”Botilbud søges til dreng med svær autisme og aggressiv adfærd.” Annoncer som denne, blot i mere fyldestgørende og fagligt sprog, kan man støde på i pressen eller på kommuners hjemmesider.

Siden 2007 har offentlige myndigheder skullet offentliggøre en annonce inden indgåelse af tjenesteydelseskontrakter, når kontraktværdien overstiger 500.000 kroner. Sidste år slog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen endegyldigt fast i en vej­ledende udtalelse, at det også gælder for en lang række af sociale tilbud. Eksempelvis ved særlige dagtilbud, døgninstitutioner, boliger for ældre med handicap og tilbud om behandling af stofmisbrug. 

”Det er helt hen i vejret,” mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund.

”Det er uetisk på denne måde at gøre mennesker, der har brug for hjælp, til markedsobjekter, og så at gøre det til fuld skue for alle andre. Når man skal annoncere det på denne måde, så bliver det jo en handelsvare, som hvis man skulle bygge et nyt rådhus,” siger han.

I KL har man heller ikke meget godt at sige om reglerne.

”De er slet ikke egnede til det sociale område. Blandt andet fordi vi har med mennesker at gøre. Vi skal annoncere mennesker,” siger konsulent Flemming Hansen fra det social- og sundhedspolitiske kontor.

Borgeren bestemmer

KL har påpeget det problematiske i på denne måde at lave annonceringer om enkelte kontrakter som for eksempel den uadadreagerende dreng med svær autisme.

”Det er klart, at hvis det er Københavns Kommune, der annoncerer, så er det fuldstændigt anonymt, men hvis det er Læsø Kommune, så er det svært at gøre anonymt, og det har vi påpeget,” fortæller Flemming Hansen, der understreger, at kommunerne forsøger at gøre det så anonymt som muligt, ligesom man bruger fagtermer i sine beskrivelser.

KL peger også på andre uhensigtsmæssigheder i reglerne udover det etiske. For eksempel har borgerne valgfrihed, når man skal finde et nyt botilbud til dem. Men selvom borgeren og eventuelt de pårørende allerede har udvalgt og måske også besøgt et sted, som kommunen gerne vil bifalde, så skal der offentliggøres en annonce, og kommunen skal sidde og vurdere hvert enkelt tilbud, der kommer ind. Dette på trods af, at borgeren har valgfrihed, og derfor kan afvise andre tilbud, selv om de er billigere.

”Her er reglerne jo slet ikke hensigtsmæssige. Ofte har man noget på hånden, som borgeren gerne vil, og hvor det har taget tid at motivere borgeren til at flytte. Kommunerne kan så vælge kun at annoncere det i kort tid, og jeg tror, det lidt er den måde, at man prøver at bruge reglerne, så de også passer til virkeligheden,” forklarer Flemming Hansen.

Bureaukrati uden værdi

Også på flere andre måder har reglerne givet anledning til bøvl og hovedbrud i KL. Der er dog ingen vej udenom. Reglerne skal følges.

”Vi er nødt til at gøre det, men det er nok noget af det nærmeste, jeg kender på red tape,” siger Flemming Hansen og forklarer betydningen af red tape.

”Det er en bureaukratisk anordning uden nogen værdi.”

I Silkeborg sidder direktør Jens Peter Hegelund Jensen og skal sikre, at reglerne bliver ført ud i praksis. Hans oplevelse er ligeledes, at reglerne mest af alt tilfører unødvendigt bureaukrati.

I den vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nævnes imidlertid også flere undtagelser, som kommunerne kan anvende. Blandt andet kan de lave en kvalifikationsordning, som er en liste, hvor alle kvalificerede leverandører på et område kan medtages. Herefter kan kommunen efter behov anmode de kvalificerede leverandører om at afgive et tilbud på en konkret kontrakt.

I Silkeborg er man i gang med at lave flere af disse lister.

”Det er ud fra en vurdering af, at det er den mindst bureaukratiske måde at håndtere denne her regel på, hvor vi stadig lever op til lovens ånd og ord,” siger Jens Peter Hegelund Jensen.

Børn gøres til en vare

Ofte vil kommunerne kunne ty til at bruge en af undtagelserne, men særligt ved borgere med helt specielle diagnoser vil kommunerne være nødt til at lave en offentlig annonce. Helt principielt forstår Jens Peter Hegelund Jensen godt kritikken af det etiske i disse annoncer.

”Denne måde er nærmest at sidestille sociale tilbud med vare- og tjenesteydelser, det synes jeg ikke er en parallel­itet, der er rimelig,” siger han.

Baggrunden for reglerne er, at kommunerne skal følge tilbudsloven. Ifølge denne lov har offentlige myndigheder en pligt til at offentliggøre annoncer forud for indhentning af tilbud og tildeling af ordrer ved vare- og tjenesteydelser.

Annonceringspligten i tilbudsloven skal ses i lyset af  EU’s traktatprincipper.

”Traktatens principper indebærer blandt andet, at man har pligt til at sikre ligebehandling og gennemsigtighed, og man kan sige, at tilbudsloven bidrager til at udmønte traktatens princip om gennemsigtighed,” forklarer kontorchef Pia Ziegler fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I KL forstår man godt hensynet til lige konkurrence, og at kommunerne skal sikre sig de bedst mulige priser.

Men på præcis dette område oplever man ikke, at man får meget værdi for sin indsats. Særligt fordi annonceringerne som regel går på meget specialiserede personer, der på grund af deres særlige situation ikke kan falde ind under en undtagelse som en kvalifikationsordning eller rammeaftale.

”Så de tilbud, som vi kigger efter her, er der altså ofte ikke særligt mange at vælge mellem, så det er alligevel ret begrænset, hvor meget vi kan gå ud og prispresse,” siger Flemming Hansen.

Kommunen ville også gerne have spurgt erhvervs- og økonomiminister Ole Sohn (SF) om den danske fortolkning af EU’s regler. Men det har ikke været muligt at få en kommentar.