Danmark skal have en ledelseskommission, som skal understøtte god ledelse i hele den offentlige sektor. Det har den nye regering bestemt. Det falder ikke i god jord hos kommunaldirektøren i Ballerup. Foto: Jens Dresling / Polfoto
Danmark skal have en ledelseskommission, som skal understøtte god ledelse i hele den offentlige sektor. Det har den nye regering bestemt. Det falder ikke i god jord hos kommunaldirektøren i Ballerup. Foto: Jens Dresling / Polfoto

”Vi har ikke brug for flere gode råd”

De råd, der kan komme fra en ny ledelseskommission, er allerede givet. Derfor burde regeringen i stedet give plads til, at de kommunale chefer kan lede i et kommunalt selvstyre og blande sig udenom processen, mener kommunaldirektør.

kommunaldirektør om ny kommission:

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Væksthus for Ledelse, Tillidsreformen, Fælles Velfærd. Der er masser af eksempler på tiltag, der skal guide chefer i det offentlige til god ledelse.

Nu vil regeringen så igen med den bebudede ledelseskommission finde den gyldne vej, så offentlige ledere “som fyrtårne kan motivere, sætte klar retning og forløse det store potentiale i medarbejderne,” som det står beskrevet i regeringsgrundlaget.

Det har fået kommunaldirektør i Ballerup Kommune Eik Møller til at reagere på vegne af sine decentrale ledere og chefer. Han undrer sig over, at regeringen mener,  at der er brug for mere papir ,og – som Eik Møller oplever det fra kommunalt administrativt hold - har behov for at ville bestemme processen og implementeringskravene i kommunerne i stedet for at have fokus på, hvilke mål og hvilken kvalitet det er kommunerne skal udvikle.

Hvad er det, der skal komme ud af endnu en kommission? Der er efter min opfattelse skrevet de pejlemærker og kodekser, der er brug for. Nu handler det om at omsætte og levere og ikke om 7 nye anbefalinger eller 10 gode råd.

- Mine decentrale ledere og chefer fortæller ofte, at de er pressede af eksterne krav, mål, incitamenter og pejlemærker. Det er altsammen noget, som er vedtaget af udefrakommende, som hver især sikkert har velmenende motiver, og som hver især synes, man bør fokusere på bestemte ting. Men det gør, at der dybest set ikke er plads tilbage til lokale initiativer og vurderinger.

Syv nye gode råd

Eik Møller håber derfor, at han med sit opråb kan få regeringen til at tænke en ekstra gang over, hvad den skal med endnu en ledelseskommission. Og hvad det egentlig er, den vil opnå ved at sidde centralt og mene noget om, hvordan man skal agere som for eksempel skoleleder.

- Efter min vurdering og erfaring er det ikke en ny kommission, lederne har behov for. Vi har brug for mere ledelsesrum og anerkendelse af det store arbejde, der allerede leveres. Vi kender jo udfordringerne. Hvad er det, der skal komme ud af endnu en kommission? Der er efter min opfattelse skrevet de pejlemærker og kodekser, der er brug for. Nu handler det om at omsætte og levere og ikke om 7 nye anbefalinger eller ti gode råd.

Han peger på, at de offentlige ledere generelt er veluddannede og dygtige, men ikke altid får tid og rum til at vise det.

- Mange af dem, jeg taler med, oplever det faktisk som den største udfordring koblet med uendelige mængder af dokumentationskrav og afrapporteringer. Noget af det skaber vi selv i kommunerne, siger han.

Endelig undrer Eik Møller sig over initiativet i lyset af, at staten jo fortæller, at den bakker op om det kommunale selvstyre:

- Derfra er det så op til KL, kommunerne og arbejdsmarkedets parter at levere. Og vi er i fuld gang.

KomDir: Vi er gerne med

Hos Kommunaldirektørforeningen håber formand Henrik Kolind, at ledelseskommissionen i stedet for et rum, hvorfra der kommer gode råd, som er hørt hundrede gange før, bliver et rum, hvor direktører, forskere og udførende ledere som for eksempel skoleledere kan mødes på tværs af positioner i den offentlige sektor.

- Hvis det kun er ambitionen at sige noget normativt om, hvad god offentlig ledelse er, så indfanger det ikke det, der er brug for. Vi skal kigge bredere på, hvordan den offentlige sektor virker, og hvordan vi får bedre resultater. Ledelse er jo et middel til at opnå bedre faglige resultater for borgerne, så jeg håber regeringen vil anlægge et bredere perspektiv end bare en række anbefalinger. Der er jeg meget enig med Eik Møller, siger Henrik Kolind.

Han understreger, at man fra foreningens side meget gerne deltager i kommissionen, og her håber han især at påvirke diskussionen om, hvordan både direktører og fagpersoner får mulighed for at bruge deres faglighed.

- Vi synes, det er et godt tidspunkt at få kigget på ledelse i den offentlige sektor. Vi har jo i de seneste år haft mange diskussioner om balancen mellem styring og ledelse. Både i forhold til skoler, børnehaver og andre kommunale institutioner, men også i forhold til at skabe en bedre eksekvering i forhold til de politiske ønsker, der skal udføres.

Eksempler på tiltag for bedre offentlig ledelse

2006: Væksthus for Ledelse

En gruppe nedsat mellem parterne på arbejdsmarkedet til at komme med anbefalinger til, hvordan man arbejder med ledelse i den offentlige sektor. Væksthus for Ledelse er stadig i funktion og er senest kommet med publikationen 'Ledere der lykkes' med en liste over syv kompetencer, der er afgørende for god ledelse.

2007: Public Governance, tænketank for offentlig ledelse

Siden Forum i 2005 præsenterede Kodeks for God Offentlig Topledelse, har bestyrelsen for Forum for Offentlig Topledelse arbejdet videre med at flytte kodeksets ord fra udvikling og formulering til implementering. Frem til 2014 holdt tænketanken Forum for Offentlig Topledelse Topledercamp.

2008: Kodeks til god ledelse i kommuner og regioner

En publikation udgivet af Væksthus for Ledelse, der indeholdt 11 punkter, der skal give offentlige ledere anledning til at reflektere over egen ledelse.

2014: Tillidsreformen

Tillidsreformen består af 7 principper for, hvordan god offentlig ledelse skal udvikle sig. Blandt de syv principper kunne man blandt andet læse, at ledelse og engagement skal fremme innovation og at opgaveløsning skal baseres på viden om, hvad der virker.

2015: Fælles Velfærd

Ti pejlemærker vedtaget mellem KL og Finansministeriet, som skal vise vejen for fremtidens offentlige sektor og var krydret med fem ekstra pejlemærker, som blandt andet fokuserede på bedre resultater og mere tillid.

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet