Regionerne vil gerne overtage handicapområdet, men der ser pt ikke ud til, at der kan findes et flertal for den løsning i Folketinget.
Regionerne vil gerne overtage handicapområdet, men der ser pt ikke ud til, at der kan findes et flertal for den løsning i Folketinget.
Steen Brogaard, Danske Regioner og Folketinget.

Christiansborg lader til at have kommunernes ryg 

50.000 borgere vil fyre kommunerne, og Nye Borgerlige har lavet masterplan for ny struktur på handicapområdet. Men det er der ikke stemning for på Borgen.

borgerforslag

Af Karin Svennevig Hyldig | [email protected]

Sagen kort

Stadig flere borgere og politikere klager over, at kommunerne fejlvisiterer på handicapområdet.

Omkring en tredjedel af de visitationer, der indklages til Ankestyrelsen, er behæftet med fejl. 

Et borgerforslag om at fyre kommunerne fra handicapområdet har hurtigt samlet 50.000 støtter og skal derfor behandles i Folketinget.

Regeringen er netop nu i gang med at evaluere hele det specialiserede socialområde med henblik på en større omorganisering.

Noget må gøres.

Så langt er borgere, politikere og organisationer enige.

Alt for mange familier og borgere med handicap render panden mod systemets økonomistyrede og overbebyrdede betonmur, når de har brug for hjælpemidler, skoletilbud, boligtilbud og tilskud. 

Mange klager, og Ankestyrelsen sender omkring en tredjedel af klagesagerne retur til kommunerne som underbelyste eller fejlbehandlede.

Men hvad der må gøres og hvorfor, er der til gengæld mange vidt forskellige bud på.

Og her skal man ikke lade sig narre af Christiansborgs brede opbakning til et borgerforslag om at flytte handicapområdet fra kommunerne til regionerne eller staten.

Borgerforslaget fik hurtigt fik de 50.000 krævede støtter, men spørger man rundt på Christiansborg, er der langt fra udsigt til et folketingsflertal for at fyre kommunerne fra  handicapområdet. 

Holdningen er snarere, at kommunerne har brug for hjælp:

  Borgerforslaget peger på en række meget relevante problemstillinger.

- Vi er helt enige i, at borgere og familier, der er udfordrede af handicap, skal have den rigtige hjælp i første hug. Borgerforslaget peger på en række meget relevante problemstillinger, siger Socialdemokratiets handicapordfører, Daniel Toft Jakobsen.

Regeringspartiet kan dog af flere grunde ikke stemme for at tage området fra kommunerne:

- Dels er vi ikke sikre på, det vil løse problemerne blot at flytte ansvaret et andet sted hen. Problemerne stikker dybere og er mere komplekse end som så, siger Daniel Toft Jakobsen.  

- Dels er vi lige nu i gang med at evaluere hele det specialiserede socialområde netop med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig fordeling af opgaver, ansvar og specialer mellem kommuner og regioner.

Allerhelst ser socialdemokraterne en specialeplanlægning som i sygehusvæsnet. Med højt specialiseret viden og faglighed i såvel tilbud som visitation. Hvordan det mere detaljeret skal organiseres mellem kommuner, regioner eller for den sags skyld staten, er endnu uvist, pointerer Daniel Toft Jakobsen.

“Ny Objektiv Visitation”

I den anden ende af Folketingssalen har Nye Borgerlige allerede lagt en detaljeret masterplan for, hvordan handicapområdet skal udfris fra kommunal afspecialisering og kassetænkning, forklarer social- og handicapordfører Mette Thiesen.

  Vores plan er, at tage magten fra kommunedamen og lade borgerne og familierne selv beslutte, hvordan de er bedst hjulpet.

- Vores plan er at tage magten fra kommunedamen og lade borgerne og familierne selv beslutte, hvordan de er bedst hjulpet, siger hun.

“Ny Objektiv Visitation” kalder Nye Borgerlige sin model, som i korte træk går ud på, at borgere med handicap får tilkendt en specialiseret bisidder, der eksempelvis kan være forankret i en relevant handicaporganisation. Bisidderens opgave bliver at gøre detaljeret rede for borgerens behov. Herefter skal tre statsansatte jurister med udgangspunkt i et præcedens-katalog visitere borgeren til et fast årligt støtte-beløb fra det offentlige. 

- På den måde undgår vi al den utryghed, der opstår, fordi kommunerne sagsbehandler handicap vidt forskelligt, og fordi man pludselig kan miste tilkendt støtte på grund af alder eller andre irrelevante forhold, forklarer Mette Thiesen.

- Uanset hvor man bor eller flytter hen i landet, kan man altid regne med at få den støtte, man er visiteret til.

Kommuner beholder de små sager

Mindre sager til under 50.000 kr. om året forbliver i kommunalt regi, foreslår Nye Borgerlige. Og er borgeren i tvivl om, hvilke tilbud og hjælpemidler pengene fra det offentlige skal investeres i, skal vedkommende have mulighed for at hyre en indkøbskonsulent.

- Det vil ofte kunne betale sig, fordi sådan en konsulent har det store overblik og kan skaffe hjælpemidler og tjenester til en mere favorabel pris, forklarer Mette Thiesen.

Regionerne har hun og partifællerne ikke tænkt ind i modellen for “Ny Objektiv Visitation”:

- For os spiller det ikke den store rolle, om hjælpen kommer fra privat eller offentligt regi. Det afgørende for os er, at systemet er enkelt og let at gennemskue for både borgere og politikere, og at borgerne kan vælge frit. Gode tilbud vil blive tilvalgt. Dårlige vil blive valgt fra.

- I dag er det for svært at få overblik over, hvad pengene går til. Det vil blive langt mere overskueligt med vores model, siger hun.

Regioner klar til opgaven

Regionerne vil ellers gerne overtage ansvaret for handicapområdet og for den sags skyld hele det specialiserede socialområde, som kommunerne overtog fra amterne i 2007. Det understreger næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S).

  Regionerne har den nødvendige volumen, og derfor giver det rigtig god mening, at det er os i regionerne, der har ansvaret.

- Håndtering og behandling af for eksempel en svær erhvervet hjerneskade eller kompleks autisme kræver et stabilt og højt specialiseret fagligt miljø og et stort befolkningsgrundlag for at kunne håndtere og drive det med høj kvalitet, siger hun. 

- Regionerne har den nødvendige volumen, og derfor giver det rigtig god mening, at det er os i regionerne, der har ansvaret for de højt specialiserede indsatser, tilbud og faglig udvikling på socialområdet, siger Ulla Astman.

Hun bakkes bl.a. op af De Radikale:

- Allerede i 2007 advarede Strukturkommissionens Erik Bonnerup om, at det kunne føre til afspecialisering at lægge det specialiserede socialområde ud til kommunerne, siger socialordfører Henrik Vinther Olesen (R).

  Jeg tænker umiddelbart, at den evaluering, der lige nu er i gang, nok ender med, at regionerne overtager ansvaret for det specialiserede socialområde. Regionerne har den kritiske masse, der skal til for at sikre et højt fagligt niveau, borgerne kan have tillid til.

- Så jeg tænker umiddelbart, at den evaluering, der lige nu er i gang, nok ender med, at regionerne overtager ansvaret for det specialiserede socialområde. Regionerne har den kritiske masse, der skal til for at sikre et højt fagligt niveau, borgerne kan have tillid til. Hvor snittet så skal ligge, må vi se på. Det afhænger af evalueringen, siger han.

Kommunale klynger kan løfte i flok

Også SF er blevet citeret for at støtte en regional overtagelse af ansvaret, men det har partiet altså aldrig sagt, understreger handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk.

- Jeg vil ikke afvise, at det kan give mening at flytte dele af det højt specialiserede handicapområde ud i regionerne. Men kommunernes udfordringer og borgernes mistillid bunder efter SF’s mening først og fremmest i rigid økonomistyring, driftslofter, stramninger og New Public Management. Meget af det dikteret her fra Christiansborg, siger hun.

- Jeg tror, strukturen skal laves om. Men vi fikser ikke problemet ved blot at flytte det, siger ordføreren, der selv i en årrække var kommunalt ansat som familiekonsulent i Randers. 

  Når man sidder ekspertviden overhørig for at spare penge, går det ud over borgernes tillid. Det skal vi tage meget alvorligt.

- Omkring 2011-2012 skete der et skift. Sagsbunkerne voksede, samtidig med at økonomien blev strammere. Samme paradoks har ramt sagsbehandlerne på handicapområdet, og når man sidder ekspertviden overhørig for at spare penge, går det ud over borgernes tillid. Det skal vi tage meget alvorligt, siger Charlotte Broman Mølbæk. 

Hun foreslår, at små kommuner, der mangler specialviden eller volumen til fordelagtige indkøbsaftaler, kan gå sammen i klynger.

- Kontakten med borgeren og en række opgaver bør stadig ligge lokalt. For eksempel bør det ikke være nødvendigt at køre til Odense for at få foretaget en reparation på en kørestol, siger hun.

Venstre vil forenkle regler

Heller ikke Venstre vil umiddelbart være med til at fyre kommunerne fra handicapområdet. Over for Politiken foreslår socialordfører Marie Bjerre i stedet en regelforenkling på området. Men hvilke regler der skal forenkles hvordan, kan partiet endnu ikke udtale sig om, skriver Marie Bjerre i en mail:

- Når jeg nævner regelforenkling, er det netop fordi, kommunerne selv påpeger, at området er blevet for regeltungt og kompliceret. Min pointe er, at vi gerne vil indgå i den dialog, fordi vi mener, at det er den rigtige vej at gå, skriver hun og henviser til, at frikommuneforsøg allerede har vist, at mere enkle arbejdsgange kommer socialt udsatte borgere til gode.

- Disse gode erfaringer kan vi måske lade os inspirere af på handicapområdet for derved at få skabt en mere enkel og sammenhængende indsats, skriver Marie Bjerre (V) i mailen.

  Når jeg nævner regelforenkling, er det netop fordi, kommunerne selv påpeger, at området er blevet for regeltungt og kompliceret.

Færre klager og kun hver syvende får medhold

Socialchefernes formand Jakob Bigum Lundberg anerkender, at handicapområdet er presset og hilser evalueringen velkommen. Men han er ikke enig i, at de kommunale sagsbehandlere mangler viden om handicap.

Og faktisk er antallet af klager over den kommunale sagsbehandling på handicapområdet faldet markant de seneste år:

Fra 3.279 i 2014 til 2.187 i 2019 på børnehandicap-området og fra 1.402 i 2014 til 1.024 i 2019 på voksenhandicap-området ifølge Ankestyrelsen. 

Kun henholdsvis 15 og 9 pct. af sagerne ender med, at Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse.

I alt modtager omkring 310.000 danskere hjælp i henhold til Serviceloven.

Hyppigt nævnte årsager til fejl:

Afspecialisering: Den viden om sjældne handicap, som de 14 amter rådede over, er blevet fordelt på 98 kommuner. Mange mener, at især små kommuner kan have svært ved at holde sig fagligt opdaterede.

Kompliceret lovgivning: Serviceloven er kompliceret og har tendens til at knopskyde. Det er ikke let for sagsbehandlerne at følge med.

Flere diagnoser: Antallet af borgere med handicap er gennem flere år steget voldsomt, ikke mindst på grund af flere psykiatriske diagnoser. Sagsbunkerne vokser. Sagsbehandlerne er under pres. 

Økonomi: Kommunerne klage over stram økonomi og økonomistyring, mens borgere med handicap klager over stadig mere nøjeregnende kommunal kassetænkning. Alene fra 2018 til 2019 måtte kommunerne finde 700 mio. kr. ekstra til området. Samlet brugte kommunerne 34,2 mia. kr. på handicapområdet i 2019.

Børn & unge

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Økonomi

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet