Egentlig ville hun gerne holde tingene lidt adskilt. 

Så da en veninde og lægekollega foreslog Purnima Erichsen (K) at lade sig portrættere i hvid kittel på hendes valgplakat op til regions- og kommunalvalget i 2021, afslog hun først.

- Jeg er meget ærekær omkring mit arbejde, for mig er det neutralt. Når man går ind i politik, repræsenterer man et parti. Det var for at adskille det, siger hun.

Det kunne ellers være en fed måde at signalere faglighed på, mente flere af hendes venner og partifæller. Selv købte hun den ikke helt. 

Men da fotografen nogle måneder efter, hun egentlig havde fået taget kandidatfotos, ringede og sagde: “Jeg tager på ferie, så hvis du skal have et med kittel på, skal det være nu”, endte hun alligevel med at springe til. 

Så nu møder midt- og østjyderne for anden gang Purnima Erichsen i hvid kittel og med stetoskop om halsen langs veje og trafikale knudepunkter.  

Læger skaber troværdighed

Næsten hver ottende eller mere præcist 143 af de 1.148 kandidater, der dyster om en plads i et regionsråd ved RV25, beskæftiger sig med sundhedsområdet. Det viser Kommunen.dks optælling baseret på kandidatdata fra Kombit.

Men er det overhovedet en fordel i det politiske arbejde at have en sundhedsfaglig baggrund, og hvad mener vælgerne?

I forbindelse med sidste folketingsvalg fik Ugeskrift for Læger lavet en undersøgelse, der pegede på, at der i hvert fald for lægernes vedkommende kan være fordele, når det kommer til vælgernes gunst. 

I undersøgelsen, som blev gennemført af Kantar Public, erklærede 64 pct. af lægerne og 37 pct. af baggrundsbefolkningen sig enige eller overvejende enige i, at det “skaber troværdighed og kan påvirke min stemme, når læger stiller op for et politisk parti og har ambitioner for sundhedsområdet”.

Mens størstedelen (56 og 55 pct.) af henholdsvis læger og den øvrige vælgerbefolkning ikke ville flytte deres stemme fra det parti, de normalt stemte på, til et andet parti for at stemme på en læge, kunne 37 pct. af lægerne og 27 pct. af alle vælgere godt finde på det, skrev Ugeskriftet.

Vælgere kan lide kompetence

Om vælgere rent faktisk er mere tilbøjelige til at sætte kryds ved personer, som fagligt må formodes at have erfaring eller indsigt i de politikområder, som de skal varetage, er der ikke forsket i i Danmark.

Det fortæller lektor ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet Lasse Laustsen, der forsker i vælgerpsykologi, og hvordan vælgere påvirkes af f.eks. kandidaters personlighedstræk og valgplakater.

Fra socialpsykologisk forskning ved man dog, at mennesker automatisk afkoder andres karaktertræk, og hvorvidt den anden vil dem det godt eller skidt. 

Det ligger f.eks. dybt i os at afkode kompetence, forklarer han. 

- Det er et fundamentalt signal, vi i mange relationer bevidst eller ubevidst afkoder, og som relaterer sig til politikeres succes på valgdagen, siger han. 

Der er nemlig en positiv sammenhæng mellem at opleve en kandidat som kompetent og at synes om vedkommende. 

Derfor er det måske heller ikke helt skidt at tage kitlen på og signalere sundhedskompetencer – hvis altså man har dem, understreger Lasse Laustsen.

Åbner for interessekonflikt

Det samme vurderer hans professor-kollega Rune Stubager, der forsker i vælgeradfærd.

- Mit bud er, at der er en potentiel gevinst i det. Jeg tror, det vil gavne mere, end det vil skade, siger han.

- Man skal være en Djøf-type som mig selv for at tænke, om man er i stand til at lægge en tilpas afstand i forhold til at få taget de optimale beslutninger for hele regionen, når man selv er så involveret, siger han.

For hvis man selv er ansat et bestemt sted i sundhedsvæsenet, kan der ifølge ham potentielt opstå interessekonflikter, som kan skygge for det helhedsorienterede blik.

Tilsvarende kan nogle måske være bekymrede for, om de sundhedsprofessionelle politikere er for tæt på de beslutninger, der skal træffes.

- Det vil kandidater selvfølgelig afvise, og det behøver ikke at være forkert, men konflikten kan jo opstå, siger han.

Den mistanke er Purnima Erichsen faktisk blevet mødt med. Dog ikke fra borgere, men fra politiker-kolleger, der har efterspurgt armslængde og stillet spørgsmål ved, om hun nu ikke er “lidt for fedtet ind i det”.

Det ærgrer hende. For hun har netop forsøgt at sikre klare linjer og undgå interessekonflikter ved at frasige sig ledelsesmæssige og administrative roller på akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor hun arbejder.

- Jeg ser kun patienter, netop for ikke at give anledning til at betvivle min habilitet, siger hun.

Flere trækker i kitlen

Som det fremgår af tallene er hun langtfra den eneste sundhedsprofessionelle, der stiller op til RV25. Hun er heller ikke ene om at gøre det i hvid kittel. 

På en del af sine valgplakater, er sygeplejerske Christine Dal Thrane (V) også trukket i sin hverdagsuniform. 

Siden 2018 har hun været medlem af Region Hovedstaden og stiller nu op til Region Østdanmark. Hun er desuden formand for Forebyggelses- og Socialudvalget i Lyngby- Taarbæk Kommune, hvor hun også genopstiller.

For hende er kitlen et tydeligt signal om, hvad hun laver til hverdag, og at hun ved noget om sundhedsvæsenet. 

- Det er et blikfang at tage kittel på og sige, ‘jeg er fagperson, jeg kæmper for sundhedsvæsenet og for mine kolleger’, siger hun. 

På spørgsmålet om, hvorvidt hun oplever, at det giver hende en fordel i regionsrådsvalgkampen, er svaret “både og”. 

Hendes erfaring er, at mange også efterspørger andre ting, f.eks. bred økonomisk viden.

Derfor har hun både taget kurser i sundhedsøkonomi og uddannelse om forebyggelse på universitetet. 

Det ændrer dog ikke på, at hun mener, det er vigtigt, at politikere med sundhedsfaglig baggrund sidder med ved bordet, når der skal træffes beslutninger om sundhedsvæsenet.

Det gør det f.eks. nemmere at pege på besparelser, som ikke påvirker klinikken, når man skal effektivisere, forklarer hun. 

Selv har hun gennem snart to valgperioder bl.a. brugt sin erfaring i forbindelse med politiske aftaler til at forklare, hvordan ting i virkeligheden foregår på et hospital. 

- Når vi får en politisk idé, er det godt at få det faglige perspektiv med. Man har hånden godt nede i suppedasen, når man går rundt på et hospital hver dag og taler med kolleger, siger hun.

Sosu-assistent med interesse for politik 

I Nordjylland gør social- og sundhedsassistent Mathias Lassen Antonsen (S) ikke noget stort nummer ud af at signalere faglighed i sin kampagne. 

Alligevel håber han, at det kan være med til at tiltrække stemmer.

- Når folk spørger, hvorfor jeg gerne vil være politiker, siger jeg, at jeg ikke ser mig selv som politiker, men som social- og sundhedsassistent med interesse for politik, siger han. 

Det reagerer folk typisk positivt på. 

- Jeg fornemmer, at folk synes, det er fedt. At her kommer én med en baggrund, som gør, at han ikke skal ind og være politiker i 30 år eller for pengenes skyld, men fordi han brænder for det, siger Mathias Lassen Antonsen. 

Gennem sin uddannelse som først sosu-hjælper og siden -assistent, har han både indblik i ældrepleje, sygehus og psykiatri. Det gør ham bedre i stand til at sætte sig ind i de udfordringer, der er, mener han.

- Det er det, jeg kommer med, og det, jeg kan bruge og bidrage med, hvis jeg bliver valgt ind. 

Ikke mindst i forhold til at få medarbejdernes perspektiv med, når der skal findes løsninger og muligheder. 

- Vi er nødt til at høre hvordan det påvirker medarbejderne, og hvad de tænker, så de bliver mere inddraget, siger han. 

Forskning viser blandede resultater

Om der er nogen gevinst for sundhedsvæsenet ved, at politikere har sundhedsfaglig erfaring, findes der ikke god dansk forskning i, fortæller professor ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet Christian Bøtcher Jacobsen, der er ekspert i regioner og sundhedspolitik.

Til gengæld findes der en del forskning fra det engelske National Health Service, NHS, som godt nok er organiseret anderledes end det danske sundhedsvæsen, men som måske alligevel kan give en idé om de mulige effekter. 

Studierne vedrører såkaldte ‘trusts’ – en form for bestyrelser, der har opgaver, som er sammenlignelige med de danske regioners, eksempelvis hospitalsdrift. En væsentlig forskel, understreger Christian Bøtcher Jacobsen, er dog, at medlemmerne ikke er politikere, men politisk udpeget. 

Mens bestyrelserne førhen har været domineret af folk med erhvervserfaring og politisk eller organisatorisk erfaring, har flere af dem efterhånden i varierende grad fået flere sundhedsprofessionelle medlemmer, fortæller han.

Og en del af forskningen tyder på, at det er med til at løfte behandlingskvaliteten og medarbejdertilfredsheden, når man får klinikere ind. 

- De sundhedsprofessionelle bringer noget ind på organisatorisk og strategisk niveau, som er et godt match til et meget fagligt system. Det, de kommer ind med, klæder bestyrelsen på til at træffe mere kvalificerede beslutninger, siger Christian Bøtcher Jacobsen.

Ledere med sundhedsfaglighed sætter størst aftryk

Det er, når de udover deres kliniske faglighed også har ledelseserfaring, at de sætter det største aftryk.

Effekten er dog ikke entydig, ligesom det ikke er alle studier, der finder, at tilstedeværelsen af sundhedsprofessionelle gør en forskel.

Ifølge Christian Bøtcher Jacobsen peger nogle studier på, at de kan være med til at gøre ting dyrere og langsommere. 

- De kan være med til at kvalificere beslutninger, men man skal også have blik for, at det koster nogle penge, siger han. 

Hvorvidt det ville se anderledes ud, hvis de sundhedsprofessionelle rent faktisk var valgt ind som politikere og ikke udpeget som fagpersoner, kan forskningen ikke sige noget om. Så hvorvidt det gør en forskel at være folkevalgt, er uvist.

- Kan det være, at man agerer mere som en politiker, der skal genvælges end som fagperson, siger Christian Bøtcher Jacobsen og lader spørgsmålet stå.

Uanset om man er erhvervsperson, landmand eller skoleleder, tror Purnima Erichsen, at det er en fordel at få politikere ind, som har erhvervserfaring fra det praktiske liv. 

Med mellemrum oplever hun selv, at der kan være langt fra gode intentioner til den hverdag, som politiske beslutninger skal fungere i.

Som hun udtrykker det, er det ikke altid, de er tænkt helt ud i femte led. 

- Det lyder godt på papiret, og intentionerne er gode, men man er nødt til at tænke, hvordan man lavpraktisk gør det konkret, og får det ind i folks hverdag, siger hun. 

Mange måder at være politiker på

Det var ikke så meget under RV21 valgkampen som efter, at Purnima Erichsen for alvor begyndte at få positive tilkendegivelser fra vælgere om hendes faglige baggrund. 

- Flere har kontaktet mig og fortalt, at de har stemt på mig, og at de synes, det var godt at få nogen ind, som har forstand på tingene, siger hun. 

At nogle politiker-kolleger indirekte har bedt hende om at knægte sin faglighed med bemærkninger som “nu skal du huske, at du er politiker og ikke læge,” er til gengæld kommet bag på hende. 

- Jeg har også fået at vide, at jeg ikke er politiker nok, og det var ikke positivt ment, siger hun.

Nu vælger hun bare at smile ad det og tage det som et kompliment. 

- Jeg er ikke så ideologisk orienteret, men mere opgaveorienteret. Jeg kommer med en anden tankegang. Jeg behandler sager og indstillinger og beslutninger, siger hun. 

- Jeg tror, man kan være politiker på mange måder. Det håber jeg, der er plads til.