Ved KV21 satte antallet af kvinder i landets kommunalbestyrelser og andelen af kvindelige borgmestre rekord. 

Dog udgør kvinderne stadig kun ca. en tredjedel af byrådsmedlemmerne og blot ca. en femtedel af borgmestrene. 

Andelen af kvinder i lokalpolitik er stagneret siden 2000’erne. Til sammenligning er udviklingen i Norge stukket af, og Danmark har i dag halvt så mange kvindelige borgmestre som vores nordiske naboer.

Hvorfor sakker Danmark bagud i forhold til Norge, som vi på mange parametre sammenligner os med? 

Flere aktører peger på, at partierne i Norge generelt har været mere optagede af at opstille kvinder, men også andre forklaringer kommer i spil, herunder kvinders rolle i familielivet, bias om kvinders kompetencer og chikane. 

Partierne er centrale

I en undersøgelse af gabet mellem ligestilling i dansk og norsk lokalpolitik konkluderer forskere fra SDU, at en afgørende faktor for ubalancen er, at de norske partier har haft et større fokus på at opstille kvinder. 

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, ser partiernes opstilling af kandidater som afgørende for skævvridningen mellem kønnene.

- Partierne skal være bevidste om bias omkring, hvad kvinder og mænd kan, og en metode kan være at lave benspænd for sig selv såsom at have et konkret mål om, hvor stor en andel af de opstillede som skal være kvinder, siger hun. 

- Det har konsekvenser for vores demokrati, når kvinders uforløste potentiale går tabt. Vi kan ikke forsvare den ubalance længere, for når kvinder efterhånden er mere veluddannede end mændene, må vi kunne tage det som et parameter for, at kvinderne har kompetencerne, der skal til, siger hun. 

Noget kønt at se på

Selv når kvinder er valgt ind, kan de stadig opleve at blive betvivlet på deres kompetencer på grund af deres køn. 

Som ny, ung kvinde i politik blev Lone Jakobi (S) på vej ind til et udvalgsmøde med dagsordenspapirerne under armen mødt af en kollega med kommentaren:

“Det var godt, du kom, så vi har noget kønt at se på.”

Nu er Lone Jakobi borgmester i Odder, og hun vil ikke lade kommentarer som denne fylde og tage fokus fra det politiske arbejde. 

- I mange tilfælde har jeg givet kommentarer drillende tilbage for at afværge situationen, men i tilfælde, hvor det åbenlyst var kønsdiskriminerende, siger jeg ”fandeme nej”, fortæller hun.  

Udover at vi går glip af kvindelige talenter, mener Lone Jakobi, at diversiteten i bredere forstand er for lav. For manglen på de unge og etniske minoriteter er også langt fra at afspejle befolkningen.  

Lone Jakobi oplever dog, at det gamle billede af en lokalpolitiker er ved at ændre sig. Forestillingen om, at man skal være i stift puds og habitjakke for at blive taget alvorligt som kvinde, er på vej væk. 

Lone Jakobi har selv oplevet, at en kvindelig borger kom hen til hende og sagde, “hvor er det dejligt at se en kvindelig borgmester i kjole”. 

- Hvis du var hende i flæse-nederdele, så blev du førhen opfattet som halvuduelig, og du skulle stives af i habitjakke. Det er ikke samme uniform i dag, for den tankegang er heldigvis på vej ud, siger hun.

Hun lægger vægt på, at det er vigtigt for hende at være sig selv i politik for at være et godt kvindeligt forbillede. Hun stiller sig derfor gerne til rådighed for dialog og sparring for unge kvinder, som overvejer en politisk karriere.  

Det kan lade sig gøre

Også Pernille Søndergaard (Nyt Gribskov), ser det at stille sig til rådighed for dialog som helt centralt for at motivere flere kvinder til at gå ind i lokalpolitik. 

I 2020 stiftede hun initiativet ‘Ladies Lounge’, hvor hun holder oplæg for kvinder om at være i lokalpolitik, og hun ser det som en del af løsningen på at få flere med. 

Målet er at skabe netværk og udbrede kendskab til, hvad man skal forvente af livet som kvindeligt byrådsmedlem. Fx hvordan man får familieliv og lokalpolitik til at gå op. 

Pernille Søndergaard sidder i økonomiudvalget i Gribskov Kommune, er bestyrelsesformand i Gribskov Forsyning og formand for udvikling, by og land, og hun har dermed flere af de klassiske “mandeposter”.

Da Pernille Søndergaard første gang blev valgt i Gribskov, blev hun kaldt til en samtale hos sin søns dansklærer. Her spurgte underviseren, om hun var klar over de konsekvenser, det kunne have for hendes børn, at hun gik ind i politik. 

- Når kvinder går efter borgmesterposten, har vi en ubevidst bias om, at det er alt for hårdt for kvinder, eller at det er synd for børnene. Men sådan tænker vi jo ikke om mænd. Vi skal have en samtale om, at man godt kan være en god mor samtidig med at være lokalpolitiker eller endda borgmester, uddyber hun. 

Selv sammenligner hun sit lokalpolitiske arbejde med at gå til fodbold om tirsdagen. 

- Det er ligesom at gå til sport. Ej, nok nærmere ligesom at gå til ekstremsport, men det kan lade sig gøre, siger Pernille Søndergaard, som selv har karriere og tre børn ved siden af sit byrådsarbejde. 

Vil kvinderne det lige så meget?

Mens kvinderne jonglerer karriere, lokalpolitik og deres familieliv, så oplever en stor del nedværdigende kommentarer møntet på deres køn i deres politiske arbejde. 

Sidst men ikke mindst fremhæver Henriette Laursen disse kommentarer som en del af forklaringen på, at kvinder stopper i politik tidligere end mænd. 

- De fleste politikere får en spand møg en gang imellem, men i partierne og på sociale medier går det på et mere personligt plan mod kvinderne. Derudover kan det tænkes, at det får flere kvinder til at søge væk fra politik, når vi ser eksempler på seksuel chikane, siger hun. 

Ifølge en undersøgelse fra Kvinfo om forholdene i kommunalpolitik har 33 pct. af kvinderne én eller flere gange fået uønskede eller nedværdigende kommentarer eller vittigheder om deres køn. Til sammenligning gælder det seks pct. af mændene. 

- Jeg tror, at partierne de senere år er blevet opmærksomme på, at det ikke er de nye, som bare skal “kunne tåle lugten” og tilpasse sig. Hvis de ønsker en større mangfoldighed, må de kigge på deres organisation, og hvordan den skal indrettes for at kunne rumme flere, siger Henriette Laursen. 

Hun mener, at vi i for mange år har slået os for meget til tåls med traditionelle forklaringer, såsom at “kvinder interesserer sig mere for at sidde i bestyrelsen i en vuggestue”. 

En mere retvisende forklaring er kulturen i partierne og presset fra sociale medier. Vi skal have konkrete målsætninger for, at vi virkelig kan få rykket på statistikken, så vi fremover får mere ligestilling i lokalpolitik, mener hun.

- Vi skal gøre os bevidste om vores ubevidste bias, for den kan spænde ben for at søge bredt blandt kandidater, kvinder såvel som unge og personer med minoritetsbaggrund. Man kan lave benspænd for sig selv og lave konkrete mål, fx at have lige mange mænd og kvinder på listerne. Folk bliver bange, så snart vi nævner kvoter, men at have et mål kan rykke noget, siger Henriette Laursen.