Mens kommuner i Danmark lige nu slås om, hvordan udligningssystemet skal se ud fremover, står de klar med millioner i Bruxelles. 

Var det for eksempel noget med 52 mio. kr. til et vandprojekt? Eller hvad med 18 mio. kr. til at få unge i beskæftigelse? Eller måske det var noget med et par millioner til at indfase det affaldsdirektiv, der irriterer i flere kommuner? 

I så fald gælder det i korte træk om at ringe til sit lokale Bruxelles-kontor, smøge ærmerne op, gøre jer umage og krydse fingre. Lyder det bøvlet? Eller lyder det måske lettere, end du lige først havde forestillet dig? Så læs videre. kommunen.dk guider dig i hvert fald her til, hvordan jeres kommune kan komme nærmere en EU-million eller to.

Flere typer af fonde
Først og fremmest er det vigtigt at sige, at alle de EU-midler, kommuner kan få adgang til, er projektpenge. Du skal have et projekt, som kommunen selv finansierer en del af, før du kan søge. I Polen har man for eksempel fået både lufthavne og motorveje på den måde. 

Og når du så har dit projekt, skal du finde ud af, hvilken kasse pengene skal komme fra. Er det et projekt, der egner sig til strukturfondene? Eller er det måske bedre med penge fra Horizon 2020, som skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa gennem forskning og innovation? Den kan man også få til at dække 100 procent af udgifterne. Eller måske er I en Interreg-kommune, der skal samarbejde med en kommune i Norditalien om at oprense åer? I så fald er der også penge at hente.

Og hvor de skal findes, kan jeres EU-kontor hjælpe med at finde ud af.

Brug jeres helt eget EU-kontor
De færreste ved nok, at alle kommuner i Danmark har mindst to kontorer i Bruxelles, som tilhører dem. Det ene har de sammen med alle de andre kommuner – det er det, som KL styrer, hvor to medarbejdere arbejder på at sikre danske interesser. Det andet har de sammen med regionen, et par uddannelsesinstitutioner og de andre kommuner i deres egen region. 

Og det er altså det sidste, som er det spændende i den her historie. For hvor det tidligere krævede en ildsjæl i hver enkelt kommune, som holdt sig up to date med, hvilke EU-fonde der gav mening at søge for den enkelte kommune, har man i dag puljet det sammen i regionerne, så ét enkelt kontor for hver kommune holder øje med, hvad der rører sig i Bruxelles, som kan komme kommunerne til gode. 

Derfor er det også let for Lars Holte Nielsen, direktør for Region Midtjyllands kontor i Bruxelles, at forklare, hvorfor EU-kontorerne er en god ide:

- Hvis man kommer til os med et projekt, kan vi primært hjælpe med to ting. For det første giver vi adgang til viden om, hvad der rører sig i Europa, og vi kan pege på europæiske samarbejdspartnere, hvis en kommune allerede har et projekt. For det andet kan vi hjælpe med at finde nogle penge fra EU’s kasser, som kan være med til at finansiere projektet, siger han. 

Som regel tager det tid at komme i gang med et projekt, der indebærer EU-midler. Hos kontorerne i EU har de gerne en længere proces med partnerne hjemme i Danmark – hvad end det er kommuner eller regioner. Hvad vil de gerne med projektet? Hvad er målsætningerne? Og hvor kan EU se sig selv i projektet? 

Når alt det er udredt, skal projektet designes, så man er klar til at søge penge. 

Ikke som det plejer
Ifølge Lars Holte Nielsen skal kommunerne holde tungen lige i munden og acceptere, at alt ikke er, som det plejer, når de søger EU-midler. 

- Det kan nogle gange være besværligt, og projekterne kan bevæge sig hen i en retning, man ikke havde forudset. Men til gengæld kan resultatet også være rigtig interessant, fordi man ikke samarbejder med dem, man plejer at samarbejde med, men i stedet får nye perspektiver på sin opgaveløsning og sine udfordringer, siger han og henviser til, at EU-projekter ofte indebærer grænseoverskridende samarbejder.

- Det giver en anden kultur, et andet sprog og en anden metodetilgang til opgaven. Det giver også nogle omkostninger, når ting skal oversendes. Når man arbejder med danske partnere, er man jo vant til, at tingene gøres på én måde, men sådan er det ikke nødvendigvis, når man arbejder med for eksempel en tysk partner. Så det kræver, at man har lyst og overskud til at kaste sig ud på usikker grund, siger Lars Holte Nielsen.

Mange om buddet
Derudover anbefaler Lars Holte Nielsen, at man gør sig umage med sin ansøgning, når først projektet er klart til at blive prøvet på europæisk jord. For pludselig er det ikke kun de andre kommuner i Danmark, man konkurrerer med. Det er også alle de andre regioner i EU. 

Vil I for eksempel have adgang til Life-puljen, der giver midler til naturprojekter, kan I bide spids på, at de har de samme udfordringer et sted i Italien og i Rumænien. Så det gælder om at overbevise dem om, at netop jeres projekt er det bedste.

Så det kræver også en smule held. Det er her, de krydsede fingre kommer ind i billedet.

Derudover har Lars Holte Nielsen kun ét godt råd:

- Man skal prøve det af, og man skal ikke være bange for det. Der er masser derude, som er lykkedes med at få store projekter igennem. Og det gælder både kommuner og andre aktører, siger han. 

Se en liste over alle de projekter, der lige nu arbejder med EU-midler, hos Erhversfremmebestyrelsen

FOTO:

BILLEDTEKST: EU emmer af lobbyisme, stramme jakkesæt og tungt bureaukrati, men spiller man sine kort rigtigt, er der også penge at hente til velfærdsprojekter hjemme i kommunerne.