Billede
Under coronakrisen er vuggestuepædagoger blevet udnævnt til helte, mens udviklingskonsulenter har fået skurkestempel. Det er ikke godt for nogen og gift for arbejdsmiljøet, advarer formand for Dansk Psykologforbund Eva Secher Mathiasen. 
Mads Jensen, Ritzau Scanpix

‘Venlighed og anerkendelse smitter mindst lige så meget som corona’

Når offentligt ansatte udråbes til helte og skurke, stiger risikoen for coronarelaterede stress-sygemeldinger, advarer psykologformand Eva Secher Mathiasen.

coronastress

Af Karin Svennevig Hyldig | [email protected]

Nedluknikning: Fuld plade på stress-faktorer

Coronakrisens ophobede arbejdsopgaver og øgede krav til hygiejne kan i princippet forstærke og fremkalde alle de ti typiske årsager til arbejdsrelateret stress, som videnscenter for Arbejdsmiljø har oplistet:
* Stor arbejdsmængde og tidspres
* Høje følelsesmæssige krav
* Skifteholdsarbejde og arbejde på forskudte arbejdstider
* Høje krav til opmærksomhed og koncentration
* Jobusikkerhed
* Konflikter i arbejdet
* Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
* Manglende belønning og anerkendelse
* Manglende forudsigelighed ved væsentlige ændringer
* Manglende udviklingsmuligheder

Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø 

Nogle har så godt som isoleret sig selv derhjemme. Andre har holdt parmiddage og rejst landet tyndt.

Nogle har knoklet på overtid. Andre har haft svært ved at fylde arbejdsdagen ud derhjemme.

Nogle har døjet med ensomhed. Andre har længtes desperat efter arbejdsro derhjemme.

Der er med andre ord ikke bare skruet op for smitterisikoen, men også for nyt konflikt- og stresspotentiale, når den brogede stab af hjemsendte medarbejdere nu drypvis vender tilbage til arbejdspladserne efter corona-nedlukningen. Ikke mindst i den offentlige sektor er arbejdsmiljøet af flere grunde overudfordret, påpeger formand for Dansk Psykologforbund Eva Secher Mathiasen.

- Risikoen for stress-sygemeldinger er markant forhøjet mange måneder frem. Hvor galt det så kommer til at gå, afhænger i høj grad af både politikere og ledere lokalt, siger hun.

I sidste ende er det politikernes ansvar, at kommunikationen bliver samlende og opbakkende og ikke ladet med kritik eller løftede pegefingre

Læg mobbe-retorikken ned
Senest har det bekymret og ærgret psykologformanden at se politikere bidrage til debatten om administrative medarbejderes ‘pseudoarbejde’ og ‘bullshitjobs’ i stedet for at at have medarbejdernes ryg:

- At udpege ‘overflødige medarbejdere’ motiverer ingen. Det er gift for arbejdsmiljøet og i bund og grund et udtryk for manglende viden om, hvad administrative medarbejdere reelt bidrager med, siger hun.

- Lige nu har vi et arbejdsfællesskab og et samfund, vi skal have til at fungere igen. Tiden er ikke til at marginalisere hinanden, men til at tage fælles ansvar og løfte i flok på tværs af alle funktioner, så efter min mening skal den debat bare lægges ned. Af hensyn til arbejdsmiljøet og sammenhængskraften i velfærdssamfundet. 

Frontpersonale skal også beskyttes
I samme debat ophøjes sygeplejersker, pædagoger og lærere til helte, men også de risikerer at bukke under for forventnings- og arbejdspres, advarer Eva Secher Mathiasen. Hun forudser, at landingen fra den høje piedestal kan blive hård for det pressede frontpersonale.

- Deres indsats og funktion er uvurderlig, så de mange skulderklap er afgjort fortjente. Men hvis forældre, patienter eller pårørende er utilfredse, eller hvis opgaven ikke altid lykkes, er det jo også frontpersonalet, der står i første geled og tager imod kritikken, siger hun og nævner vuggestuepædagoger som eksempel på medarbejdere, der dagligt må finde balancen mellem kerneopgaven, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, de barske realiteter og forældrenes forventninger.

 At udpege ‘overflødige medarbejdere’ motiverer ingen. Det er gift for arbejdsmiljøet og i bund og grund et udtryk for manglende viden om, hvad administrative medarbejdere reelt bidrager med.

- Vuggestuepædagogers kerneopgave er omsorg for det lille barns udvikling. Og hvis de føler sig presset til at nedprioritere kerneopgaven, gør de det i fuld bevidsthed om, at det får konsekvenser for de små. Det er smerteligt for en fagperson, hvis man presses til at udføre sit arbejde på en måde, man finder fagligt uforsvarlig, siger hun. 

At dæmme op for coronarelaterede stress-sygemeldinger bliver hårdt arbejde for politikere og ledere de kommende måneder, forudser Eva Secher Mathiasen. Eller som hun også siger: ‘Deres opgave er den samme som før, bare større.’

Smil og hyggesludder gør en forskel
- Mange steder er der opstået kløfter mellem medarbejderne. Enten fordi de ikke har været i hyppig kontakt, fordi nogen har været hjemsendt og andre på arbejde eller fordi, de er blevet sendt ud for at løse nye opgaver på nye matrikler. Nu gælder det om at få genskabt et godt og tillidsfuldt arbejdsklima. Ikke mindst omkring det nye fænomen på arbejdspladsen; den daglige praksis for smitteforebyggelse, som nogle steder vil føre til konflikt på grund af kollegernes forskellige holdninger. I sidste ende er det politikernes ansvar, at kommunikationen bliver samlende og opbakkende og ikke ladet med kritik eller løftede pegefingre, siger Eva Secher Mathiasen.

Og hvis politikere reelt mener, at administrative medarbejdere kan undværes, må de handle på det politisk, mener hun.

- Men det mest værdiskabende ville efter min mening være, at politikerne hjalp med til at sprede viden om, at frontmedarbejderne slet ikke kan fungere uden kolleger, der udbetaler deres løn, sørger for, budgetterne holder, sikrer leverancer af værnemidler og fødevarer, planlægger vagter og meget andet. I det hele taget bør både politikere og ledere gå forrest som gode eksempler for et samlet offentligt arbejdsmarked, mener Eva Secher Mathiasen. Hun peger på, at beslutningstagerne kan komme langt med smil, hyggesludren og fejring af fælles triumfer:

- Venlighed og anerkendelse smitter mindst lige så meget som corona, som hun siger.

Mange frygter smitte på jobbet

Hver anden kvinde og hver tredje mand er ‘meget bange’ eller ‘forholdsvis bange’ for at blive smittet med coronavirus. Det viser en måling blandt 1.163 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18+.
Endnu mere udbredt er bekymring for smitte på arbejdspladsen: Otte ud af ti danskere er bange for at blive smittet på de toiletter, ved den kaffemaskine eller i det køkken, de deler med kollegerne. Det viser en måling fra Rambøll.
Kun fire ud af ti er bange for at blive smittet på turen til og fra arbejde.
Kilde: YouGov/ramboll.com

 

 

Kommunikation

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet