Der skal bruges fuld CT-scanning af patienter, også hvis der er blot en lille mistanke om lungekræft, har retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen lydt det seneste år.
Der skal bruges fuld CT-scanning af patienter, også hvis der er blot en lille mistanke om lungekræft, har retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen lydt det seneste år.
Rasmus Flindt Pedersen, Ritzau Scanpix

Det handler striden bag lægefyringen om

Enhver mistanke om lungekræft skal udløse en fuld scanning. Men hvornår er en mistanke en mistanke?

lungekræft

Af Anni Kristensen | [email protected]

Siden 1. april 2019 har det været Sundhedsstyrelsens retningslinje, at selv en lille mistanke om lungekræft skal udløse et kræftpakkeforløb med fuld CT-scanning. Ledelsen i Hospitalsenhed Midt mener, at Ulrich Fredberg og hans Diagnostisk Center i Silkeborg har undladt at efterleve den.

I Silkeborg har man som alle andre tilbudt fuld CT-scanning ved mistanke om lungekræft. 

Striden drejer sig om de gråzone-tilfælde, hvor en patient fx er ryger, har ondt i brystet eller hoster i et par uger, og der er tvivl om årsagen, men hvor der ikke oplagt er mistanke om lungekræft. Tilfælde, hvor en praktiserende læge måske vælger at sende patienten til røntgenundersøgelse eller måske se tiden lidt an. 

I Silkeborg har man siden 2015 som alternativ tilbudt en lavdosis CT-scanning med færre stråler og uden kontrastvæske, som har været flittigt brugt i disse tilfælde, som kaldes ‘low risk, but not no risk’. Metoden er bedre end røntgen og lidt dårligere, men hurtigere og dermed billigere end en fuld CT-scanning.

Siden da har centret i Silkeborg fundet relativt flere tilfælde af lungekræft i de tidlige stadier end i resten af landet. I 2018 fik 38,5 pct. af de lungekræftpatienter, der blev henvist til radiologisk undersøgelse i Silkeborg, stillet diagnosen allerede i stadie 1 af sygdommen, mens det på landsplan kun var tilfældet for 20,6 pct. af patienterne. Det viser en rapport fra Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG). Året før var billedet det samme.

Bedre eller flere?

Flere har efterlyst mere forskning i, hvorfor tallene er så meget bedre i Silkeborg, blandt andet Kræftens Bekæmpelse, som har opfordret Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner til at få forskellen undersøgt. Er metoden bedre? Eller er der bare blevet undersøgt flere?

I mellemtiden spidsede konflikten mellem ledelsen i Hospitalsenhed Midt og Ulrich Fredberg til. I januar i år bad ledelsen om en redegørelse, og i den fastslog Ulrich Fredberg ifølge ledelsen, at han ikke som aftalt havde anmeldt et forskningsprojekt, og at man stadig tilbød patienter med vag mistanke om lungekræft lavdosis-undersøgelsen. 

Efter at have konsulteret Sundhedsstyrelsen ændrede ledelsen formelt den hidtidige praksis i Silkeborg, og efter rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed gennemgik man 625 patientforløb fra april 2019 til februar 2020. 

I 65 tilfælde nåede man frem til, at patienten havde fået en utilstrækkelig udredning. Fire af de 65 er nu videre i kræftforløbspakker, og én har fået konstateret lungekræft. Derudover skal 278 patientforløb gennemgås en ekstra gang. 

Ifølge ledelsens sagsfremstilling var der fire årsager til ønsket om at afskedige Ulrich Fredberg:

  • Han har ikke overholdt en aftale om, hvor formelt og hurtigt der skulle fremlægges forskning af lavdosis-metoden.
  • Han har ikke fulgt Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, da han fortsat har givet praktiserende læger mulighed for at henvise til lavdosis-scanning.
  • Han har modarbejdet hospitalsledelsens arbejde for at genoprette patientsikkerheden, da han i marts ikke ville underskrive breve til 625 patienter om, at de skulle undersøges igen.
  • Der har i forvejen været afholdt fem samtaler mellem nuværende og tidligere hospitalsledelse og Ulrich Fredberg om samarbejdsproblemer.

Flere dele af ledelsens fremstilling af sagen bestrides af Ulrich Fredberg og hans støtter.

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet