Universiteter svømmer i private penge

Universiteterne i USA og Danmark tiltrækker i stigende grad private midler til forskning. 

dollar

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Amerikanske universiteter svælger i midler fra private fonde og donorer. I 2013 fik universiteterne således 185 milliarder kroner i donationer, hvilket er 12 milliarder kroner mere end i det hidtidige rekordår 2008.

Det er især eliteuniversiteter som Harvard, Yale og Stanford, som formår at tiltrække private donationer. Stanford ligger øverst på listen med private bidrag for i alt 5,1 milliarder kroner.

I USA er det kutyme for mange tidligere studerende at give et bidrag til deres gamle universitet, men hovedparten af donationerne kommer fra fonde.

Hil, Harvard

Harvard-universitetet i Cambridge, Massachusetts, er verdens mest velhavende skole. Fonden bag universitetet har således værdier for 180 milliarder kroner. Frem mod 2018 arbejder Harvard med en fundraising-kampagne, der skal indsamle i alt 36 milliarder kroner fra private donorer.

I Danmark går tendensen henimod, at universiteterne i højere grad er afhængige af donationer fra private fonde og donorer. Københavns Universitet fik således kun 274 millioner kroner fra “private danske kilder” i 2007 mod hele 762 millioner kroner i 2012 til tilskudsfinansieret forskning.

På Syddansk Universitet modtog man 101 millioner kroner fra “private danske kilder” i 2007 mod 195 millioner kroner i 2012. For de danske universiteter samlet set er beløbet steget fra 842 millioner kroner i 2007 til knap 1,6 milliarder kroner i 2012.

- De store fonde har blandt andet givet nogle store beløb til store satsninger. De detailstyrer ikke så meget. Jeg tror, at universiteterne oplever, at man har stor frihed omkring, hvordan pengene bruges. Der er mindre dokumentationskrav i forhold til penge fra offentlige fonde, som selvfølgelig er underlagt krav i forhold til, hvordan man bruger skatteborgernes penge, siger seniorkonsulent Maria Lindorf fra tænketanken DEA.

Hun lavede i 2012 en opgørelse over støtten til universiteterne, der pegede på, at private donationer spiller en stadig større rolle i forhold til danske universiteters budgetter.

- Det, som universiteterne må diskutere med store bidrag, er, hvordan bevillinger fra fondene risikerer at ’styre’ forskningsdagsordenen på universiteterne, siger Maria Lindorf.

Staten bør være boss

Politikere og erhvervsfolk er stort set enige om mange af fordelene ved private fondes målrettede donationer, men selv hos erhvervslivets interesseorganisationer mener man, at universiteternes grundmidler skal sikres gennem statslige tilskud.

‘Det er vigtigt, at erhvervslivets fonde ikke bliver den dominerende finansieringskilde på et fakultets forskningsområde eller en uddannelsesinstitutions aktivitetsfelt. Fondene er hverken forpligtede til eller kan forventes at tage ansvar for en holistisk samfundsinteresse på et givent område’, skrev Dansk Industris direktør Lars Goldschmidt for nylig i en kommentar i Mandag Morgen.

HR & uddannelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet