Uhyrligt at prismærke en handicappet
Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, takker af efter 16 år. Og hun har en skarp afskedssalut til kommunerne og deres måde at behandle borgere med særlige behov på.
Hun blev valgt uden modkandidat på Socialpædagogernes kongres i 1994, efter i 13 år at have været fuldtidsfaglig i SL som amtskredsformand og amtskredssekretær. Men nu takker hun af og trækker sig fra formandsposten - efter eget valg.
Men det er måske ikke helt frivilligt alligevel. I hvert fald lægger hun ikke skjul på, at det har været spændende år i SL, og at der stadig er masser af arbejde i hende.
”Jeg har altid arbejdet meget, og jeg elsker mit arbejde. Jeg har ikke tænkt mig at trække mig sådan helt tilbage, men håber, jeg finder noget andet at lave, så jeg fortsat kan være med til at præge socialpolitikken,” siger Kirsten Nissen. Og så skal der nok også bruges mere tid på partiet, tilføjer den svorne socialdemokrat.
Hun er nu fyldt 65 år, og det er snarere dér, man skal finde årsagen til, at hun trækker sig som SL-formand.
”Der findes i samfundet en alders-chauvinisme - og det gør der også blandt socialpædagoger. Jeg føler, der ligger en slags forventning om, at når man er 65, så trækker man sig pænt. Og så vil jeg da også gerne trække mig for at lade nye, friske kræfter komme til,” siger Kirsten Nissen.
Det er svært at sige, hvad hun brænder mest for - sit fagforbund eller samfundets svageste. Hun efterlader et forbund i god form. Eksempelvis fik SL - i skarp modsætning til de fleste LO-forbund - en fremgang i medlemstallet i 2009 på 2.000. Samtidig forlod hvert 20. medlem de øvrige LO-forbund. Opskriften er hårdt arbejde med tillidsfolkene ude på arbejdspladserne.
”Jeg har opfattet det som en af mine hovedopgaver at sikre et stærkt sammentømret forbund, og det synes jeg er lykkedes,” siger Kirsten Nissen med glød i øjnene.
De svagestes stemme
Men de socialt udsatte, de handicappede, de sindslidende og andre med særlige behov, har også en stor plads i hendes hjerte.
”Jeg har som SL-formand været interessevaretager - for medlemmernes løn, og arbejdsvilkår og konpetenceudvikling. Men SL er også de svages stemme. Vi har en pligt til at tale for dem, der ikke har nogen stemme i samfundet,” siger Kirsten Nissen.
Og så er bolden givet op til en snak om de svage og den måde, kommunerne nu opfører sig på nu, hvor økonomien er hårdt presset af regeringsmagten.
”Regeringens genopretningsplan er forfærdelig for vores område. Kommunalpolitikerne kalder ofte de ældre, skolerne og børneinstitutionerne for deres kerneområder. Men de glemmer helt det sociale område.”
”Men nu, hvor de har fundet ud af, at det er et dyrt område, skal jeg da love for, de er begyndt at tale om det. Men på en frygtelig måde. Erik Fabrin har kaldt hele det her område for en gøgeunge, der æder sig ind på normalområdet.”
Den rene middelalder
”Vi har også oplevet en borgmester, der flere gange udtalte, at de handicappede og andre med særlige behov skulle medicineres og bæltefikseres. Det er jo den rene middelalder. Pludselig er det tilladt at sige hvad som helst om disse mennesker.”
”Nu sætter man pludselig et prisskilt på f.eks. en handicappet i den politiske debat. Det er uhyrligt og nedslående.”
Men du kan som SL-formand vel ikke tillade dig at se bort fra, at din arbejdsgivermodpart, kommunerne, af staten er alvorligt klemt på økonomien, når du stiller krav?
”Nej, selvfølgelig ikke. Og så er der jo ikke andet at gøre end at synliggøre resultaterne af den her politik. Og kæmpe for en anden politik på Christiansborg. Men kommunerne kunne da i det mindste begynde at opføre sig ordentligt,” siger Kirsten Nissen.
Åh ja, kommunalreformen!
Blandt højdepunkterne og lavpunkterne i hendes 16 år i SL, så nævner Kirsten Nissen både, at det lykkedes at komme ind i LO’s forretningsudvalg - i dag kaldet daglig ledelse - og i forhandlingsfælleskabet KTO’s forhandlingsudvalg.
Umiddelbart kan hun ikke lige komme i tanke om lavpunkter i formandstiden. Indtil dknyt forsigtigt spørger til kommunalreformen.
”Åh ja, kommunalreformen. Det var forfærdeligt! Alle specialiserede institutioner skulle overføres fra amterne til de nye kommuner, der slet ikke var store nok befolkningsmæssigt til at bære dem. Og hvor vi før havde 20 procent af vore medlemmer i kommunerne, blev det nu 80 procent. Og stort set alle medlemmer blev berørt af reformen.”
Har SL så fået et godt samarbejde med KL?
Her holder Kirsten Nissen en tænkepause.
”Ja, vi har da et udmærket samarbejde med KL’s direktør. Men jeg synes ærlig talt, at KL skulle være længere fremme i skoene. Vi havde et godt samarbejde med Amtsrådsforeningen - og i dag med Danske Regioner - om ’kvalitetsudvikling og -måling’. Men KL vil ikke være med.”
”Kommunerne siger hele tiden, at de ikke ved, hvad de får for pengene. Jamen så lad os da få det ordnet, siger jeg så. Lad os komme i gang!” slutter den afgående SL-formand sin ramsaltede afslutnings-salut.
