Svendborg er en kommune med et stort opland. Derfor fik kommunen sammen med Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner blandt andet tilskud fra EUs socialfond til at styrke den lokale detailhandel.
Svendborg er en kommune med et stort opland. Derfor fik kommunen sammen med Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner blandt andet tilskud fra EU's socialfond til at styrke den lokale detailhandel.
Bax Lindhart, Ritzau Scanpix

Svendborg er bedst til at få penge ud af EU

Svendborg er med tilskud for cirka 40 mio. kr. i førertrøjen, når det kommer til at hente EU-tilskud hjem. Men kun fordi den bakkes op af andre fynske kommuner, som får del i tilskuddet.

guldregn

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

2.165.411.660 kr.

Så meget lykkedes det i alt for kommunale og regionale projekter i Danmark at hente op til seneste ansøgningsrunde hos EU's strukturfonde.

Det viser data, kommunen.dk har bearbejdet fra Erhvervsstyrelsens samlede oversigt over danske projekter, som EU medfinansierer fra 2014 til 2021.

I den periode har Svendborg fået omkring 41 mio. kr. fra EU's regional- og socialfonde, som skal udvikle regioner, til fire projekter. De har alle tilknytning til Fremtidsfabrikkerne, et tilbud, som iværksættere og andre kreative hoveder kan benytte sig af, hvis de for eksempel skal leje en kontorplads.

  Projekterne kan jo ikke smage, om pengene er kommet fra EU-midler eller fra andre steder.

Her har EU-midlerne åbnet for muligheder, som ifølge erhvervschef Søren Bach-Hansen ikke ville være der, hvis finansieringen kun skulle ske på kommunalt plan.

- Det er altafgørende, at vi har fået de her midler. Jeg tror ikke på, at projekterne ville kunne hvile i sig selv. Midlerne har gjort, at vi har kunnet løfte indholdet til et højt niveau og egenbetalingen til et lavt, siger han.

Svendborg har netop gennemført en tilfredshedsmåling blandt virksomhederne i kommunen, hvor de, der har været i berøring med Fremtidsfabrikken, er tilfredse eller meget tilfredse, siger han.

- Og det er takket være de her penge. Projekterne kan jo ikke smage, om pengene er kommet fra EU-midler eller fra andre steder.

Svendborgs fire pengeslugere

- 'Medstrøm' skal øge iværksætteri og vækst inden for kreative erhverv og tiltrække iværksættere fra yderområder. Her kan deltagerne tage del i forskellige forløb, der udvikler deres iværksætteri.

- 'Co-Create Sydfyn I' og 'Co-Create Sydfyn II' skal skabe vækst i yderområder ved at udvikle maritime og it-erhverv gennem uddannelse, rådgivning og kurser. Samarbejde med Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn.

- 'Styrket erhverv i gadeplan' skal udvikle lokal detailhandel, så de understøtter turismen i kommunerne. Det er et samarbejde med Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Hjælp fra hjemmefronten
Susanne Linnet Aagaard blev ansat som projektleder, da Fremtidsfabrikkerne startede. Ifølge erhvervschefen, der selv blev ansat for blot seks måneder siden, er det hendes fortjeneste, at midlerne blev søgt og tildelt.

- Jeg ved forbløffende lidt om midlerne, kan man sige. Susanne har været god til at spotte dem, og jeg tror primært, det handler om, at vi skal være mere opmærksomme på dem, siger han.

Susanne Linnet Aagaard mener derimod ikke, at der mangler opmærksomhed på selve midlerne, men mere på ansøgningsprocessen.

Når man søger penge fra EU's social- og regionalfond, kræver det fx flere samarbejdspartnere, og her har opbakning i det sydfynske været afsættet for, at Svendborg blev den kontraktansvarlige tovholder på projektet og dermed modtageren af pengene.

- Svendborg adskiller sig måske lidt, fordi det ikke er så almindeligt, at en kommune sætter sig i spidsen som tovholder. Jeg ved fra andre tilsvarende projekter, at det fx er uddannelsesinstitutioner og organisationer, der er tovholdere, siger hun.

Idéen til at søge EU-midlerne kommer fra flere fælles udviklingsorganisationer, som Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg kommuner indgår i.

   Sydfynske kommuner med Svendborg som tovholder har været dygtige til at søge og få midler, fordi vi tidligere har vist effekter.

Når Erhvervsstyrelsens liste over alle de registrerede projekter viser, hvem pengene er gået til, er det altså ikke det fulde billede: Når den kontraktansvarlige kommune har modtaget en pose penge, deler kommunen dem enten med andre kommuner eller institutioner.

Derfor står Svendborg også som modtager af flere penge, end kommunen reelt får.

Men når Svendborg og nabokommunerne samlet får det største tilskud, kan det skyldes, at de har leveret på EU's forskellige krav.

- De sydfynske kommuner med Svendborg som tovholder har været dygtige til at søge og få midler, fordi vi tidligere har vist, at vi kan levere effekter. Når man søger EU-midler, skal man kunne sandsynliggøre på forhånd, at man kan levere, for det kigger regionen på, når de vurderer projekter, siger Susanne Linnet Aagaard.

Har man fx et projekt om at udvikle små virksomheder i kommunen, bliver chancen for at få et nyt tilskud større, hvis kommunen kan vise, at projektet har haft en effekt på væksten i de små virksomheder.

Efter planen skal EU tildele nye tilskud for en syvårig periode igen i 2021, når hele EU's budget er klar. Her er tilskuddene i risikozonen for at blive mindre, da Brexit kan betyde, at der ikke vil være samme pose penge at budgettere med. Samtidig kan den normale ansøgningsproces blive forsinket af usikkerheden om Brexit.

Mange bække små
Ifølge erhvervschef Søren Bach-Hansen har midlerne også bidraget til, at de sydfynske kommuner arbejder rigtig godt sammen, fordi det er nemmere at samarbejde om noget, hvor pengene tilflyder fra en tredjepart.

- Det betyder jo, at vi løfter aktiviteterne til et niveau, der ikke kan rummes inden for den kommunale ramme. Det havde ikke haft det samme swung, hvis det ikke var for de puljer, siger han.

Vil man som kommune blive bedre til at søge og få tildelt EU's fondsmidler, råder Susanne Linnet Aagaard til, at man sætter sig ind i regler og retningslinjer, for det er bureaukrati, man skal arbejde i.

Men her skal man knibe ballerne sammen og opfylde de kriterier, EU kræver, lyder det.

- Den dokumentation, der skal til, må man lave. Sproget, der skal til, må man bruge. Man skal bare vide, at man er nødt til at levere på afrapporteringen, siger hun.

Hun har en baggrund som eksportrådgiver i Udenrigsministeriet, hvor hun bl.a. har været udsendt i Grækenland og Italien. Som projektleder har hun bl.a. stået i spidsen for at hente penge hjem fra EU's socialfond.

- Jeg kender godt til måden at omgås regler andre steder i Europa, så jeg kan sagtens forstå, at reglerne er så firkantede. Dem må man bare følge, siger hun.

Det er en lang proces, der er mange, der søger, og det er ikke nødvendigvis let. Derfor kan man heller ikke slække på nogle krav, fordi man ikke lige synes, at det passer på én selv.

 Jeg kender godt til måden at omgås regler andre steder i Europa, så jeg kan sagtens forstå, at reglerne er så firkantede.

Men det skal ikke afskrække nogen fra at søge, for der er rigtig gode midler at få:

- Hvis et af målene er vækst for regionen og EU, er det også det, man skal skabe. Men man skal vende sig om og kigge på den målgruppe, man laver projekter for. Er deres drivkraft vækst, eller er det mere udvikling?, siger hun.

Derfor har hun altid arbejdet i to ben og varieret sit sprog forskelligt: Et mod regionen, et mod målgruppen. 

- Hvis man arbejder med at udvikle målgruppen, bliver resultatet jo også vækst. Man er nødt til at vide, at man har to typer interessenter at kommunikere med. Det kan være svært, hvis man tager EU's sprogbrug til deltagerne i projektet, for så vil de sige, at det er alt for bureaukratisk. Og hvis man i sin ansøgning bruger sproget til deltagerne, vil regionen mene, at det ikke er konkret nok, siger hun.

- Kommunen skal være modig og turde gå med nogle ildsjæle, der har en faglig interesse i projekts formål og som brænder for det fagområde, projektet skal udvikle, siger hun.

Derfor skal man som kommune finde en samarbejdspartner, hvor der er fælles interesse i noget.

- Man skal ikke have nogen med af lokal-taktiske årsager, hvis de ikke har en rolle i projektet. Projektet er jo ikke til for kommunerne, men for deltagerne, siger hun.

EU-medfinansiering fordelt på regioner

Nordjylland: 377.786.135 kr.

Midtjylland: 289.800.401 kr.

Syddanmark: 515.133.902 kr.

Sjælland: 345.026.288 kr.

Hovedstaden: 300.088.920 kr.

Bornholm: 42.337.285 kr.

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet