Butiksdød truer de traditionelle bycentre, og nu skal kommunerne ind i kampen for at give butiksgaderne en bæredygtig fremtid.
Butiksdød truer de traditionelle bycentre, og nu skal kommunerne ind i kampen for at give butiksgaderne en bæredygtig fremtid.
Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Kampen for strøgets fremtid bliver lang og sej

KL vil have private aktører på banen, når bycentre skal tilpasses nethandel og færre butikker - men samarbejde snarere end konkurrence mellem kommunerne skal med, mener ekspert.

bycentre under pres

Af Morten Guldberg | [email protected]

Butikkerne forsvinder fra strøgene i hele landet, nethandlen æder systematisk af omsætningen støttet af corona, og lige uden for døren lurer en veritabel monster-konkurrent i Amazon, som i andre lande har vendt op og ned på indkøbsmønstre med voldsom effekt.

Det traditionelle bycentrum i små såvel som store byer er under forandring. En ufrivillig af slagsen, for de fysiske butikker kan ikke længere fylde hverken strøg eller sidegader. Den virkelighed må alle danske kommuner forholde sig til. For det kommer til at ændre det traditionelle samlingspunkt i købstæderne, som bliver nødt til at gentænke sammensætning og rammer, før markedet tager sagen i egen hånd og lægger gaderne øde.

Det store spørgsmål er, hvordan man tackler udfordringen.

 Udgangspunkterne er vidt forskellige, og derfor blokerer firkantede regler for ideer og løsninger, som varierer fra by til by. Men derfor kan man stadig samarbejde og lytte til nabokommunerne uden at det behøver at være tvang.

KL har længe været opmærksom på behovet for en fælles indsats og lancerede for nylig rapporten “Genstart Handelsbyerne”, der indeholder en række overordnede anbefalinger til den fremtidige strategi.

KL vil først og fremmest gøre bycentrenes fremtid til et fælles anliggende mellem offentlige myndigheder og private interessenter. Ikke blot butiksejere og lejere, men også ejendomsbesiddere af de traditionelt kostbare matrikler i hjertet af byerne.

Den såkaldt BID model - Business Improvement Districts - hvor medlemsskab og økonomisk bidrag er obligatorisk for bymidternes interessenter, er populær i blandt andet Holland og Storbritannien, hvor KL har været på studiebesøg.

Private aktører skal med

- Erfaringerne fra udlandet har været gode, når man har samlet kræfterne mellem offentlige og private. Kommunerne kan facilitere samarbejdet, og vi kan bidrage ved at overveje, om vi kan flytte funktioner, som naturligt understøtter bylivet tættere på centre. Det kan for eksempel være borgerservice og biblioteker. Men vi skal have de private aktører med, hvis det skal batte noget, siger Leon Sebbelin (R), borgmester i Rebild og formand for KL’s Kultur-, Erhverv-, og Planudvalg.

Her skal der lovgivning på banen, og KL håber på fra hjælp på Christiansborg, hvor man er med i ministerens arbejdsgruppe om byernes fremtid. BID-arbejdet er allerede igang i en række byer, men samarbejdet er skrøbeligt uden tvang, og ejendomsejerne - som ofte besidder store arealer af bymidterne - er typisk ikke repræsenteret i cityforeninger, handelsstandsforeninger osv.

 Kunsten bliver at nytænke centrene og skabe oplevelser, så de fortsat er interessante at besøge.

De er centrale aktører, fordi de sidder med traditionelt dyre kvadratmeter og høje udlejningspriser i områder, hvor interessen og betalingsevnen allerede er under voldsomt pres. KL vil have dem til at bidrage aktivt med både ideer og midler til at forskønne forretningskvarterer og forberede dem til en ny fremtid.

Kontroversiel opfordring: Afskaf dialogkrav

Til gengæld vil KL gerne løsne de lovgivningsmæssige rammer, når planloven revideres i efteråret, og her er anbefalingerne kontroversielle, når man spørger uafhængige eksperter.

I “Genstart Handelsbyerne” foreslår KL således, at man “afskaffer krav om ekstra dialog med nabokommuner ved udvidelse af aflastningscentre” i planloven.

Det forslag undrer Per Nyborg, adm. direktør i ICP, Institut for Center-Planlægning, som rådgiver kommuner, Erhvervsministeriet og andre offentlige myndigheder omkring detailhandel.

Netop aflastningscentre har været et stridspunkt i kommunernes indbyrdes konkurrence, for når man samler både større og mindre butikker udenfor byerne, koster det omsætning andre steder. Også udenfor kommunegrænserne, hvor nabokommunerne må håndtere endnu en uvelkommen trussel mod strøgbutikkerne.

- Det gode eksempel er Holstebro, hvor man via forhandling med nabokommunerne fandt ud af at gøre den planlagte udvidelse af et aflastningscenter mindre for at mindske de negative effekter. Derfor undrer det mig meget, at KL foreslår dialogkravet med nabokommuner fjernet fra planloven, når det nu faktisk har vist sig at fungere i praksis. Det savner jeg en forklaring på, siger Per Nyborg. 

Stadig mindre kage til deling

Tom Nielsen, professor i by- og landskabsplanlægning på Arkitektskolen Aarhus, forstår heller ikke opfordringen fra KL.

- Vi har en stadig mindre kage, og den bliver ikke større af, at kommunerne konkurrerer om den indbyrdes. Samarbejde om fælles strategi og løsningsmodeller giver langt mere mening - lempelser i planloven over de senere år har allerede skubbet til udviklingen, hvor omsætning og butikker er flyttet fra centrum til storcentre og aflastningscentre, siger Tom Nielsen, som hellere ser stramninger end lempelser, når planloven revideres.

Leon Sebbelin fastholder imidlertid, at planloven kan blokere for individuelle løsninger i kommunernes arbejde med at forny forretningsliv og kvarterer.

- Udgangspunkterne er vidt forskellige, og derfor blokerer firkantede regler for ideer og løsninger, som varierer fra by til by. Men derfor kan man stadig samarbejde og lytte til nabokommunerne, uden at det behøver at være tvang, siger han.

At kommunerne har en vigtig rolle i at sikre bycentrenes fremtid, er der enighed om.

- Kommunerne kan facilitere samarbejdet mellem parterne, som i fællesskab skal finde løsninger. Kommunerne har både det praktiske og juridiske overblik til at samle trådene og gøre det muligt at realisere løsningsforslag. Mange steder har man også arbejdet med bycentrenes udfordring gennem længere tid, så jeg er ikke i tvivl om, at viljen til at gøre noget, er til stede, siger Per Nyborg.

Enighed er der også om, at kampen for en bæredygtig fremtid for strøgene og bymidterne bliver både lang og sej.

 - Bycentre vil uundgåeligt skrumpe i størrelse, og man vil finde flere butikker med forskellige varer, delebutikker vil blive en del af udbuddet. Kædebutikker vil nok stadig dominere, men der vil altid være iværksættere, og det er netop vigtigt at have en blanding, så man kan tilbyde noget unikt. Kunsten bliver at nytænke bymidterne og skabe oplevelser, så de fortsat er interessante at besøge, siger Per Nyborg.

Sydfynsk projekt til styrke Bornholms detailhandel

  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse  støtter butiksudvikling i 100 virksomheder i gadeplan over hele Bornholm med projektet ”Genstart Erhverv i Gadeplan - Responsible Island Bornholm” med 6,4 mio. kr. 
  • Indsatsen, der medfinansieres af EU’s Socialfond, skal nå ud til 100 virksomheder i øens detailhandel. Gennem individuelt tilpassede kompetenceløft til ledere og medarbejdere skal virksomhederne klædes på til blandt andet den digitale omstilling.
  • Den kommende indsats på Bornholm bygger på erfaringerne fra et tilsvarende og succesfuldt projekt på Sydfyn, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse gav en tillægsbevilling før sommerferien. Her har digitale udviklingsplaner, tilpasset hver enkelt forretnings behov og ønsker, skabt mere omsætning og flere arbejdspladser.
  • Bag projektet står et partnerskab med Erhvervshus Hovedstaden, Business Center Bornholm, øens lokale handelsstandsforeninger, brancheorganisationer – bl.a. Dansk Erhverv, samt Bornholms Regionskommune.


Kilde: Erhvervsfremmestyrelsen

 

Fremhævede citater:

Fremhævede citater:

Billedtekst:
Her er en billedtekst,

Foto: Navn Navnesen, Ritzau Scanpix

Link: 

Faktaboks:

Kultur

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet