Pengene skal fordeles retfærdigt, der skal være nok til at dække det stigende antal børn og ældre, og så vil kommunerne i øvrigt gerne have frihed til selv at bestemme mest muligt selv.

Det er - lidt forenklet - budskabet fra de borgmestre, som har svaret på en rundspørge fra kommunen.dk om deres ønsker til det kommende folketing og den nye regering.

Allerøverst på ønskesedlen står en udligningsreform.

KL's formand Jacob Bundsgaard (S) er helt enig:

- De vigtigste ønsker er dem, borgmestrene peger på her. Vi skal have frihed til at løse vores opgaver og ressourcerne til det, og det kræver en udligningsreform, siger han.

Et nyt folketings første og vigtigste opgave bliver ifølge kommunerne at sørge for at forhandle en længe ventet udligningsreform på plads, også selvom borgmestrene ikke er enige om, hvordan den skal skrues sammen.

27 borgmestre har svaret på, hvilke tre ønsker der står højest på deres ønskeseddel.

Svarene viser, at borgmestrene står og tripper efter en udligningsreform. En sådan indtager overlegent førstepladsen hos 20 af borgmestrene. Sågar indtager den alle tre pladser hos en enkelt borgmester.

- Tiden er i den grad moden til, at politikerne på Christiansborg må tage tyren ved hornene! MF'erne skal som første prioritet sikre, at der skabes nogenlunde ensartede økonomiske forhold i kommuner til at drive service for, siger blandt andre borgmester i Odder, Uffe Jensen (V).

Udligningen er en stor del af kommunernes økonomi og omfordeler hvert år ca. 17 mia. fra rige til fattige kommuner. Sidste år blev den en politisk varm kartoffel, da forhandlingerne om en løsning brød sammen i april, fordi socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ikke kunne bakke op om regeringens forslag.

- Det skal være attraktivt at bo, leve og arbejde i hele Danmark. Derfor udligningsreform NU - der er så mange milliarder, der fordeles forkert og urimeligt, uddyber Uffe Jensen.

Stigende alder, større økonomi
De resterende ønsker knytter sig også til kommunernes økonomi: Borgmestrene vil have større økonomisk frihed og sikkerhed, bedre råd til velfærd og sundhed, økonomisk forudsigelighed i budgetplanlægningen og større handlefrihed, mens enkelte prioriterer et hævet anlægsloft og ændring af den kommunale medfinansiering blandt deres tre ønsker.

Formand for KL og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) bakker op om borgmestrenes ønsker.

- Efter min opfattelse er udligningsreformen noget af det, der presser allermest på. Så det skal ske så hurtigt som overhovedet muligt i den nye regering, siger han.

Og helst sådan, at den er forhandlet på plads, når forhandlingerne om økonomiaftalen for 2021 går i gang, lyder opfordringen til Christiansborg.

Udover en retfærdig fordeling af tilskud står penge nok til at følge demografiudviklingen også højt på borgmestrenes ønskeseddel.

Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn, påpeger, at udviklingen af budgetterne skal tage højde for den demografiske udvikling, mens borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K), mener, at Folketinget skal tage befolkningsudviklingen alvorligt og have den som første prioritet.

Jacob Bundsgaard tilslutter sig ønsket:

- Ovenpå mange af de her diskussioner ligger der bare en kæmpestor overligger, der handler om, at når vi bliver mange flere ældre og mange flere børn, samtidig med at flere har brug for en social indsats, så lægger det et enormt tryk på ressourcerne i kommunerne. Det kan man ikke tale sig fra. Man kan heller ikke effektivisere sig til det hele, siger han.

Og hvordan imødekommer man så udfordringen på Christiansborg?

- Det kræver simpelthen, at Folketinget får skabt det økonomiske råderum, der skal til i landspolitik for at løfte ude i kommunerne og at sikre, at vi har penge til den udvikling, siger han.

Flere penge, mere sundhed
Flere borgmestre nævner også, at sundhedsområdet ligger højt i deres prioriteringer. Det gør det også i den nuværende regering, der med den politiske aftale om en sundhedsreform vil lægge flere opgaver ud til kommunerne.

Ikke nogen dum idé, hvis man spørger borgmestrene.

Til gengæld vil de have en ændring af den kommunale medfinansiering (KMF), som for nuværende ikke skaber incitament til at yde god velfærd på sundhedsområdet. Det mener bl.a. borgmester i Nyborg, Kenneth Muhs (V):

- Den nuværende ordning stiller kommunerne i en umulig situation i forhold til finansiering af sundhedsudgifter til sygehusområdet, siger han.

- For en stor dels vedkommende hviler det på tilfældigheder og virker mod hensigten, istemmer borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V).

Kommunerne ønsker, at flere sundhedsopgaver lægges ud, og at reformen gennemføres, så sundhedsvæsenet kommer tættere på borgerne og med større indflydelse til kommunerne. Sådan beskriver Henrik Hvidesten (V), borgmester i Ringsted, og John Engelhardt (V), borgmester i Glostrup, det i hvert fald.

- Det har vi også brug for hurtigt at komme i dialog med en ny regering om. Det vigtigste er, at hvis vi får flere opgaver, skal vi også have ressourcer, for at vi kan løfte dem. Det bliver fuldstændig afgørende, siger Jacob Bundsgaard.

Frihed til at handle og planlægge
Og så vil borgmestrene i øvrigt selv have større handlerum og frihed til at finde ud af, hvordan pengene skal bruges på velfærd i netop deres kommuner.

I forhold til den kommunale budgetplanlægning ønsker både Dragør-borgmester Eik Dahl Bistrup (V), Varde-borgmester Erik Buhl (V) og Ringkøbing-Skjerns borgmester Hans Østergaard (V) sig bredere rammer, langsigtet økonomisk planlægning og incitament og forudsigelighed.

De socialdemokratiske borgmestre Ulla Vestergaard i Thisted og Steen Christiansen i Albertslund foreslår at hæve anlægsloftet.

Ifølge borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, kan det heller ikke længere nytte, at kommunerne oplever store tilfældigheder i deres forudsætninger for at lægge budgettet fra år til år.

- Hvorfor skal vi lide økonomisk under, at DST mangler en bevilling, så de ved, hvad uddannelsesniveauet for udlændinge i kommunerne er? Det kostede os 9 mio. kr. om året, siger han med henvisning til, da Danmarks Statistiks oplysninger om udlændinges uddannelse, som indgår i beregningsgrundlaget for udligningen, i 2017 viste sig at have været forældede i flere år.

Siden da har en række kommuner varslet en retssag mod staten, fordi de mener, at de forældede tal skævvred udligningen, så kommuner med mange højtuddannede udlændinge fik samme tilskud som kommuner med mange udlændinge uden uddannelse.

De vil have, at den skævvridning bør kompenseres med tilbagevirkende kraft.

- Det er ikke til at drive kommune på den måde, siger Søren Steen Andersen.

Det bureaukratiske bump på vejen
Bureaukrati er også en klods om benet for at drive kommune og levere velfærd, mener borgmester i Odsherred, Thomas Adelskov (S). Han ønsker sig afbureaukratisering af love og reguleringer.

Det er også et af Bundsgaards ønsker.

- Når vi ser på den måde, man laver politik på i Folketinget, så oplever vi til stadighed, at der er enormt detaljerede proceskrav til, hvordan vi løser opgaverne ude i kommunerne, og det giver et enormt bureaukrati. Det gælder særligt socialområdet og beskæftigelsesområdet.

- Når vi er nødt til at ansætte en hær af sagsbehandlere og jurister for at sikre os, at vi lever op til de mange, mange, mange proceskrav, har vi brug for at få bygget mere tillid ind i samarbejdet mellem borger og kommune og også Folketinget, ministerier og kommuner imellem, siger han.

Udlignings-utilfredse kommuner
Og så tilbage til den varme kartoffel: Udligningen. En udligningsreform vil ifølge borgmestrene og Jacob Bundsgaard også i højere grad end nu sørge for, at der kan tages højde for lokale forhold. Og uenigheden om, hvordan en 'fair' udligning skrues sammen, afspejler sig også i borgmestrenes svar.

Uenigheden bunder i, at stort set alle borgmestre mener, at omfordelingen gennem udligningsreformen er uretfærdig: De får selv for lidt og andre for meget, eller de skal af med for meget, mens andre ikke skal.

30 borgmestre fra Balance Danmark har for nylig foreslået at nedsætte en uvildig kommission, der skal komme med forslag til et nyt udligningssystem.

KL-formand Jacob Bundsgaard mener imidlertid, at det skal være op til landspolitikerne.

- De byggeklodser, der var fra finansieringsudvalget, nåede man jo ikke i mål med. Så medmindre et folketingsvalg kan afklare, at man godt kan komme i mål på det grundlag alligevel, kan det godt være, at man skal supplere det med noget andet. Men det må være en vurdering, man laver i en ny regering, siger han.