I samme periode er antallet af fuldtidsbeskæftigede i kommunerne faldet med 5.900 fuldtidsbeskæftigede.

Tallene spiller dermed ind i debatten om den borgernære velfærd i kommunerne og størrelsen på den offentlige administration. 

- Vi kan ikke se i analysen, hvad der ligger bag stigningen af akademikere, fortæller senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kristoffer Lind Glavind, som har været med til at udarbejde analysen. 

Det kommer bag på ham, at stigningen i antallet af akademikere i kommunerne har været relativt konstant gennem årene. Det tyder derfor ikke på, at kommunalreformen i 2007 er forklaringen, mener han. 

- Hvis det primært var på grund af kommunalreformen, burde vi se en markant stigning i årene efter sammenlægningen, men i stedet ser vi en ret konstant stigning i antallet af akademikere i kommunerne, siger Kristoffer Lind Glavind. 

En anden forklaring kan være et stigende krav om dokumentation, fortæller han. Økonomiprofessor hos Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kalder det i Berlingske et “våbenkapløb”, hvor staten indfører mere og mere komplicerede love, som kommunerne skal administrere. 

- Det er jo ikke kommunerne, der finder på de nye regler. Det er Folketinget og staten, og så må kommunerne følge med. De har ikke noget valg, siger han til Berlingske. 

Mens stigningen er generel på tværs af kommunerne, er der stadig store geografiske forskelle. I Københavns Kommune er næsten hver ottende ansat akademiker, mens det på Frederiksberg er 8,5 pct., 8 pct. i Gribskov og 7,7 pct. i Aarhus, mens andelen af akademikere ligger på 3,1 pct. på Læsø, 3,7 pct. i Esbjerg og 4 pct. i Skanderborg. 

- Vi kan se, at mange kommuner kan klare sig med færre akademikere, så man bør undersøge, hvad det er, der driver udviklingen, og hvorfor nogle kommuner ansætter flere end andre, samt hvad kommunerne får for pengene, siger Kristoffer Lind Glavind. 

Ikke en negativ udvikling

Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig, mener omvendt, at det er forkert at betragte et voksende antal akademikere i kommunerne som noget negativt. 

- Der ligger en underliggende præmis om, at det er negativt, at der er flere akademikere ansat i kommunerne. Som om akademikerne er en forhindring for den borgernære velfærd. Den præmis køber jeg ikke. Vi er hinandens forudsætninger, siger hun, 

Snarere end en modsætning til velfærd mener Johanne Nordmann, at akademikerne er med til at udvikle og understøtte den borgernære velfærd. 

- Selvfølgelig skaber akademiske medarbejdere værdi. Der er mange steder, hvor man ansætter en akademisk medarbejder til at håndtere administrative opgaver, som en sygeplejerske eller en pædagog ellers skal stå for. Den nuance risikerer at forsvinde, når man problematiserer en stigning fra et relativt lavt antal akademikere til et stadig lavt antal akademikere, siger hun. 

Over for Berlingske har cheføkonom hos KL Morten Mandøe ligeledes argumenteret for, at ansættelsen af flere akademikere skal ses som en positiv ting, og at akademikerne bidrager med vigtige kompetencer: 

Opgaverne har en helt anden karakter end før kommunalreformen. Det kræver en anden slags arbejdskraft, siger han til Berlingske. 

Johanne Nordmann påpeger ligeledes, at det er kommunerne selv, der ansætter akademikerne med en lokal vurdering af kompetencer, man er på udkig efter. 

- Det er i høj grad et spørgsmål om tillid. Mangel på tillid udvikler flere og flere dokumentationskrav og bureaukrati, som administrationen skal håndtere. Men det handler også om, at man skal have tillid til, at man lokalt er i stand til at ansætte de medarbejdere, som man selv mener, man skal bruge. 

Politiske beslutninger

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at stigningen af akademikere også kan aflæses i kommunernes lønudbetaling. 

I 2007 var det 4,4 pct. af lønsummen i kommunerne, der gik til akademikere. I 2023 er det tal steget til 7,8 pct. svarende til 15,5 mia. kr., fremgår det af analysen. Lønandelen til ansatte i ”Administration og IT” i kommunerne er i samme periode faldet fra 8,6 pct. til 7,9 pct., hvilket betyder, at den samlede lønandel til akademikere, administration og it er steget fra 13 pct. til 15,7 pct. 

- Hvis akademikerne er ansat til at løse administrative og bureaukratiske opgaver, som kommer fra staten, må politikerne se indad og vurdere, om det er den rigtige måde at bruge ressourcerne på, siger Kristoffer Lind Glavind. 

Staten og KL har den seneste tid i fællesskab forsøgt at fjerne unødvendige regler. I sidste måned blev regeringen og KL enige om 56 regelforenklinger, der letter administration og bureaukrati, og som vurderes at bidrage til forenklinger for et trecifret millionbeløb, når de er fuldt indfaset, lyder det fra Finansministeriet. 

Johanne Nordmann mener, at man fra politikernes side bør kigge på egne reformer og regler, før man kritiserer et stigende antal akademikere i kommunerne. 

- Det er et politisk valg, som man har taget for kommunerne, siger hun og fortsætter

- Man kan centralisere eller decentralisere et samfund, og man besluttede ved kommunalreformen, at man gerne ville centralisere en række ting. Deraf følger blandt andet større enheder, hvor det kan være effektivt at ansætte flere akademikere. Det har været et værdipolitisk valg. 

Hvad bidrager til velfærd?

Johanne Nordmann ønsker ikke at trække offerkortet, når politikerne og medier gør akademikere og administration til syndebukke for den pressede velfærd. 

Hun synes dog, at der mangler en forståelse for det arbejde, hendes medlemmer udfører i kommunerne. 

- Jeg synes, der mangler respekt for lokale beslutninger om, hvilke medarbejdere, man ønsker. Man har på forhånd besluttet, at nogle medarbejdergrupper skaber mindre værdi end andre. 

Hun mener, at “mindre synlige opgaver" som koordinering og planlægning gør debatten vanskeligere. 

- Det er abstrakte opgaver sammenlignet med den medarbejder, der tager imod mit barn, når jeg afleverer det om morgenen. Det bliver for nemt at tale om, at de opgaver, man fysisk ikke kan se i sin hverdag, ikke har ligeså meget værdi, siger Johanne Nordmann. 

Kristoffer Lind Glavind mener ligeledes, at det er vigtigt, at man er mere opmærksom på det arbejde, som akademikerne leverer. Det er netop den samtale, der er nødvendig for at finde ud af, om man har fundet den rette balance for kommunerne. 

- Det kan sagtens være, at det er ligesom det skal være, og at vi skal have flere akademikere ansat i kommunen i fremtiden. Jeg er selv akademiker, og jeg ved, at akademikere kan skabe meget værdi leverer masser af værdi. Men så længe det store fokus er den borgernære velfærd, må vi diskutere, hvad der bidrager til den.