De danske skoler og kommuner har efterhånden godt styr på, hvordan 45 minutters bevægelse inkluderes i skoledagen, så det er mere end blot en tur rundtom flagstangen. Og de får hjælp fra portaler til at styre de mange ildsjæle, der med åben skole har fået en platform, hvorfra de kan promovere deres velmente ideer og koncepter. USU derimod synes at give større udfordringer.

Den politiske tanke med USU var, at den skulle udgøre ”læringsaktiviteter, som ligger udover folkeskolens faste fag og emner” samtidig med, at eleverne gøres mere ”læringsparate”. Ikke alle så fra starten lyset i USU-timerne, hvor for eksempel Danske Skoleelever sidste år gav udtryk for, at USU flere steder nærmere var ”understøttende tidsspilde” end en reel ressource i undervisningen. Andre tror på potentialet i USU og anvender USU strategisk til at styrke elevernes læringskompetencer.

Et tilbagevendende punkt i debatten om USU er gået på indholdet. For hvad er USU, når det hverken må være traditionel undervisning med bøgerne fremme eller leg uden konkret fagligt sigte? Er det en tur i mosen, som en politiker konkret foreslog, og hvad laver man, når mosen er frosset til, eller der ikke er en mose i nærheden?

Læringspotentiale eller spild af tid

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra juni 2016 konstaterede, at kun halvdelen af skolelederne har besluttet et konkret fokus for, hvordan USU skal anvendes. Eller som avisen Politiken udlagde rapporten: ”Reform fører til spild af tid på hver anden skole”.

Men hvordan lærer unge med et nærmest symbiotisk forhold til deres smartphone at fordybe sig og holde fokus i mere end fem minutter ad gangen? Her kan skoleskak som et brain-game, hvor der hurtigt ryger en skakbrik, hvis ikke man holder fokus, noget særligt. En brik til og skakmatten er på vej. På den måde lærer eleverne at forstå konsekvenserne af egne handlinger. Skoleskak lærer tilmed ikke blot eleverne at tænke sig om, men også at vente på, at andre tænker sig om. Læring, der kommer eleverne til gode i skolen og i resten af livet. Med skoleskak lærer eleverne også ’skak-ro’, der ikke er total stilhed, men dæmpet samtale i læringssituationer. Når eleverne undervises i skolens andre fag, mindes eleverne om ’skak-ro’, og der er direkte overgang fra naturlig skak-opførsel til ønskværdig skole-opførsel. Det giver god mening. Med de rigtige træk og skoleskak som metode bliver USU aldrig spild af tid.

Evidensbaseret tålmodighedstræning

Skoleskak er ikke svaret på alle udfordringer, men der er evidens for positiv effekt på elevers læring. DSS’ originale SKAK+MAT®-koncept er testet på 500 elever i Aarhus Kommune, og resultaterne, der blev analyseret af TrygFondens Børneforskningscenter, viste, at de elever, som fik erstattet en ugentlig matematiktime med SKAK+MAT®-undervisning, klarede sig op til 30 procent bedre i matematik end de elever, der modtog traditionel matematikundervisning.

Ingen quick-fixes

Mange elever forlader grundskolen uden at opnå mindst 02 i 9. klasse, og især matematik-kompetencerne halter. Samtidig kræves det, at de unge har bestået både dansk og matematik, hvis de vil videre i uddannelsessystemet, hvorfor næste step for de elever, der ikke har bestået grundskolens hovedfag, ikke er en ungdomsuddannelse, men et skoletilbud, der måske kan hjælpe med at indhente det, der ikke blev nået i de første 9-10 skoleår. Lykkes det ikke, kan det aflæses direkte i kommunens regnskaber under voksen-konti. Derfor skal grundskoleforløbet give udbytte uanset elevernes sociale eller faglige forudsætninger. Uden genveje eller quick-fixes må alle greb og timer tages i anvendelse, og det må også gælde USU-timerne, der skal udnyttes til fulde.

Gennemtestet teknologi

Udover at skoleskak er evidensbaseret og har demonstreret sit læringspotentiale som en del af den danske folkeskole siden 1960, er det også en metode, der virker, når mosen er frosset til eller WiFi-signalet svigter. Skoleskak bygger på skakspillet, som er en analog, ældgammel og ”gennemtestet teknologi”. Det er tålmodighedstræning, når den er bedst. Eleverne er begejstrede, og det samme er de fagprofessionelle lærere og pædagoger. I forbindelse med en læringsindsats det forgangne skoleår på folkeskoler i en mellemstor dansk kommune svarede 72 % af de involverede lærere og pædagoger, at skoleskak ”i høj grad” havde positiv effekt på elevernes læring i USU. 71 procent svarede, at skoleskak ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” kvalificerede indholdet af USU.

Knæk nødden

For mange er USU stadig en nød, der er svær at knække. Tillader man imidlertid sig selv at betragte USU som en ælling med svanepotentiale fremfor en alien uden gang på jord, tilbyder Dansk Skoleskak et fagligt relevant indhold, der styrker matematiske kompetencer og god skole-opførsel med klar direkte overgang til den øvrige undervisning. Evidensbaseret, gennemtestet og med opbakning fra engagerede undervisere.

Dansk Skoleskak (DSS), der har den nationale kompetence indenfor skoleskak, organiserer læringsaktiviteter for 45.000 elever på 600 skoler landet over. Som en af landets største aktører indenfor USU rådgiver DSS skoler og kommuner om, hvordan USU kan bruges til at styrke elevernes matematikkompetencer, koncentrationsevne og respekt for læringsfællesskaber via skoleskak. Skoleskak foregår som USU i et systematisk format med et uddannet læringsteam, hvor lærere og pædagoger faciliterer læringsaktiviteter med skoleskak for hele klasser og årgange - og ikke i den mere klassiske udgave baseret på en ildsjæl, der underviser de mest interesserede elever.

Hvad nogle betegner som ’understøttende tidsspilde’, kan med skoleskak konverteres til effektfulde læringsaktiviteter. Det smarte træk vil være at lægge en plan for USU og sikre, at det foregår systematisk. Satses der på skoleskak, er der evidens for, at det kommer alle elever til gode, uanset om de drømmer om 02 eller 12. For på skakbrættet er alle lige!