Hver gang kommuner eller regioner skal købe varer eller tjenesteydelser for over ca. 1,6 mio. kr., skal opgaven sendes i EU-udbud. 

Næsten alle kan blive enige om, at processen omkring EU-udbud er besværlig og bureaukratisk for både tilbudsgiver og tilbudstager - alligevel er det ikke så ligetil at lave nogle bedre regler. 

Europa-Kommissionens egen evaluering af EU-udbudsdirektiverne, har fastslået, at det sidste forsøg på at simplificere udbudsdirektiverne i 2014, ikke lykkedes med at gøre reglerne mere simple. 

Nu er det tid til at prøve igen. En revision af udbudsdirektiverne er på den politiske dagsorden i EU i 2026.

Det har fået den danske delegation i Regionsudvalget til at stemple ind, for én ting er lovgiverne, en anden er dem, der skal leve med lovgivningen.

- Det er ikke første gang, vi prøver at få EU til at tage hensyn til det kæmpe, kæmpe arbejde, det er for kommunerne at lave EU-udbud, fortæller Kirstine Bille (SF), som er medlem af Regionsudvalgets økonomiske underudvalg (ECON), og 1. viceborgmester i Syddjurs Kommune. 

- Det fylder jo 400-500 sider og koster hundredtusindvis af kroner hver gang, vi skal lave et EU-udbud. 

Både virksomheder og de offentlige indkøbere efterspørger forenkling og effektivisering af reglerne. 

KL arbejder sammen med Danske Regioner for mere simple og fleksible regler. Blandt andet i regi af Regionsudvalget, et rådgivende organ i EU, hvor lokalpolitikere fra hele EU udarbejder anbefalinger til Kommissionen.  

Men på trods af interesseorganisationers hårde arbejde, er det ikke alle, der tror på, at reglerne reelt bliver simplere. 

Udbudsdirektiver som styringsværktøj

Carina Risvig Hamer er ikke optimistisk omkring udfaldet. 

Hun er professor i udbudsret på Københavns Universitet, og fulgte forhandlingerne sidste gang lovgivningen blev revideret. Dengang var hun ansat i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 

På trods af mange gode intentioner mener hun, at udbudsdirektiverne er blevet for politiserede til, at man reelt kan lykkes med at simplificere dem. 

- Oprindeligt handlede reglerne om, hvordan man skulle købe ind. I dag handler de både om, hvordan man skal købe ind, hvad vi skal købe ind,  og så er der et tredje element, der spiller mere og mere ind, nemlig, hvem skal vi handle med? siger Carina Risvig Hamer. 

Det er ikke underligt, at politikerne i EU prøver at bruge offentlige udbud som et styringsværktøj. Offentlige udbud udgør 16 procent af EU’s BNP.

Hele det offentlige Europas behov for kontorartikler, offentlige byggerier, serviceydelser og glasøjne til sygehuse findes i de 16 pct. Det er omkring 2.500 milliarder euro.

Hvis man gennem udbudsdirektiverne kan putte de penge ned i grønne virksomheder, virksomheder som tager socialt ansvar eller andre politiske særinteresser, har man meget større mulighed for at rykke på noget. 

Dykker man ned i EU-Kommissionens arbejdsplaner, står det ifølge Carina Risvig Hamer klart, at formålet med revisionen også denne gang delvist handler om politiske hensyn:

I sin State of the Union tale sagde Ursula Von der Leyen, at der ville blive introduceret et “made in Europe” kriterium til offentligt udbud. 

I lyset af den geopolitiske situation vil Kommissionen gerne styrke det indre europæiske marked og EU’s konkurrenceevne. 

Dermed fortsætter tendensen, hvor EU bruger udbudsreglerne som et styringsværktøj for andre politiske dagsordener.

- Man snakker om, at der ligger 70 forskellige retsakter, vedtaget eller på vej, som ikke er udbudsdirektiverne, men som er nogle andre regelsæt, hvor man også har nogle forskellige udbudskrav, siger Carina Risvig Hamer. 

Det kan handle om forskellige miljømæssige og sociale aspekter, der skal inddrages i udbud, tjek af leverandørkæder, specifikke grønne krav til produkter, lovgivning der skal gøre Europas virksomheder mere konkurrencedygtige, regler om forsvarsindkøb og meget andet. 

Uenighed i Regionsudvalget 

Ordføreren for Regionsudvalgets arbejde med udbudsdirektiverne er Roberto Gualtieri, som er borgmester i Rom. Han havde udarbejdet et udkast til en udtalelse med syv principper for fremtidens EU-udbud. 

- Det synes vi simpelthen er for vagt, siger Kirstine Bille. 

Et af principperne lyder, at et udbud skal være udarbejdet i ‘good faith’.

- Det kan godt være, at det lyder simpelt, at hvis et udbud har overholdt det princip, så er det lovformeligt, men vi tror, at det ville give mange flere klager, fordi hvordan skal man måle, om et princip er blevet lavet i ‘good faith’? 

Derfor efterspørger den danske delegation i Regionsudvalget klare, men færre regler. 

Den danske delegation havde 17 ændringsforslag med til sidste underudvalgsmøde. Otte af dem kom med i udtalelsen efter sidste møde, men Kirstine Bille håber at få endnu flere forslag med, når hun stiller ændringsforslag til udtalelsen ved næste plenarforsamling, hvor den skal endeligt vedtages. 

Men selv i Regionsudvalget er der meget forskellige interesser.

I de skandinaviske lande, arbejder man for en højere tærskelværdi, så færre ting skal i udbud. I nogle østeuropæiske lande arbejder man derimod for en lavere tærskelværdi, for at forebygge korruption og sikre transparens i alle udbud. 

Den danske lovgivning har allerede regler på plads for udbud, der falder under tærskelværdierne og har derfor ikke brug for EU-lovgivning på netop dette område. 

Selvom udfordringerne er mange, tillader Kirstine Bille sig en forsigtig optimisme efter sidste underudvalgsmøde, hvor en repræsentant fra Kommissionen var med og lyttede til, hvad lokalpolitikerne havde at sige. 

- Ordet simplifikation lød temmelig mange gange, fra temmelig mange munde, fortæller Kirstine Bille. 

Simplificering eller fleksibilitet?

Der er dog et stort problem med ønsket om simplere og mere fleksible regler. Det er nærmest umuligt, mener Carina Risvig Hamer. 

Ifølge hende er simple regler oftest lig med faste regler, men faste regler er ikke særlig fleksible. Laver man derimod fleksible regler, som giver flere valg, kræver det en stærkere juridisk vurdering af, om man stadig lever op til de udbudsretlige regler fra gang til gang. 

Simple regler bliver hurtigt rigide. 

Fleksible regler er svære at håndtere i praksis. 

- I mine øjne vil simplere regler betyde faste regler, hvilket vil føre til mindre fleksibilitet, siger Carina Risvig Hamer.

Derudover er det svært at lave simple regler, for et område der er så stort. 

Reglerne skal både kunne håndtere vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejde. De simple og fleksible regler ville være svære at lave selv uden politiske særinteresser. 

Hvis det bare var op til Kommissionen og Ministerrådet at udarbejde nogle nye regler, tror Carina Risvig Hamer sådan set godt, de kunne komme frem til noget fornuftigt, men så er der EU’s tredje instans: Europa-Parlamentet. 

- Parlamentet går i hvert fald ikke på kompromis med hverken det grønne eller de sociale elementer som løn og arbejdsvilkår, leverandørkæder og så videre, siger hun. 

De lokale ønsker

Et stærkt ønske fra KL og foreningen af offentlige indkøbere er, at man hæver tærskelværdien for, hvornår noget skal sendes i EU-udbud.

Men ifølge Carina Risvig Hamer er det en misforståelse, at det er et tal, man har besluttet i EU-regi. Tærskelværdierne er underlagt nogle regler fra World Trade Organization (WTO), og skal altså forhandles dér. 

Et andet stærkt ønske er bredere muligheder for at lave ‘udbud med forhandling’. Det giver mulighed for at lave rettelser i udbud, efter de er blevet offentliggjort. 

Det var også på tapetet sidste gang, man reviderede reglerne. Dengang gjorde man adgangen til ‘udbud med forhandling’ en del bredere. 

Forening af offentlige indkøbere har også et ønske om, at kunne stille krav til, at en virksomhed lever op til svanemærket eller et andet tredjeparts-valideret miljømærke. Det kan de ikke, som reglerne er nu, fordi de kun må stille krav til produktet og ikke producenten. 

Carina Risvig Hamer tror heller ikke, at det er urealistisk, at man vil gøre det endnu lettere at lave udbud med forhandling eller åbner mere op for at kunne bruge miljømærkerne i EU-udbud. 

Hun tror bare ikke, at forandringerne bliver kæmpestore. 

Hun vurderer, at resultatet af revisionen bliver, at kommuner og regioner skal lære et nyt regelsæt at kende og i starten kommer til at begå fejl.

-  Risikoen for, at man overtræder reglerne i de første år, stiger. Flere klagesager. Mere arbejde til advokaterne. Og så nogle enkelte steder, hvor man vil se det som en sejr, at man har fået simplificeret en paragraf eller to.