Siden 2004 er antallet af ikke-kommunale sprogcentre mere end fordoblet, viser en rapport fra Rambøll.
Siden 2004 er antallet af ikke-kommunale sprogcentre mere end fordoblet, viser en rapport fra Rambøll.
Foto: Lars Hansen, Ritzau Scanpix

Private kan presse penge ud af integrationen af flygtninge

Regeringen vil fjerne virksomheders mulighed for at profitere på bosteder. Men private sprogcentre må fortsat presse penge ud af integrationen af flygtninge.

profit

Af Jeppe Emil Gurlev | [email protected]

Private aktører må ikke tjene på at drive bosteder for kommuner, hvis man spørger regeringen. Men muligheden står åben på danskuddannelsesområdet. Private aktører har mulighed for at hive penge ud af de danske sprogcentre, der skal sikre integrationen og uddanne nye danskere.

Og det kan have utilsigtede konsekvenser. For både flygtninge, kommuner og integrationen.

- Området er ikke egnet til at have private aktører. Det ville være langt bedre, hvis det udelukkende var en offentlig opgave at undervise i dansk, siger Anne Holmen, der er professor i internationalisering og parallelsproglighed på KU.

Men sprogcentre er langtfra en offentlig opgave. Siden 2004 er det gået den modsatte vej. Et voksende antal kommuner vælger ifølge en rapport fra Rambøll at lade private og selvejende institutioner stå for at drive sprogcentrene.

I perioden 2004 til 2019 er antallet af ikke-kommunale sprogcentre mere end fordoblet og aktuelt er to tredjedele af sprogcentrene private eller selvejende.

Et sårbart system

På området findes både kommunale, selvejende institutioner samt rent private og kommercielle selskaber, der alle driver sprogcentre. Men i modsætning til de selvejende institutioner eller kommunale sprogcentre skal de kommercielle leverandører levere et afkast til sine ejere.

Og det kan give problemer, når området i forvejen er præget af faldende takster, færre kursister, sprogcentre, der er økonomisk pressede og kommunale udbud, der får leverandørerne til at underbyde hinanden.

Ifølge Anne Holmen betyder vilkårene, at sprogcentre skruer på knapper, så de kan effektivisere undervisningen. Men den praksis går ud over kvaliteten.

- Det er svært for sprogcentrene at sikre kvaliteten med de nuværende vilkår. Derfor begynder man at skrue på en masse knapper. Man øger størrelsen af holdene, og man skærer ned i antallet af undervisningstimer. Men det kan betyde en dårligere danskuddannelse, siger hun.

  Området er ikke egnet til at have private aktører. Det ville være langt bedre, hvis det udelukkende var en offentlig opgave at undervise i dansk

Undervisning tilrettelagt af markedskræfter

De private firmaer vinder flere udbud i kommunerne landet over. Og med de nuværende vilkår, kan man risikere, at private sprogcentre sænker antallet af timer og øger holdstørrelsen endnu mere, end kommunale og selvejende sprogcentre, grundet deres økonomiske incitament.

Men det burde ikke være tilladt, mener Anne Holmen.

- Det må og skal ikke være markedskræfter, der skal regulere kvaliteten i undervisning. Hvis man regulerede det faglige niveau på samme måde i folkeskolen, så ville man få en lærerflugt.

Ifølge rapporten fra Rambøll begyndte antallet af tilbudte lektioner på landsplan at falde akkurat samtidig med, at priserne begynder falder i 2011.

Krav til udbud

Michael Nørregaard, der er stifter og direktør af firmaet Danskuddannelsen APS, der rådgiver kommuner om udbud og tilsyn på danskuddannelsesområdet er siden han startede i danskuddannelsesområdet blevet mere i tvivl om, hvorvidt private sprogcentre er hensigtsmæssigt.

Han peger på, at sprogcentrene før i tiden typisk var selvejende institutioner, men at der inden for de senere år er kommet flere rent kommercielle selskaber til. Og i modsætning til de selvejende institutioner investerer de ikke overskuddet i uddannelsen.

- De gør det for at tjene penge, og er der jo ikke for almenvellets skyld, siger han.

Han nævner, at flere kommuner har udbudt sprogcentre med fokus på pris, men med vage krav til kvaliteten af undervisningen.

- Hvis en leverandør, der ikke er der for almenvellets skyld, vinder et udbud på prisen, så skal der jo profit på bundlinjen. Der kan være en stor risiko for at kvaliteten bliver dårligere med et kommercielt selskab, hvis ikke man som kommune stiller ordentlige krav.

  De gør det for at tjene penge, og er der jo ikke for almenvellets skyld

Lærdansk og københavnske sprogcentre nåede smertegrænsen

Dansk Flygtningehjælp, der havde aftaler med 11 kommuner om at drive sprogskole, meddelte tidligere i år, at de ville stoppe deres Sprogcentre under navnet Lærdansk, på grund af vanskeligheder med økonomien og underskud i flere år.

Derudover har flere selvejende institutioner også meddelt, at priserne er blevet for lave til at sikre kvaliteten. I København blev to de to selvejende institutioner, IA Sprog og Københavns Sprogcenter, underbudt i et udbud fra kommunen, der vægtede pris 70 pct. og kvalitet 30 pct.

Direktøren for Københavns Sprogcenter, Poul Neergard forklarede dengang til Information, at han ikke kunne skrue prisen længere ned for at vinde udbuddet, da prisen allerede inden udbuddet havde nået et niveau, der gjorde ondt.

- Den markante prisforskel ser vi som et meget klart signal om, at prisen er skruet ned på et niveau, hvor vi ville have svært ved at være med, lød det.

Arbejdsmarked

Integration

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet