Lederaspiranter behøver ikke være grå i toppen og have mange års erfaring, før de lander i deres første chefjob. Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne er gennemsnitsalderen for nye ledere i den offentlige sektor kun 34 år.

”Hvis der eksisterer en myte om, at man først kan blive leder i en relativ sen alder, så kan vi hermed en gang for alle hamre en pæl igennem og fastslå, at dette ikke er sandheden. Dem, der vil og har talentet, behøver ikke vente så længe. Vejen kan ofte være relativ kort,” siger rådgivningschef Niels Henriksen fra Lederne.

Senere i det offentlige

I den private sektor er debutalderen endnu lavere, nemlig 31 år. Ifølge Niels Henriksen er det logisk, at de offentlige ledere debuterer en smule senere. I private virksomheder er der nemlig en større tendens til, at man begynder sit første job med et lidt lavere uddannelsesniveau og varetager ofte flere forskellige funktioner. Samtidig er andelen af lederstillinger generelt højere i private virksomheder.

”Generelt er uddannelsesniveauet højere i den offentlige sektor, da mange af funktionerne jo kræver en professionsuddannelse. For eksempel, hvis man er pædagog, lærer eller sygeplejerske. Det betyder, at offentligt ansatte ofte er en smule ældre, når de begynder i deres første job. Derfor er det også helt naturligt, at de er et par år ældre, når de springer ud som ledere,” fortæller Niels Henriksen.

Den nye undersøgelse bygger på svar fra knap 2.000 ledere. Ifølge tallene har førstegangslederne i gennemsnit haft to jobs, inden de for første gang sætter sig i chefstolen. Til sammen har 66 procent af de adspurgte fået deres første lederjob efter maksimalt tre ikke-lederjobs.

Fra lærer til leder

En af dem, som passer godt ind i undersøgelsens resultater, er 38-årige Kaspar Hviid fra København. Han blev i efteråret ansat som afdelingsleder på Vesterbro Ny Skole, hvor han nu har det daglige personaleansvar for 20 af skolens lærere. Inden da havde han netop haft to jobs, nemlig som lærer på henholdsvis en folkeskole og en institution for utilpassede unge.

”Jeg havde oprindelig ikke regnet med, at jeg skulle gå ledelsesvejen. Det hele begyndte lidt tilfældigt, mens jeg havde mit første job,” husker Kaspar Hviid.

”En dag kom der en besked fra skoleledelsen om et ledelseskursus, vi kunne deltage i. Det var frivilligt, om man ville deltage. Jeg tænkte, at det lød interessant, så jeg sagde ja.”

Tilbage på arbejdet efter kurset begyndte han at beskæftige sig med koordinerende opgaver og varetog samtidig flere tillidsposter sideløbende med selve undervisningsarbejdet.

”Det betød, at jeg fik mere kontakt med skolens øverste ledelse. Og en dag sagde inspektøren, at vores viceinspektør skulle stoppe. Han spurgte, om jeg kunne være interesseret i at varetage opgaven som konstitueret viceinspektør i tre måneder, indtil der blev fundet en ny,” fortæller Kaspar Hviid, som takkede ja til udfordringen.

Efter vikariatet arbejdede han videre som lærer på skolen i tre år samtidig med, at han gennemførte to nye ledelseskurser. Herefter blev han lærer på en institution for utilpassede unge. En dag hørte han om en ledig stilling som afdelingsleder på Vesterbro Ny Skole, som han søgte og fik.

”Jeg elsker at få ting til at fungere og at arbejde med mennesker. For mig handler det om at give lærerne på skolen rammer for at brillere i deres arbejde. Det er sådan, jeg ser på ledelse,” siger den nye afdelingsleder.

Hos Lederne pointerer Niels Henriksen, at ledelse bør indgå som fag på alle professionsuddannelserne.

”Vi mener, at der bør udbydes undervisning og kompetenceudvikling i ledelse på alle professionsuddannelser rettet mod den offentlige sektor. Dette kan øge de studerendes indsigt i og interesse for ledelse og lederjobbet. Det gælder om allerede tidligt at synliggøre ledelse som en karrierevej,” siger Niels Henriksen.

Hold øje med kandidater

Niels Henriksen håber, at undersøgelsen kan inspirere de offentlige arbejdspladser til i endnu højere grad at holde øje med mulige lederkandidater:

”Vi kan se, at der allerede nu er en stigende tendens til at spotte og motivere mulige lederemner blandt medarbejderne. Det gælder ikke mindst i kommunerne, hvor man giver udvalgte medarbejdere et gradvist større og større ansvar, blandt andet i form af opgaver med projektledelse. Samtidig er der mange, der får efteruddannelse i ledelse.”

Undersøgelsen fra Lederne offentliggøres primo juni.