Billede
Kolding Storcenter har bragt masser af handel til Kolding - men har også trukket kunder væk fra centrum ikke blot i Kolding, men også i nabobyerne, som nu konkurrerer hårdt om et skrumpende marked.
Søren Gylling/, Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Mens kommunerne slås om handlen, tømmes bycentre for liv og butikker

En lempelig planlov, indbyrdes konkurrence om omsætning og ændring i forbrugsvaner kommer til at ændre byernes udtryk radikalt. På høje tid at kommunerne nytænker strøg og handelsgader, mener byplan-professor.

butikshandel

Af Morten Guldberg | [email protected]

Det ligner en slagmark.

Mens kommunerne opruster som aldrig før med nyetablering eller udvidelser af indkøbscentre og aflastningsområder med storbutikker, lukker butikkerne i de traditionelle handelsgader med endnu større hast.

Ifølge Dansk Erhverv drejede 11.000 butikker landet over nøglen om i en tiårig periode frem til 2017. Samtidig er den digitale handel på nettet vokset til knap en fjerdedel af den samlede omsætning, mens en lempelse af planloven har gjort det nemmere for kommunerne at etablere såkaldte aflastningsområder med storbutikker uden fra bycentre.

Det har udløst en intens jagt på kunder og omsætning kommunerne imellem med tæt på en halv million kvadratmeter nyt butiksareal under opførelse eller planlægning ifølge Institut for Center-Planlægning (ICP).

Altsammen har det en stor, given taber:

De traditionelle handelsgader, gågader, strøg. Her forsvinder butikkerne, og kommunerne skal i gang med at nytænke sine centre, hvis de fortsat skal være livsnerven i byerne, store såvel som små.

Byernes hjerte
Tom Nielsen, professor i by- og landskabsplanlægning på Arkitektskolen Aarhus, har fulgt udviklingen i butikshandel og bycentre igennem længere tid, og han er ikke i tvivl om omfanget af den udfordring, kommunerne står overfor:

- Butikslukninger i de traditionelle handelsgader har været i gang længe, men den har taget fart, og nu ser vi relativt store byer blive tømt for handel og det traditionelle liv på hovedgader og strøg. Det er en alvorlig ting, for det er jo selve hjertet og omdrejningspunktet for byerne, som er er under voldsom forandring, siger han og peger på, at kommunerne har handlet meget forskelligt i forhold til at nytænke butikshandlen. 

Mens man i eksempelvis Herning og Kolding har flyttet handlen ud af centrum til overdækkede centre, har Vejle (Bryggen) og Aarhus (Bruuns Galleri)  bygget indkøbscentre helt tæt på strøgområderne. For bycentrum er den sidste strategi klart den fornuftigste, mener Tom Nielsen.

- Kommunerne skal tænke sig rigtig godt om, når de skal nytænke deres centre, og der findes ikke nogen færdig skabelon for, hvad man kan gøre. Nogle mindre byer vil muligvis dø, men de fleste vil overleve, selv om transformationen bliver smertefuld, tilføjer han.

Alles kamp mod alle
Bekymring for de traditionelle butiksgader har man i mange kommuner, men samtidig fylder konkurrencen om et vigende marked også rigtig meget på den politiske dagsorden.

Og konkurrencen er både indædt og ubarmhjertig i hele landet.

- Decentralisering har været et mantra de sidste mange år, og det betyder, at der har været mindre national styring, ligesom den gamle planlægning på tværs af kommunegrænserne hos amterne ikke er trukket med over i regionerne. Derfor har vi en masse kommuner, som konkurrerer som selvstændige enheder, en alles kamp mod alle, og det har ikke gjort noget godt for udviklingen, mener Tom Nielsen.

Protest fra nabobyer
I Vestjylland er Holstebro under protest og indsigelse fra nabokommunen Struer i færd med at udvide et aflastningsområde, som ifølge en konsekvensberegning fra ICP vil udløse butikslukninger i nabobyerne Struer, Skive og Herning, men også i Holstebro bymidte. 

Struer står til at miste en femtedel af sin omsætning på udvalgsvarer, når aflastningsområdet er udbygget, og har derfor gjort indsigelse. I Holstebro er man imidlertid mere fokuseret på det samlede regnestykke, der lokker med en årlig gevinst på over 180 mio. kr. for kommunen. Omsætning skabt af handlende udefra.

På Fyn er regnestykket tilsvarende modsætningsfyldt for Nyborg i forhold til det planlagte detailhandelcenter på Lynfrostgrunden ved Storebæltsvej, som Cowi har beregnet konsekvenserne af i en rapport for kommunen. De nye butiksarealer vil hente ekstraomsætning i nabokommunerne i størrelsesordenen 110 mio. kr. årligt. Men gevinsten kommer ikke uden omkostninger:

‘Det kan ikke undgås, at en nedgang på ca. 26-28 pct.  i udvalgsvareomsætningen i de eksisterende butikker i Nyborg vil få konsekvenser, herunder i bymidten. Udviklingen vil betyde, at bymidtens butikker enten omstiller sig til en lavere omsætning eller lukker. Den samlede tilbagegang på ca. 105-112 mio. kr. pr. år vil svare til omsætningen i omkring 25 gennemsnitsbutikker’, hedder det i Cowis analyse.

På Sjælland har byrådet i Holbæk netop besluttet at gå videre med planen om udvidelse af Holbæk Megacenter med 43.000 kvadratmeter, og det frygter de handlende i Holbæk midtby vil ramme handlen dér hårdt.

   Nu ser vi relativt store byer blive tømt for handel og det traditionelle liv på hovedgader og strøg. Det er en alvorlig ting, for det er jo selve hjertet og omdrejningspunktet for byerne, som er er under voldsom forandring.

Det afviser byrådspolitiker Jeppe Jakobsen (DF), som er en del af det politiske flertal, som har stemt ja til centret.

- Det her er ikke en kamp mellem det nye megacenter og Holbæk bymidte. Det her handler om, at Holbæk skal vinde kampen over Slagelse eller Roskilde, og at folk vælger at tage til Holbæk, siger han til TV2 Øst.

Hverken bæredygtigt eller holdbart
Netop den type argumenter giver Tom Nielsen ikke meget for i forhold til langtidseffekterne.

- Nye butikscentre kan trække handlende til i en periode, men bagved det hele truer overgangen til nethandel, som jo bare vokser og vokser. Derfor er den indbyrdes konkurrence mellem byer, som udvider butiksområder, kortsigtet. Nogle vinder et stykke tid, men næppe i længden. I mellemtiden slår man bycentre ihjel, det er ikke bæredygtigt, det strider mod FN’s verdensmål, og det er heller ikke holdbart, siger han.

Dagligvarer og fitness
ICP har i 60 år rådgivet kommuner om detailhandel og centerplanlægning, og her har direktør Jens Chr. Petersen en mere pragmatisk holdning til udviklingen, som sender udvalgsvarehandelen ud af byerne.

- Kommunerne kan lige så godt gå i gang med at indrette sig på nye tider og spørge sig selv, hvad de vil med deres bymidter. Her giver det mening at satse på dagligvarehandel, som ikke flytter over på nettet i nær så stort omfang som udvalgsvarerne - under tre pct. -  og som folk stadig godt vil bevæge sig efter. Erfaringen viser også, at det giver god mening at have fx et fitnesscenter i centrum og åbne for servicefunktioner, læger, tandlæger etc., siger han.

Jens Chr. Petersen ser den helt store gamechanger i nethandlen, som  ICP venter vokser til 30 pct. af den samlede omsætning for udvalgsvarer i løbet af de kommende 10 år.

De traditionelle handelsgader/gågader/strøg er under forvandling i disse år, fordi handlen flytter over på nettet og ud i af byerne - på billedet i Esbjerg hvor Kronprinsensgade krydser Kongensgade og Skolegade. Foto: Jens Christian Top, Ritzau Scanpix

- Det kommer til at rykke ved det samlede billede, men det er vigtigt også at have in mente, at nethandlen ikke per automatik går fra de fysiske butikker. Fx ser man også nu, at varer købes og betales over nettet, men afhentes i de fysiske butikker, hvor kunderne så køber mere, så det er ikke nødvendigvis modsætninger, siger Jens Chr. Petersen, som mener, at det godt kan give mening for kommunerne at indrette aflastningsområder og indkøbscentre uden for eller i periferien af de større byer.

- Men det er ikke gratis, og udviklingen vil ramme de mindre byer hårdest. Og det er vigtigt for kommunerne at gøre sig klart, at deres valg har konsekvenser, siger han.

Nye generationer tænker måske anderledes
Byplansprofessor Tom Nielsen tør heller ikke forudsige de konkrete konsekvenser af ændringerne i forbrugsmønstrene sammenholdt med det eskalerende byggeri af nye butikscentre, men han advarer mod en blind tro på, at kundernes mobilitet bliver ved med at vokse, selv om den har gjort det i over 70 år. Og mobilitet er centralt i omsætning-kalkulen for aflastningsområder og indkøbscentre.

- Noget af det interessante bliver, hvad der sker med kommende generationer, som måske ikke er så villige til at se stort på bæredygtighedsprincipper og miljøhensyn og køre langt til et butikscenter for at købe 10 bomulds t-shirt, som er produceret med x-1000 liter vand i Indien. Mange af dem vil måske ikke engang tage et kørekort. Det kan få stor betydning for vores handelsmønstre i fremtiden, siger han.

Planlovsændring har sluppet byggeriet og konkurrencen fri

Staten blander sig generelt uden om, når kommunerne indbyrdes dyster om handlende og store butikker, som skal stjæle omsætning fra naboerne. Med først kommunalreformen og siden ændringerne i planloven i 2017 blev beslutningerne om strategi og byggeri i store træk overladt til de enkelte kommuner, og det har sluppet konkurrencen fri.

Martin Odgaard, arkitekt og adjunkt ved Arkitektskolen Aarhus, har fulgt planlovens udvikling over de seneste årtier, og han er ikke i tvivl om, at filosofien siden årtusindeskiftet har været at løsne snarere end at stramme grebet om udviklingen.

- Med Svend Auken som miljøminister i 1990’erne var lovgivningen indrettet til at regulere butikshandlen og beskytte bycentre. Siden er lovgivningen lempet for at at decentralisere, og derfor er der i dag meget lidt, staten kan blande sig i. Og så vidt jeg ved, har vi endnu ikke haft en klagesag omkring butiksbyggeri, siden planloven blev lavet om i 2017, fortæller han.

Lovgivningen i dag stiller kommunerne frit i forhold til at oprette og udvide aflastningscentre med udvalgsvarer, ligesom mulighederne for at inkludere detailbutikker blev løsnet.

Som eksempel nævner Martin Odgaard det planlagte højhus, som Bestseller vil bygge udenfor Brande med både butikker og kontorer. Det behøver ikke statslig godkendelse under den nuværende planlov, som det ville have været tilfældet før 2017.

Planloven definerer fire områder, hvor staten kan gå ind og blande sig af hensyn til nationale interesser:

- Vækst og erhvervsudvikling

- Natur- og miljøbeskyttelse

- Kulturarvs- og landskabsbevarelse

- Hensyn til nationale og regionale anlæg. 

Ifølge Martin Odgaard er definitionen så løs, at man endnu har til gode at få afprøvet, hvor nationale interesser skal overtrumfe de kommunale.

- Allerede med kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne blev det sværere at regulere på tværs af kommunerne, og klageinstanserne blev fjernet eller reduceret. Argumentet har været, at det skulle være lettere for kommunerne at planlægge og beslutte, hvad politikerne fandt var bedst lokalt. Prisen har til gengæld været, at man har sluppet en konkurrence fri, som indebærer nogle konsekvenser for både landskab og handel, siger Martin Odgaard.

Den nye planlov blev vedtaget af VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Kultur

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet