Inden for de seneste år er det blevet mere udbredt at indplacere kursister på lavere niveauer på grund af økonomien, lyder det fra flere kilder. (Arkivfoto)
Inden for de seneste år er det blevet mere udbredt at indplacere kursister på lavere niveauer på grund af økonomien, lyder det fra flere kilder. (Arkivfoto)
Toke Hage, Ritzau Scanpix

Økonomisk pres på sprogcentre indbyder til misbrug

Danskuddannelse skal sikre integrationen. Men økonomisk pres får sprogcentre til at tænke på profit og ikke kun sprogkundskaber, når kursister skal indplaceres.

profit

Af Jeppe Emil Gurlev | [email protected]

Sprogcentre skal uddanne flygtninge og indvandrere og støtte integrationen. Men mange sprogcentre har så dårlig økonomi, at penge og profit spiller ind, når de skal indplacere nye kursister på den rette uddannelse.

Men det må og bør det ikke gøre, mener eksperter. Det kan nemlig i sidste ende gå ud over vejen til et statsborgerskab.

- Det er nederdrægtigt og grænsende til udnyttelse af systemet. Man hæmmer eller fratager kursisterne for mange muligheder, når de bagefter skal ud i samfundet, siger Michael Nørregaard, der blandt andet rådgiver kommuner om danskuddannelsen.

- Det er spild af indvandreres og flygtninges kompetencer. Som visitator har man et ansvar over for kursisten, siger Hanne Pontoppidan, der er formand for sproglærernes fagforening, Uddannelsesforbundet.

Økonomisk incitament

Det er sprogcentrene, der står for at indplacere flygtninge og indvandrere til en af de tre danskuddannelser. I visitationen skal sprogcentrene afdække udlændinges sprogkundskaber, uddannelsesforhold samt jobmål og indplacere dem på den rette danskuddannelse.

Niveauet er forskelligt på de tre uddannelser, og det samme er taksten, som kommunerne betaler de private sprogcentre for hver uddannelse.

Sprogcentrene får den største indtægt fra kommunerne for den mest basale danskuddannelse. Mens de to højere niveauer, der giver adgang til videregående uddannelser og statsborgerskab, gennemsnitligt honoreres langt dårligere.

Det giver et økonomisk incitament til, at sprogcentre vælger at indplacere flygtninge og indvandrere på en lavere uddannelse.

  Vores billede er, at det er tæt på landsdækkende, at man har denne praksis. Lærerne oplever det i deres dagligdag, og deres faglighed bliver sat under pres. De er dybt ulykkelige over det.

Trist for flygtninge og indvandrere

Ifølge Karen Nielsen Breidahl, der er integrationsforsker på Aalborg Universitet, går det ud over integrationen, hvis man fejlvisiterer på grund af økonomi.

Ifølge hende er det tydeligt, at sprogcentrene “skruer på alle de knapper, man kan, når økonomien presses”.

- Det er helt forfærdeligt, hvis man visiterer til et lavere niveau på grund af økonomi. Det har store konsekvenser for både undervisningen, men også kursistens fremtid, når sprogcentrene udelukkende tænker på, hvor effektiv man kan blive, siger hun og tilføjer:

- Det er rigtig trist. Vi ved, at de, der har bestået de lavere niveauer, har sværere ved at få statsborgerskab end andre.

Kursisterne opbruger nemlig deres ret til betalt danskuddannelse, når de består et af de tre niveauer. Og hvis de gerne vil have et højere niveau og få retten til statsborgerskab ved danskuddannelse tre, må de selv punge ud.

Det er ifølge Karen Nielsen Breidahl dog de færreste flygtninge, der har mulighed for det.

  Det er nederdrægtigt og grænsende til udnyttelse af systemet. Man hæmmer eller fratager kursisterne for mange muligheder, når de bagefter skal ud i samfundet.

Pris, pres og en udbredt praksis

Inden for de seneste år er det ifølge Michael Nørregaard og Hanne Pontoppidan blevet udbredt, at sprogcentre visiterer til et lavere niveau på grund af økonomi.

Hanne Pontoppidan hører fra sine medlemmer i fagforeningen, at det er et tæt på landsdækkende problem, at man både fejlindplacerer, og underviser i test fremfor et bredt dansk.

- Det er ikke et, to eller tre sprogcentre. Vores billede er, at det er tæt på landsdækkende, at man har denne praksis. Lærerne oplever det i deres dagligdag, og deres faglighed bliver sat under pres. De er dybt ulykkelige over det, siger hun.

Hanne Pontoppidan mener, at det massive økonomiske pres er skyld i, at sprogcentrene kan være nødsaget til at visitere til et lavere niveau. Problemet opstår ifølge hende, når kursister ligger i hullerne imellem de tre uddannelsesniveauer og ikke tydeligt falder ind i én kategori.

- Man er økonomisk nødt til at vælge det lavere niveau. Hvis man vælger et lavere niveau, er man sikker på, at personen består, og man derfor også får pengene. Alle har prisen i baghovedet. Nogle gør det også bevidst. Visitationen har jo i sidste ende betydning for, om der skal fyres lærere, eller om sprogcentret går konkurs, siger hun.

- Hvis visitator havde siddet med den samme kursist for ti år siden, så ville udfaldet have været et andet end i dag grundet økonomien. Både på grund af afregningsprisen, som betyder færre undervisningstimer til kursisterne, og selve afregningsmodellen, hvor skolerne først får de sidste 7o pct. af prisen, når kursisten har bestået sit modul.

De tre danskuddannelser:

Danskuddannelse 1 er tilrettelagt for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem.

Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.

Danskuddannelse 3 er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det kan være erhvervsuddannelser, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)

 

Tilsyn fanger det ikke

Det er kommunernes ansvar at føre tilsyn med visitationen. Men i 2017 oprettede SIRI, der er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, et supplerende tilsyn af visitationen. SIRI har siden fundet enkelte eksempler på, at sprogcentre har sjusket med visitationen i forskellig grad.

Blandt andet vurderer SIRI i 2017, at et sprogcenter i Morsø Kommune direkte brød reglerne ved ikke at undersøge, om kursisterne kunne alfabetet, men blot indplacerede alle kursister på danskuddannelse 1, hvor prisen er højest. Men praksis med at visitere til et lavere niveau er svær at fange.

Kommunerne har ikke viden nok til det, og SIRI udfører blot et supplerende tilsyn, forklarer Michael Nørregaard, der selv rådgiver og fører tilsyn med sprogcentrene på kommunernes vegne.

Han har opdaget flere tilfælde, hvor et sprogcenter har brugt praksissen.

- Jeg er stødt på eksempler, hvor man visiterer under det niveau, som de burde have været på. Det er primært konkurrenceudsatte sprogcentre. Kommunerne bør være med i dialogen om visitation. For de kommer jo til at betale mere til sprogcentret, mens man får et ringere produkt, og borgeren får færre rettigheder, siger han.

  Det er helt forfærdeligt, hvis man visiterer til et lavere niveau på grund af økonomi. Det har store konsekvenser for både undervisningen, men også kursistens fremtid, når sprogcentrene udelukkende tænker på, hvor effektiv man kan blive.

Manglende tolke

Under visitationen vil der i mange tilfælde være brug for en tolk for at afklare udlændinges sprogkundskaber, uddannelsesforhold og jobmål. SIRIs retningslinjer er derfor, at hvis visitator ikke kan finde “fælles sprog”, bør der anvendes tolk.

Michael Nørregaard forklarer dog, at den formulering lægger op til lidt fri fortolkning. Han er stødt på eksempler, hvor sprogcentre sparer tolken væk under visitationen. Det er ifølge ham ligeledes en udbredt praksis, at man finder på løsninger såsom at anvende andre kursister eller familiemedlemmer som tolk.

I ét tilfælde afslørede et af hans tilsyn, at et sprogcenter havde tolket SIRIs retningslinjer så stramt, at det fælles sprog bare var kropssprog.

- Visitationen skal blandt andet afdække, hvor lang tid en person har gået i skole og undersøge, om vedkommende kan de latinske bogstaver. Det kan man jo ikke med kropssprog. Man har kun mimik og gestik, siger han.

- Det er ikke en objektiv sandhed, hvilken danskuddannelse en kursist skal have. Det er hver gang en individuel vurdering. Men hele markedet er blevet skubbet nedad af det økonomiske pres, og kursisterne får ikke altid forløst deres fulde potentiale.

Integration

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet