerskabsland.

Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.

Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.

Vestlige lande: Alle EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.

Prognose for 2060
Samtidig med de nyeste tal fra oktober har Danmarks Statistik udgivet sin årlige rapport om indvandrere i Danmark, som bygger på tal frem til 1.1.2018. 

Rapporten konstaterer blandt andet:

  • at 22 procent af de fødte børn i 2017 havde mødre med udenlandsk baggrund,
  • at kun 13 procent af de nytilkomne indbyggere sidste år var flygtninge eller familiesammenførte mod tidligere halvdelen,
  • at ikke-vestlige indvandrere stadig er mindre i beskæftigelse end gennemsnittet,
  • at det især gælder kvinder
  • og at det især gælder indvandrere fra Irak, Libanon, Somalia og Syrien.

Desuden har det vakt opsigt, at rapporten indeholder en befolkningsfremskrivning, som forudser, at andelen af indvandrere og efterkommere vil vokse til 21 procent i 2060, altså om 42 år, mod 13 procent ved begyndelsen af 2018.

Heraf vil 13,1 procent være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens 7,8 procent vil være fra vestlige lande.

Skal på arbejdsmarkedet
Det stigende antal ikke-vestlige indvandrere risikerer at gå ud over velfærden, hvis integrationen ikke bliver bedre. Det advarer flere forskere om over for Jyllands-Posten.

- Finansieringen af vores velfærdsstat bygger på, at en rigtig stor del af befolkningen er ude på arbejdsmarkedet. Hvis de ikke er det, bidrager de ikke, og nogle vil koste penge i form af overførselsindkomster, siger Jan Rose Skaksen, forskningschef ved Rockwool Fonden, til Ritzau.

Han peger på, at kræfterne nu bør rettes mod at få indvandrere, der har været i Danmark længe, ud på arbejdsmarkedet - og især kvinderne, som halter langt bagefter danske kvinder.

Hjørring: Plads til flere
Og i kommunerne er der i høj grad plads til flere udefra, siger Thomas Klimek (S), formand for Arbejdsmarked- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune. Her har man de seneste år "lært af de dårlige erfaringer de seneste 30-40 år" og haft stor succes med at få flygtninge i arbejde - dog især mænd.

- Vi har lagt arbejdsmarkeds- og integrationsdelen sammen, når vi siger velkommen til nye borgere. Det betyder, at man samtidig med bolig og skole fra dag ét bliver præsenteret for tilbud om uddannelse eller arbejde. Det er ikke til diskussion, siger han til Ritzau.

Eksempelvis vil en flygtning fra Eritrea, som er et landbrugsland, meget hurtigt blive tilbudt praktikplads i landbrug eller fiskeri i kommunen. 

- Men vi ligger lige så ringe som andre kommuner, når det gælder kvinderne. Det er en potentiel bombe under integrationen, hvis vi ikke får gjort noget ved det nu. Vi har ikke råd til at lade endnu en generation af kvinder med anden etnisk baggrund passe sig selv på offentlig forsørgelse.

- Vi vil lægge fløjlshandskerne i den forstand, at kultur, familiestrukturer eller andre ting er sekundære, når vi møder borgeren, siger Thomas Klimek til Ritzau.

Arbejdsmarked

Integration


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


Læs også:

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57