Politik fra rødderne
Omkring 50 pct. af danskerne mener, at deres kommunes affaldssystem fungerer fint. 40 pct. mener dog, det kan blive bedre i deres kommune, mens 4 procent vil sortere mindre.
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

Danskerne elsker at sortere, men 10 pct stoler ikke på kommunerne

Selv en enkelt sag om forkert affaldssortering kan skade tilliden til kommuner i hele landet. Og hvis tilliden knækker, kan borgernes lyst til at sortere ryge med.

 affald

Af Christian Olesen | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

En skraldemand trækker affaldsspanden ud til den brummende skraldebil ved vejen. Der er to kamre i spanden, et til restaffald og et til madaffald. Vognen har to tilsvarende rum. Alligevel tømmer skraldemanden begge kamre i rummet til rest. Så ender det hele på forbrændingen.

Det skete i 28 ud af 44 tilfælde i Vordingborg, hvor TV Øst observerede skraldevogne tre dage i marts. Vordingborg Kommune har taget hånd om sagen, men skaden kan være sket, for tilliden til affaldssortering har lidt et knæk.

Og det er en tillid, kommuner bør værne om, forklarer seniorforsker ved Aarhus Universitet Anders Branth Pedersen.

- Det er klart, at sager som den i Vordingborg kan lægge gift ud for affaldssystemer i resten af landet. Danskerne har generelt stor tiltro til myndigheder, og vi er gode til at genanvende, men hvis tilliden begynder at mangle, er der stor risiko for, at det påvirker lysten til at sortere, siger han.

Selvom danskerne med omhu sorterer kyllingeskrog og kartoffelskræller, og selvom langt de fleste tror på affaldssortering, så har 10 pct. af befolkningen lav eller ingen tillid til kommunens håndtering af affald.

Det viser en undersøgelse, som Aarhus Universitet og Københavns Universitet lavede blandt 1011 personer for Miljøstyrelsen.

  Det er klart, at sager som den i Vordingborg kan lægge gift ud for affaldssystemer i resten af landet.

Ødelægger det for andre
Hvis de 10 procent ovenikøbet sorterer forkert, skader det genanvendelsen for alle. For når en pizzabakke havner i papcontaineren, kan resterende olie fra pizzaen forurene alt det pap, den kommer i kontakt med. Og lignende problemer opstår med metal, glas, plast og madaffald.

Det er dog ikke sikkert, at kommuner kan omvende de borgere, som mistror kommunen. Det fortæller Lars Kjerulf Petersen, der også er seniorforsker ved Aarhus Universitet, og som har forsket i affaldssortering i etageejendomme.

- Jeg tvivler på, at man kan få de sidste med. Måske kan man få antallet ned på fem pct. Men det går nok, så længe de få borgere, det drejer sig om, ikke forurener eksisterende fraktioner ved bevidst at sortere forkert eller smide farligt affald som batterier i restaffald, siger Lars Kjerulf Petersen.

Beskidte forhindringer
I stedet kan kommuner gøre noget ved de forhindringer, resten af danskerne støder på, når de sorterer. Her giver undersøgelsen fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet et par hints til, hvad der går danskerne på.

28 pct. mener, at lugtgener fra madaffald har negativ betydning, mens 35 procent peger på, at villigheden til at sortere bliver svækket, fordi man mangler viden om, hvad der sker med affaldet, når det er indsamlet.

33 pct. svarer, at besværet ved at rense metal og plast påvirker negativt. Det kan Anders Branth Pedersen godt følge.

- Alt det praktiske har indflydelse på lysten til at sortere. Så hvis man for eksempel kan finde et system, hvor borgerne slipper for at rense glas, plastik og metal, inden det ryger i spanden, kan det påvirke lysten positivt, siger han.

 Det går nok, så længe de få borgere, det drejer sig om, ikke forurener eksisterende fraktioner ved bevidst at sortere forkert.

Pamfletter og postkort
Når borgere skal lære at sortere på en ny måde, informerer mange kommuner med pamfletter og postkort. Men andre løsninger som brug af mellemmænd kan supplere, fortæller Lars Kjerulf Petersen.

- Det kan være skraldemænd, som fortæller borgere, hvordan man sorterer bedre, eller administrationen i en etageejendom, der taler med beboerne om deres tvivl. Vi ved, at samarbejde med mellemled virker til at bære information videre, og at det kan styrke borgerens evne til at sortere, siger han.

Lars Kjerulf Petersen mener, at kommuner bør gøre noget ved brugervenligheden. Det kan være bedre design af skraldespande med klare farver til at angive, hvilke typer affald der skal i, eller en bedre placering af skraldespande i tæt bebyggede områder.

Møgsager hænger ved
Tilliden til kommunen og skraldemændene er dog stadig vigtig. Det ses i efterspillet fra sagen i Vordingborg.

I den nærliggende kommune Næstved begyndte borgerne nemlig at filme deres skraldemænd for at sikre, at affaldet røg i den rigtige spand - selvom det var et helt andet skraldefirma, der tog sig af opgaven.

  Det gode incitament ryger, hvis en borger tror, det sorterede affald køres på forbrændingsanlæg.

Selv en 15 år gammel sag fra Aarhus spøger endnu i krogene. Fra 2001 til 2004 forsøgte Aarhus Kommune sig nemlig med sortering af rest og madaffald i sorte og grønne poser. Det kostede 20 millioner kroner årligt uden at give en egentlig miljøgevinst.

Senere afslørede en rapport, at sorteringsanlægget ved Aarhus ikke kunne skille poserne ordentligt fra hinanden. Det gik virkeligt borgerne på. Anders Branth Pedersen forklarer:

- Det gode incitament ryger, hvis en borger tror, det sorterede affald køres på forbrændingsanlæg. Og når eksperter taler om det, så plejer man at hive Aarhus-sagen frem. Den gjorde et eller andet ved borgernes tillid til affaldssortering - selvom vi ikke har statistisk evidens for, at den stadig påvirker, siger Anders Branth Pedersen.

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57