Billede
Det nye Klimatorium er lige nu ved at blive bygget ned til fjorden i Lemvig. Når det står færdigt, skal borgere, civilsamfund og forskere her sammen finde løsninger på klimaudfordringerne
Christian Olesen

Pengene er ikke den største EU-gevinst i Lemvig

Med hjælp fra EU-midler er Lemvig lige nu i gang med at bygge Klimatorium. Det er en del af et større projekt, som arbejder på tværs af hele Midtjylland.

på tværs

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Det kan virke omstændeligt at søge midler i det omfattende EU-bureaukrati. Arbejdsgangene er nye, sproget er ikke dansk, og kravene kan være omfattende. Men hvis man kommer igennem nåleøjet, venter der både en pose penge og nye muligheder for samarbejde. 

Det har Region Midtjylland sammen med 15 midtjyske kommuner, lokale vidensinstitutioner og en række virksomheder kunnet sande, efter de gik sammen om klimatilpasningsprojektet Coast 2 Coast Climate Challenge (C2CC). I 2016 fik projektet 52 mio. kr. fra EU’s helt store program for miljø, natur og klimatiltag, Life. 

For vand har det med ikke bare at overskride højvandssikringer. Vand overskrider også kommunegrænser. 

Lemvig har for eksempel problemer med vand, der kommer op af jorden, fordi vandspejlet hæves. Vand, der vælter ind over diger, fordi stormfloder hæver vandstanden, så det står to meter højere end normalt. Og vand, der fra det grådige vesterhav æder af kysten. Randers har også udfordringer med vand. Når Silkeborg Kommune forsøger at presse vand fra Gudenåen videre, ender det i Randers. Og i Holstebro går Storåen nogle gange over sine bredder, så man kan svømme i kælderetagen under Musikteatret.

Som en del af projektet bygger man i Lemvig lige nu Klimatorium, som er en ny måde at tænke klimaløsninger. I samarbejde mellem kommuner, civilsamfund og vidensinstitutioner skal man i bygningen, der er ved at blive opført i Lemvig, finde løsninger på de klimaudfordringer, hele regionen står over for. 

Ifølge Lars Holmegaard, der er direktør for Lemvig Vand og Spildevand A/S, har de 52 mio. kr. medført, at der i Region Midtjylland nu er projekter for halvanden milliard, der har med klimatilpasning af gøre, ‘som nok er ved at vokse til 3 milliarder.’ 

Med andre ord er det ikke pengene i projektet, der har været det vigtige. Det vigtige har været, at man har fået etableret samarbejder på tværs. 

- Det vil sige, at vi laver en koordineret klimaindsats i Midtjylland, selvom hvert projekt har sit eget liv i sin egen kommune og i den enkelte virksomhed. Det bliver et forum, hvor vi nu hjælper hinanden, siger Lars Holmegaard. 

Tumultarisk opstart

Men før 52 mio. kr. faldt ned i regionens og kommunernes kasser, var der et langtrukkent forløb. I august 2015 blev folk fra kommuner og forsyningsvirksomheder i hele Region Midtjylland nemlig inviteret til møde om, hvordan man sammen fik skabt en region, der var klar til de klimaudfordringer, kommunerne står over for. 

- Den første tid startede en smule tumultarisk, fordi der ikke var konkrete planer for, hvad der skulle ske. Men Life-projektet startede, fordi der i EU var en plan om, at flere penge skulle gå til klimaområdet. Det var der nogle embedsmænd i Danmark, som fik øje på, og så var vi ligesom i gang, siger direktør for Lemvig Vand og Spildevand A/S, Lars Holmegaard. 

Lars Holmegaard har været med i C2CC fra allerførste færd. I dag kan han fortælle, hvordan de på møde efter møde arbejdede med projekter og projektbeskrivelser, der så skulle sendes til regionen, der udvalgte, hvilke projekter man i sidste ende ville søge om støtte til. Og til sidst skulle det så igennem en udvælgelsesproces ‘nede i EU’.

-  Regionen skar det ned til 24 enkeltstående projekter, der kom med i ansøgningen. Der er projekter fra både Randers og Hedensted og fra nogle universiteter. Så vi har skabt et forum, hvor vi arbejder sammen på tværs af kommunerne og på tværs af det private og det offentlige, siger Lars Holmegaard.

Et af de projekter, som Lemvig bød ind med, var altså Klimatorium:

- Med alle de problemer, vi har her i Lemvig med stigende grundvand og oversvømmelser, kan vi godt se, at det kan vi ikke løse selv her i Lemvig. Vi er nødt til at lave et sted, hvor vi kan få noget hjælp til at finde løsninger, siger Lars Holmegaard. 

Arbejd sammen på tværs

En anden, som har været med fra starten af C2CC-projektet, er Dorthe Selmer. Hun er projektleder hos Region Midtjylland og sidder netop med C2CC-projektet. Hun ser en tydelig bevægelse i EU mod større projekter end tidligere. 

- Derfor kan det også være svært for en enkelt kommune eller en enkelt aktør at byde ind på de store EU-projekter alene. Det giver bare mere mening, at vi byder ind som et konsortium. Og det er blandt andet det, vi gjorde, da vi skabte C2CC, siger Dorthe Selmer. 

Netop i opbygningen af konsortiet bag C2CC har regionen spillet en afgørende rolle, siger Dorthe Selmer:

- I regionen har vi, siden vi blev dannet, påtaget os rollen som dem, der faciliterer dialogen, når andre ikke har ansvaret for koordination på tværs af kommunegrænserne. Det gælder blandt andet sådan noget som klimatilpasning, siger hun. 

Ansøgningsprocessen blev lettere for regionen ved, at man udviklede på projektet, samtidig med at man skrev på programmet i kommissionen. På den måde var kommissionen allerede sulten efter projekter, der havde rod i konkrete og virkelige udfordringer. 

Dorthe Selmer har flere gode råd til andre, som gerne vil have fingre i EU-midler. Vigtigst er det, at man tænker i helheder. 

- Blandt andet fordi det er noget af det, EU’s fremtidige programmer kommer til at fokusere rigtig meget på, siger hun og foreslår, at man viser, at man tænker på tværs af grænser, at man viser muligheder for en effekt, og at man er i stand til at tænke langsigtet. 

- Man skal tænke i multifunktionelle løsninger. Er man i den boldgade, er der mange muligheder for at hente penge hjem, siger hun og foreslår endvidere, at man husker at arbejde i partnerskaber med andre, som har de samme udfordringer som en selv.

EU

Klima

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet