I slutningen af juni parkerede en bil fra Teknologisk Institut et sted i udkanten af Grenaa. Det er hemmeligt, hvor bilen parkerede, og hvad eksperterne fra instituttet helt præcist skulle bruge dagen på.

Men hvor instituttets medarbejdere normalt kun hjælper, når der kommer en befaling fra politiet eller en anmodning fra retten, var det denne gang ikke blå blink, men en kommunal udrykning, der havde bragt dem i marken.

Eksperterne var denne tirsdag den 26. juni i år på arbejde som efterforskere for Norddjurs Kommune, og da de igen satte sig ind i bilen, forlod stedet og efterlod kilometertælleren på 174 tilbagelagte af slagsen, blev regningen på 14.514 kr. for dagens arbejde sendt videre til Norddjurs Kommune.

Hverken kommunen eller instituttet har ønsket at oplyse, hvad regningen dækker over.

Besøget fra Teknologisk Institut i Grenaa var dog ikke et hvilket som helst besøg.

Eksperternes arbejde var en del af en større – og ifølge flere kilder usædvanlig – kommunal efterforskning, der blev sat ind i jagten på svar i en sag om muligt stillingsmisbrug og mistanke om underslæb, viser en række dokumenter, som kommunen.dk har fået aktindsigt i.

Ifølge dokumenterne har Norddjurs Kommune både taget en række usædvanlige efterforskningsmetoder i brug og brugt knap 300.000 kr. i et forsøg på at få afdækket, om der er sket økonomisk kriminalitet i et kommunalt værested.

- Det er efter mit vidende den første gang, at der er lavet den her type undersøgelse i Norddjurs Kommune, så det er langt fra sædvanligt, at vi gør det, siger sekretariatschef i velfærdssekretariatet i Norddjurs Marie-Louise Eskerod Ifversen.

Uvildig undersøgelse

For at forstå sagen spoler vi tiden tilbage til september 2017, da en medarbejder advarede den juridiske afdeling i Norddjurs om mulige uregelmæssigheder i det kommunale værested for udviklingshæmmede og personer med et psykisk handicap, Nærheden.

Medarbejderen var stødt på regninger, som rejste spørgsmål, der ikke blev besvaret, og da efteråret 2017 blev til foråret 2018, stod det efterhånden klart for kommunen, at der var problemer. Det hele kulminerede med en fratrædelsesaftale med den daværende leder af værestedet, inden kommunen i begyndelsen af juli valgte at politianmelde sagen.

Men forud for politianmeldelsen lå et længere forløb, hvor Norddjurs Kommune betalte for at få lavet bl.a. tekniske undersøgelser, interviews og en uvildig syn og skønsvurdering i et forsøg på at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen om Nærheden.

De særlige undersøgelser blev sat i gang i slutningen af april i år, da advokatfirmaet Bech-Bruun blev hyret til at stå i spidsen for en uvildig undersøgelse af en lang række regninger fra Nærheden. Det er i den forbindelse, at der ifølge flere kilder er taget usædvanlige metoder i brug, og dokumenterne, som kommunen.dk har fået aktindsigt i, giver et indblik i, hvordan det foregik.

Eksempelvis viser en faktura fra Teknologisk Institut, at kommunen havde bestilt eksperterne til at gennemføre en ”teknisk undersøgelse” et sted i Grenaa, en ”værdisætning” samt en undersøgelse af ”malepriser m.m. på 3 køretøjer”.

Det er uvist, hvad arbejdet helt konkret dækker over, men ifølge Per Nikolaj Bukh, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, er det et usædvanligt skridt, at en kommune på denne måde begiver sig ud i et selvstændigt efterforskningsarbejde og påtager sig rollen som kommunale efterforskere.

- Det her er ikke sædvanlig praksis, så jeg tror ikke, at man kan finde særlig mange fortilfælde, hvor man kan se efter, hvad en kommune har gjort i en tilsvarende situation. Det er svært at sige, om der overhovedet findes tilsvarende sager, men det tror jeg ikke, siger professoren.

Hos Norddjurs Kommune konstaterer Marie-Louise Eskerod Ifversen, at ”det har været vigtigt for kommunen at undersøge forholdene.”

- Det handler jo også om, at det er vigtigt for os, at der ligger nogle solide undersøgelser bag, hvis vi skal overveje at indgive en politianmeldelse, forklarer sekretariatschefen, der flere gange konstaterer, at hun af hensyn til politiets efterforskning ikke kan kommentere eller uddybe, hvad undersøgelserne har centreret om.

Mørklagt rapport

Selve rapporten fra Bech- Bruun og undersøgelsernes konklusioner er mørklagt for offentligheden. Kommunen henviser til, at politiet har modtaget rapporten, og hos Østjyllands Politi oplyser man, at der fortsat er rejst én sigtelse i sagen - mod en tidligere kommunalt ansat efter Straffelovens § 278 om underslæb.

Herudover har politiet ingen kommentarer.

Inden politianmeldelsen fik Norddjurs Kommune advokathjælp til at finde ud af, om der var grundlag for at sende materialet til politiet.

Faktisk er det Bech-Bruun, som har lavet et udkast til politianmeldelse, viser en salærredegørelse fra advokatfirmaet, der også afslører, at kommunen samtidig har brugt advokaterne til at vurdere kommunen.dk’s anmodninger om aktindsigt.

Et andet spor handler om den fratrædelsesaftale, som kommunen indgik med den tidligere leder af værestedet. Ifølge dokumenterne har Bech-Bruun undersøgt ”muligheden for at standse betalinger i henhold til den indgåede fratrædelsesaftale med tidligere medarbejder”.

Ifølge professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet er det helt efter bogen, at Norddjurs Kommune efterlyser et svar på, om en sag som denne skal have yderligere personaleretlige konsekvenser.

- Hvis man bliver fyret, får man jo løn i en periode, men hvis man bliver bortvist på grund af f.eks. underslæb, så har man misligholdt sin stilling, og så har man ikke samtidig de sædvanlige krav på en fratrædelse, forklarer han.

Alligevel adskiller sagen fra Norddjurs Kommune sig fra lignende sager, mener Per Nikolaj Bukh. Ifølge professoren ville det normale første skridt således være, at kommunen havde valgt at hjemsende den tidligere kommunalt ansatte i en periode med løn, mens advokaterne afsluttede den uvildige undersøgelse.

- Det ville man normalt gøre først, for hvis det viser sig, at der er begået noget kriminelt, kan man bortvise medarbejderen, og så skal man ikke betale fratrædelsesgodtgørelse, siger han.

Norddjurs Kommune indgik i stedet en fratrædelsesaftale med den tidligere leder, et halvt år inden advokatrapporten fra Bech-Bruun lå klar. Sekretariatschef Marie-Louise Eskerod Ifversen vil ikke oplyse, om fratrædelsesaftalen er blevet lavet om til en bortvisning eller ej.

- Men jeg kan sige det sådan, at der er ikke tilbageholdt løn, siger hun.

Spotlys på indehaver

Normalt er det politiet, der gennemfører afhøringer, men i Norddjurs var det i første omgang ikke politibetjente, der tændte spotlyset og båndoptageren i forsøget på at finde svar.

I stedet har kommunen hyret Bech-Bruun til at foretage interviews med bl.a. indehaveren af det lokale værksted, Djurs Auto, og 'herunder detaljeret gennemgang af samtlige noterede fakturaer med mulige uregelmæssigheder'.

Som tidligere beskrevet af kommunen.dk har værkstedet været en central del af sagen. I en årrække har Norddjurs Kommune - i strid med udbudsreglerne - handlet for samlet 2,5 mio. kr. hos Djurs Auto. Der er bl.a. betalt 108.000 kr. for en 12 år gammel – og defekt – handicapbus, som aldrig har været taget i brug, ligesom der har været rod i flere regninger fra værkstedet.

Norddjurs Kommune bekræfter, at indkøbet af bussen er en del af det materiale, som politiet er blevet bedt om at efterforske, men inden det nåede dertil, valgte kommunen også at hente motorkyndige eksperter ind.

Interesseorganisationen FDM fik i slutningen af maj en bestilling fra Norddjurs, der bad FDM om at gennemføre en ”syn/skønssag”. En del af arbejdet var netop at undersøge værkstedsfakturaer.

Ifølge sekretariatschef Marie-Louise Eskerod Ifversen blev FDM trukket ind i billedet, da kommunen gennemgik fakturaerne fra Djurs Auto.

- Det var for os det mest oplagte sted at spørge. Jeg ved ikke, om det er noget, FDM plejer at gøre eller ej, siger hun.

Ikke hverdagskost

Lone Otto er teknisk chef hos FDM. Hun understreger, at hun ikke kan kommentere den konkrete sag fra Norddjurs Kommune, fordi FDM generelt ikke udtaler sig om specifikke sager.

Hun forklarer dog, at det er usædvanligt, at FDM bliver sat til at lave syn og skønsundersøgelser på vegne af en kommune.

- Den slags opgaver laver vi jo dagligt, men det gør vi som regel på vegne af retten, hvor vi bliver udpeget som syns- og skønsmand. Men det er ikke hverdagskost, at vi laver det for en kommune eller for en offentlig instans. Det er normalt ikke noget, vi er en del af, siger Lone Otto.

- Det sker oftest, når parterne bliver enige om, at man ønsker yderligere bevis i en retssag eller at man ønsker yderligere dokumentation, siger hun.

Usikre beviser

Materialet, som kommunen. dk har fået aktindsigt i, viser også, at Bech-Bruun har undersøgt muligheden for at rejse et krav om erstatning i sagen. Det kan give god mening at kigge på, vurderer professor Per Nikolaj Bukh.

- I sådan en situation vil man som kommune være ret interesseret i at sikre sig, at man har dokumentationen på plads, og at man ikke ligger i hænderne på politiets efterforskning, siger han.

Selv hvis formålet med undersøgelserne har været at sikre beviser, er det tvivlsomt, om resultaterne ville kunne bruges i en eventuel civil retssag, forklarer professor Per Nikolaj Bukh.

- I USA har man et princip om, at parterne i en retssag kan stille med hver deres respektive eksperter, men i dansk ret har man ikke tradition for, at man selv stiller med eksperter. Hvis der er brug for en vurdering, så udnævner man jo en uvildig syn og skønsmand, så det er ikke sikkert, at det som sådan egentligt kan bruges til noget i en retssag, hvis det endeligt skulle komme til det, fordi det jo er en rådgiver, som er hyret af den ene part, siger han.

Kommunens eget forsøg på at finde svar i den mulige svindelsag har bl.a. fået eksperterne fra Teknologisk Institut til at vende luppen mod kommunens udgifter til malerarbejde. Her er der blevet foretaget en 'undersøgelse af udført malerarbejde'.

Hverken kommunen eller instituttet har ønsket at uddybe, hvad der konkret er blevet undersøgt, men Norddjurs har tidligere bekræftet over for kommunen.dk, at en del af det materiale, som er blevet sendt til politiet, handler om malerarbejde.

Særligt det lokale firma Malermester Simon Kristensen har været Nærhedens faste malerfirma. I alt har værestedet handlet for omkring 1,3 mio. kr. hos virksomheden, hvis indehaver er en tidligere forretningspartner til den nu fratrådte leder af Nærheden.

Selvom Norddjurs har været vidt omkring i undersøgelserne af Nærheden, er der grænser for, hvor langt de kan gå, siger sekretariatschef Marie-Louise Eskerod Ifversen. Derfor er materialet nu endt hos politiet.

- Det er da aldrig behageligt, når man skal gøre det som kommune. Det er det da ikke. Det er alvorlige forhold, som vi selvfølgelig tager meget alvorligt, og det er jo også baggrunden for, at vi vælger at gøre det på den her måde, siger hun.