Miljøstyrelsen er nu klar med sit første bud på, hvordan en standardløsning for affaldssortering kan se ud.

En ny kortlægning fra styrelsen viser nemlig, at landets kommuner indsamler affald på vidt forskellig vis. Det fik miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), til at efterlyse en ensretning af affaldsindsamlingen.

Miljøstyrelsens nye udkast lægger op til tre standarder for husstande, etageboliger og sommerhuse. Når kommuner fremover laver affaldsordninger, kan de vælge en af modellerne. Kommuner bliver ikke tvunget til at følge styrelsens standarder.

Kontorchef i Miljøstyrelsen, Anne Kamstrup, forklarer i et skriftligt svar til kommunen.dk:

- I regeringens strategi for cirkulær økonomi lægges der op til en øget ensartning af sortering og indsamling af husholdningers affald for at bidrage til en øget genanvendelse af affald. Det skal disse vejledninger være med til at understøtte, og målet er, at kommunerne tager standarderne til sig. Vi er stadig i starten af processen, så de standarder, vi har vist branchen, er et første bud på, hvordan de endelige standarder kommer til at se ud, skriver hun.

Udkastet blev fremlagt på en konference 26. marts hos Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (Dakofa), der er et vidensforum for kommunale og private aktører i affaldsbranchen.

Politisk håb
Mange kommuner har investeret i egne affaldsordninger. Så hvis der kom en komplet ensretning, ville det blive dyrt at udskifte velfungerende løsninger. Hos Dakofa fortæller direktør Ole Morten Petersen, at Miljøstyrelsens løsning derfor er et godt bud.

- Det gik fra i regeringens udkast til forsyningsstrategi at være en ensretning af sortering i hele landet til nu at være en vejledning. Så med forslaget til nye standarder, håber man fra politisk side, at kommuner tager standerne til sig. Dermed afhænger gevinsten ved ensartet sortering af, hvor udbredt kommunerne følger dem, siger Ole Morten Petersen.

Miljøstyrelsen forventer at sende en national affaldsplan i høring i begyndelsen af 2020. Her får kommunerne en bærende part, og affaldssortering fylder blot en del af planen. Det bør man huske, lyder beskeden fra chefkonsulent i KL, Anders Christiansen.

- Det er vigtigere at fokusere på, hvad der kommer i affaldsspanden, end hvordan spanden bliver indrettet. De fleste kommuner er nemlig allerede godt i gang med at affaldssortere, og de kender deres område bedst, så de ved bedst, hvilken løsning der fungerer hos dem, siger Anders Christiansen.

Frivillighed motiverer
Dansk Affaldsforening, der er en interesseorganisation for kommunale affaldsselskaber, er blevet kontaktet af flere kommuner, der er i vildrede med at lave nye affaldsordninger. Det skyldes, at den nationale affaldsplan oprindeligt skulle have været i høring i år.

- Det er ærgerligt, at den nationale affaldsplan blev udskudt. Mange kommuner skal lave affaldsordninger, og nu er det sværere for os at rådgive dem. Det er dyrt at skifte indsamlingsordning, fordi der måske skal investeres i nye spande og afhentninger. Så det gør en ansvarlig kommune ikke i tide og utide, siger foreningens direktør Charlotte Fischer.

Hun glæder sig over, at Miljøstyrelsens standarder bliver frivillige. Den type ordning har Dansk Affaldsforening god erfaring med ved nogle piktogrammer, man udviklede med KL og Miljøstyrelsen. Piktogrammerne viser forskellige affaldstyper, som guider borgere ved skraldespanden og på genbrugspladsen.

60 kommuner har frivilligt taget piktogrammerne i brug, og enkelte madproducenter har sat mærkater med dem på deres produkter. Så kan borgere lettere sortere emballagen i den tilsvarende spand. Det bør udbygges, foreslår KL.

- Det sikrer en bedre forståelse for cirkulær økonomi, hvis produkter bliver designet til genanvendelse, og borgerne møder det samme system med piktogrammer på spande og emballage i hele landet, siger Anders Christiansen, chefkonsulent i KL.

Madaffald på vej
Alle kommuner skal sortere madaffald ved udgangen af 2023. Det er et krav i EU’s reviderede affaldsdirektiver. 37 kommuner mangler planer for at gå i gang, og de bør begynde snart, lyder det fra Dakofas direktør, Ole Morten Petersen.

- De kommuner, der ikke allerede sorterer madaffald, skal sikre sig, at der er kapacitet til at aftage madaffaldet inden 2024, siger Ole Morten Petersen.

Miljøstyrelsens forklarer, at der stadig er et stykke vej til, standarderne bliver færdige. Derfor holder de en åben proces for at sikre, at man får inputs fra alle aktører.

- Vi har stadig videnshuller, som skal udfyldes, før vi kan komme tættere på endelige standarder. For eksempel er vi ved at blive klogere på, hvordan glas sorteres bedst - i spande ved husstandene eller i fælles kuber, siger Anne Kamstrup, kontorchef.

Svær opgave forude
EU’s affaldsdirektiver sætter også mål for, hvor meget affald hvert medlemsland skal genanvende. I 2025 bliver det 55 procent, i 2030 60 procent og i 2035 65 procent.

I øjeblikket nærmer Danmark sig 50 procent, men det er målt efter en gammel metode, hvor man regner mængden af affald, der bliver indsamlet til genanvendelse. Fremover bliver den mængde affald målt, som faktisk bliver genanvendt. Det betyder, at kommunerne skal lægge sig i selen.

Charlotte Fischer fra Dansk Affaldsforening uddyber.

- Vi ved ikke, hvor Danmark ligger i forhold til den nye målemetode. Men den betyder selvfølgelig, at der bliver længere til at nå i mål med genanvendelsen. Opgaven bliver kun større, og her er der brug for at fokusere på langt større ting. For eksempel hvordan vi laver produkter og emballager, så de faktisk kan genanvendes, siger hun.