Ældre og dyr medicin dræner sundhedsvæsnet
Ældre og dyr medicin dræner sundhedsvæsnet
Et stigende antal ældre presser i de kommende år sammen med voksende medicinudgifter og nye, dyre behandlingstilbud ressourcerne i det danske dansk sundhedsvæsen, der i forvejen har kæmpet mod covid-19 i mere end et år.
Derfor kræver Danske Regioner 2,1 mia. kr. ekstra til at drive sundhedsvæsnet ved de kommende økonomiforhandlinger med regeringen. De starter den 17. maj.
Ifølge Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), er der hårdt brug for flere ressourcer i et sundhedsvæsen hårdt presset af corona.
Men det er også nødvendigt at forholde sig til tiden efter corona, siger hun.
- Vi kommer med et ønske om at få løftet vores driftsøkonomi. Vi mærker år for år, at demografien presser os. Vi får også dyrere medicin og teknologi. Samtidig er der en politisk ambition og en forventning fra borgerne om et sundhedsvæsen, der udvikler sig og kan mere. Det lægger pres på økonomien.
Brug for mindst en milliard
Ifølge Danske Regioner viser beregninger fra Finansministeriet, at regionerne har brug for mindst en milliard kroner ekstra årligt alene for at opretholde status quo i sundhedsvæsnet, når antallet af ældre vokser.
Danskerne har en forventning om et sundhedsvæsen, hvor man kan få den nyeste behandling, og hvor vi udvikler os. Det kan man ikke kun gøre for demografipenge.
Men der er brug for mere end det, som Lose kalder demografipenge.
- Danskerne har en forventning om et sundhedsvæsen, hvor man kan få den nyeste behandling, og hvor vi udvikler os. Det kan man ikke kun gøre for demografipenge. Det kræver også, at man er villig til at betale for nye behandlinger og ny medicin, siger Stephanie Lose.
Sidste års økonomiaftale tilførte regionerne og sundhedsvæsnet 1,3 milliarder kroner til generel drift. Dengang kaldte Lose det for "den bedst mulige aftale". Men kravet om flere midler er fortsat aktuelt, mener hun.
- Vi melder det, som vi har sagt de seneste år, for det er sådan, realiteterne er i sundhedsvæsnet. Så er det klart, at i det omfang, at man får et mindre økonomisk løft, så kan det også mærkes derude. Det kræver hårdere prioriteringer, siger hun.
Næppe mere end halvanden milliard...
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, er enig i udspillet og behovene for at opjustere på grund af ældre og ny medicin.
- Det ligger i tråd med det, vi fra Lægeforeningen har sagt de seneste tre år. Min bekymring er så, at man sjældent får det, man spiller ud med, siger hun.
Det samme siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.
- Landets samlede økonomiske situation spiller, selv om vi har klaret corona flot, altid ind i økonomiforhandlingerne. Så jeg tror næppe, de får mere end 1,5 milliard kroner, siger han.
- Spørgsmålet er så, om der kommer flere penge til sundhed i forbindelse med finanslovsforhandlingerne senere, hvor der sidste ikke kom en krone. Men i år kan der falde noget ekstra af i forbindelse med den berømte tiårs-plan for psykiatrien. Uden at man skal forvente en mild regn af gaver.
Ifølge planen skal der til efteråret forhandles en ny sundhedsaftale. Stephanie Lose venter utålmodigt, men det ændrer ifølge hende ikke på kravet til økonomiforhandlingerne.
- Vi burde være gået i gang for lang tid siden, og derfor håber vi, at det bliver en realitet, at regeringen trækker i arbejdstøjet.
Her er der brug for flere penge til sundhed
- Voksende befolkningstal og ikke mindst mange ældre borgere. Det betyder både flere patienter generelt og flere patienter, som kræver markant mere behandling end for ti år siden.
- Den demografiske udvikling beregnes at koste mellem 1,1 og 1,3 milliarder kroner om året afhængigt af, om effekten af sund aldring medtages.
- Udgifterne til medicin stiger. I en årrække er udgifterne til medicin steget med 400-500 millioner kroner årligt.
- Nye behandlingstilbud udvikles konstant, og eksisterende tilbud forbedres. Ifølge et nyt studie fra Syddansk Universitet kan cirka 60 procent af stigningen i sundhedsudgifterne tilskrives teknologisk udvikling og ændringer i medicinsk praksis.
- Danskernes øgede forventninger til, hvad sundhedsvæsnet skal tilbyde, betyder et behov for omkring 600 millioner kroner ekstra årligt.
Kilder: Danske Regioner og Syddansk Universitet.
–
Kontakt
Susanne Anette Andersen
Telefon
33300300
Mail
plus@ritzau.dk
Corona har fyldt utroligt meget i sundhedsvæsnet det seneste års tid. Men også et kraftigt stigende antal ældre og dyr medicin lægger pres på det danske sundhedsvæsen, lyder meldingen fra Danske Regioner op til de kommende økonomiforhandlinger med regeringen. (Arkivfoto) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
