Finansieringen for sprogskoler er faldet med knap en tredjedel siden 2011. Det har gået ud over kvaliteten lyder det.
Finansieringen for sprogskoler er faldet med knap en tredjedel siden 2011. Det har gået ud over kvaliteten lyder det.
Jesper Stormly Hansen, Ritzau Scanpix

Kommuner sparer og presser prisen på lokale sprogcentre

Sprogcentre presses ned i pris, mens kommuner tilsidesætter kvaliteten i udbud. Eksperter frygter, at resultatet bliver en discount-danskuddannelse.

pris-pres

Af Jeppe Emil Gurlev | [email protected]

Sprogcentre underviser flygtninge og indvandrere i dansk. Opgaven er at sikre god integration, men den er blevet vanskeligere det seneste årti.

Dårlige økonomiske forhold plager sprogcentrene i en sådan grad, at det går ud over undervisningen.

Mens kommunerne fortsætter med at presse prisen nedad, underbyder private leverandører hinanden i udbud, der i stigende grad fokuserer på pris frem for kvalitet. Det får både organisationer og forskere til at råbe op.

- Det er første skridt til at underminere integrationen. Det er en ekstra sårbar gruppe, man rammer. Alle ved jo, at det er vigtigt, at udlændinge skal kunne dansk, men det er som om, man er ligeglad med danskuddannelserne, siger Karen Nielsen Breidahl, der er integrationsforsker på Aalborg Universitet.

- Der er stort fokus på, at flygtninge skal hjem igen. Men faktum er, at mange bliver her. Det er vigtigt, at man har en god danskuddannelse. Det sikrer både job, at efterkommere også lærer dansk, og en god integration i samfundet. 

Finansieringen fordufter

Kommunerne kan vælge, om de selv vil stå for at tilbyde danskuddannelse, eller om de vil lade private om det. Gennem årene er der kommet flere private udbydere, så de i dag udgør to tredjedele af området.

Kommunerne betaler sprogcentrene et givent beløb pr. kursist. En modultakst. Men siden 2011 er der skåret så meget ned i prisen, at knap en tredjedel af finansieringen er væk.

Det viser en rapport fra i sommer fra Rambøll, der har gennemgået de gennemsnitlige modultakster i perioden 2011 til 2019. Ifølge rapporten er de private sprogcentre dem, der har oplevet det største fald i takster.

- Jeg kender ikke til nogen forskning, der viser, at man kan levere den samme kvalitet for færre penge. Det får konsekvenser for flygtningene, at man sparer på uddannelserne, siger Karen Nielsen Breidahl. 

Med prisen for øje

En af grundene til, at priserne falder, er, at kommuner i stigende grad vægter pris højt i udbud. For eksempel har København og Ringkøbing-Skjern skullet finde nye leverandører inden for de seneste år.

København valgte, at pris skulle vægte 70 pct. og kvalitet 30 pct., mens Ringkøbing-Skjern vægtede prisen 100 pct.

Sådanne udbud er ifølge Anne Holmen, der er professor i parallelsproglighed på Københavns Universitet, med til at presse prisen ned ved at lade leverandører underbyde hinanden.

- Det sender et signal om, at undervisningen ikke er vigtig. De fleste steder i landet bliver prisen vigtigere end indholdet. Jeg ville være lykkelig, hvis man i stedet konkurrerede på kvaliteten, siger hun.

  "Alarmklokkerne ringer, fordi priserne er skrællet så langt ned, at man ikke lærer borgerne sproget ordentligt"

Økonomiske krumspring

Samtidig med, at prisen falder, er der siden flygtningestrømmen i 2016 kommet betydeligt færre kursister.

Det har alt sammen været med til, at sprogcentrene ifølge Anne Holmen begynder at skrue på knapper for at få det til at løbe rundt. Hun nævner, at sprogcentre øger holdstørrelsen og skruer ned i antallet af undervisningstimer.

Samtidig er der en risiko for, at man fokuserer på at undervise i at bestå test i stedet for et “bredt dansk”.

- Man kommer hurtigt til at tilrettelægge undervisningen efter de økonomiske vilkår og ikke de pædagogiske. Udbudsregler, modultakster og regulering spiller ind og gør det svært at tilpasse undervisningen differentieret nok. Det er svært for sprogcentrene at sikre, at kvaliteten er der.

Karaktererne falder

Ifølge tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) er karaktergennemsnittet for prøverne på tværs af danskuddannelserne faldet med cirka en hel karakter i perioden 2012-2019 og er nu på det hidtil laveste niveau med et gennemsnit på 5,9.

Rambøll konkluderer også, at der er sket et “signifikant fald” i karaktergennemsnittet på danskuddannelserne siden 2017. Men firmaet finder ikke en statistisk sammenhæng mellem faldende takster og faldende karakterer.

Begge forskere er dog enige i, at kvaliteten naturligt falder, jo mere man “skruer på knapperne”.

Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, er enig i, at det økonomiske pres forringer kvaliteten.

Forbundet er fagforeningen for lærerne på sprogcentrene, og Hanne Pontoppidan fortæller, at flere af hendes medlemmer er bekymrede for, at det økonomiske pres fortsætter.

- Vi er i en situation, hvor presset har medført en negativ pris-spiral. Der har også været flere konkurser hos sprogcentre. Vi får en fuldstændig entydig tilbagemelding fra vores medlemmer om, at kursisterne lærer et mere snævert dansk, siger hun.

Hanne Pontoppidan nævner, at Uddannelsesforbundet også får meldinger fra både VUC og arbejdsgivere om, at de kursister, der kommer igennem danskuddannelsen, har et dårligere dansk end førhen.

  "Det er første skridt til at underminere integrationen. Alle ved jo, at det er vigtigt udlændinge skal kunne dansk, men det er som om, man er ligeglad med danskuddannelserne"

Alarmklokkerne ringer

Formand for brancheforeningen De Danske Sprogcentre, Lars Nordborg, mener også, at prisen er kommet for langt ned. Ifølge lovgivningen har flygtningene krav på undervisning, men hvor meget kursisterne har krav på er sværere at definere, forklarer han.

- Det er farligt, når man skræller så mange undervisningstimer af undervisningen. Alarmklokkerne ringer, fordi priserne er skrællet så langt ned, at man ikke lærer borgerne sproget ordentligt.

Ifølge Lars Nordborg burde kommunerne have fokus på at sikre kvaliteten i deres udbud af danskuddannelse med strengere krav. Og ikke blot gå efter den billigste pris.

- Vi har fortalt KL rigtig mange gange, at de skal være mere aktive. De burde hjælpe med at få kvaliteten af udbud op.

Formand for KL's Arbejdsmarkedog Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen, ser også problemer med kvaliteten.

- Vi er naturligvis optagede af, at der skal være en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet, hvilket vi også har påpeget i forlængelse af evalueringen af danskuddannelsesreformen. Kvaliteten er under pres, og det faldende kursisttal og de øgede krav til administration har ikke gjort det lettere. Hverken for kommuner eller sprogcentre, siger han.

- Skærpede krav til indholdet i de kommunale tilsyn på uddannelserne og de nye regionale rammeaftaler skal gerne sikre en bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet på danskuddannelsesområdet. Det er et område, som KL følger nøje, og vi afventer om der kommer nye centrale tiltag eller justeringer i kølvandet på evalueringen af danskuddannelsesreformen.

  "Jeg kender ikke til nogen forskning, der viser, at man kan levere den samme kvalitet for færre penge. Det får konsekvenser for flygtningene, at man sparer på uddannelserne"

Retssikkerheden skal sikres

Karen Nielsen Breidahl mener, at der er behov for at ændre systemet. Flygtninge, der havner i forskellige kommuner i landet, kan få tilbudt en danskuddannelse, der ikke er ens.

- Flygtninge har ikke ret til at bestemme, hvilken kommune de ender i. Der er ikke frit valg af bopæl eller sprogcenter. Det kan være helt tilfældigt, hvordan udbyderen driver sprogcentrene, alt efter hvilken kommune man befinder sig i, siger hun.

- Men danskuddannelsen skal ikke være vidt forskellig fra kommune til kommune. Der skal være mere retssikkerhed til dem, der har fået opholdstilladelse og tager en danskuddannelse.

Karen Nielsen Breidahl mener, at hvis folkeskolen var indrettet på samme måde som danskuddannelserne, ville det være “horribelt”. Derfor er det ifølge hende vigtigt at sikre sprogcentrenes kvalitet.

- Det er vigtigt, at der er incitament til at gøre sit bedste som underviser og som leder. De er jo ikke onde. Men hvis der ikke er nok penge eller tid, så kan man ikke sikre integrationen.

Integration

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet