Mit teknologieksempel i dag handler om, hvad jeg vil kalde en moderne velfærdsteknologi, som netop formår at fungere på tværs af både målgrupper og faglige indsatsområder. 

App-løsningen AppWriter er en digital teknologi oprindeligt udviklet som et som et hjælpeværktøj til skolebørn med ordblindhed eller læse- og skrivevanskeligheder. Udfordringen med ordblindhed kender ikke nogen aldersgrænser, og eksemplet demonstrerer, hvordan en teknologi tiltænkt et område eller en borgertype finder ny anvendelse på andre fagområder. 

Også for voksne

Løsningen er i de seneste år blevet videreudviklet til støtte og hjælp for medarbejdere i sundheds- og omsorgssektoren, og den assisterer i dag plejepersonale i forhold til læse- og skriveopgaver med ordforslag, fagordlister, tale-til-tekst ved udfordringer ved stavning samt oplæsning af tekst og information særligt i forhold til dokumentationsopgaver og journalisering direkte i borgerens hjem.

Særligt på sundheds- og omsorgsområdet fylder dokumentationsopgaver meget i arbejdsdagen, og hvis den ansatte lider af ordblindhed eller har andre udfordringer ved læse- og skriveopgaver, fylder opgaven med at dokumentere endnu mere. Ambitionen med AppWriter er derfor, at løsningen skal assistere som skriveredskab og konvertere tale til skrift i elektroniske omsorgs- journalsystemer, som Nexus og Cura. Med AppWriter kan man f.eks. få læst tekst op, få ordforslag og oversættelse af fagtermer samt indtale direkte til journalen.

Virksomheden bag AppWriter har muligvis ikke oprindeligt set løsningen som en velfærdsteknologi, men har formået at lade teknologien ’sidesteppe’ ind på et nyt domæne eller fagområde og samtidig fundet en ny målgruppe. Løsningen formår ganske enkelt at gøre den enkelte medarbejder og bruger mere selvstændig i løsningen af arbejdsopgaven, samtidig med at motivationen for den ansatte øges, fordi man lykkes til trods for en hindring eller et handicap. Dette er helt i tråd med velfærdsteknologiens berettigelse.

Velfærdsteknologi i en nøddeskal

Løsningen er i brug i over 70 kommuner, hvilket er med til at styrke løsningen, så den kan videreudvikles og tilpasses endnu flere brugere med individuelle behov. Til gavn for endnu flere. 

Mit teknologieksempel viser, at velfærdsteknologier og løsninger oplagt kan fungere på flere indsatsområder; børn og unge, sundhed, ældre, på socialområdet og på arbejdsmarkedet – blot teknologien gør en forskel for mennesker og assisterer os til at få det bedre, klare os bedre  på jobbet og blive uafhængig af unødvendig assistance, så vi trives og lykkes i arbejdet. 

Det er til stor nytte for alle. Og det er velfærdsteknolog, når det fungerer bedst. 

Da begrebet ’velfærdsteknologi’ kom ind i det danske sprog i 2007, var der en stor forventning til, at de nye brugerorienterede teknologier, der blev udviklet i samtiden, kunne understøtte eller forstærke den enkelte bruger eller borger. Velfærdsteknologien var typisk rettet mod ældre mennesker inden for sundhed og omsorg, mod mennesker med kroniske sygdomme eller på socialområdet i forbindelse med handicap. Det konkrete fokus var at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med sundheds- og velfærdsydelser og samtidig sikre kvalitet af ydelserne hos de enkelte brugere i form at større selvhjulpenhed, mere uafhængighed af skemalagt pleje og mere frihed og livskvalitet i hverdagen.

Jeg bliver ofte spurgt, om denne oprindelige definition fortsat gælder. Det hurtige svar er næsten altid ja; velfærdsteknologi er stadig en fællesbetegnelse for brugerorienterede velfærdsløsninger, der anvender teknologi til at sikre bedre muligheder for den enkelte borger. 

For mig at se er velfærdsteknologi et bredt og inkluderende begreb med plads til mange typer af teknologi, løsninger, muligheder for  videreudvikling og potentiale for at udvide målgrupper.