Uffe Elbæk holder morgenmøde i partiet på valgdagen 2015. Foto: Polfoto
Uffe Elbæk holder morgenmøde i partiet på valgdagen 2015. Foto: Polfoto

Uffes kommunale linedans

Alternativets potentiale er enormt ved næste års kommunalvalg. Partiet fik sidste sommer stor tilslutning i storbyerne og er siden vokset støt i meningsmålingerne. Forude venter dog en svær balancegang mellem at skabe lokalt engagement, udvikle ny politik, trække Uffe Elbæk lidt ud af mediemanegen og ikke mindst sørge for, at alle føler sig hørt.

græsrødder

Af Morten Munkholm | [email protected]

Brynene bliver rynket og fingrene ryger i vejret, da Alternativets københavnske lokalafdeling i februar holder deres første såkaldte KV17-stormøde i partiets lokaler tæt på Nørreport i centrum af hovedstaden. Ordet 'styregruppe' er blevet brugt og skrevet op på whiteboardet, da der bliver forklaret om organiseringen frem mod kommunalvalget i 2017, og det vækker undren blandt de fremmødte.

- Det er da ikke vores måde at gøre det på. I Alternativet bliver man da ikke styret oppefra, lyder en kommentar, som bliver mødt med nikken fra flere andre.

- Styregruppe er nok også et forkert udtryk. Det skal mere ses som en platform. En KV-platform med ressourcer, som vi kan bruge i valgkampen lokalt, fortæller den lokale næstformand, hvorefter hans svar bliver godtaget af forsamlingen.

'Platform' er et mere rigtigt ord at bruge i det grønne længselsparti. Her bygger man mere tingene op nedefra, end man koordinerer dem oppefra. Eller sådan er i hvert fald selvforståelsen for den nye politiske kultur, der er blevet lovet lige siden partiets fødsel og virker til at udgøre en stor del af sammenhængskraften blandt bevægelsens ellers brogede flok af aktivister, iværksættere og andre faktisk næsten kedeligt normale individer. En anden del af sammenhængskraften virker til at være baseret på lysten til at søge medindflydelse. Hvordan gør vi det? Hvornår er det tid til det? Er det muligt at være med til det? - bliver der spurgt igen og igen.

“Der er givetvis nogle, der vil blive skuffede, fordi de har nogle forventninger, som vi ikke kan indfri. Det, vi kan gøre ude i kredsene og i landssekretariatet, er jo så at få afstemt folks forventninger fra starten, når nu vi sætter det lokalpolitiske i gang og får fortalt, hvad der er til diskussion og hvad der ikke er.”

Det unge parti står nu overfor den organisatorisk svære disciplin at få en lokal valgkampagne bredt ud i det fortsat opblomstrende bagland af nye medlemmer og lokalforeninger. En koordineringsopgave, der er enhver sand kaospilot værdig.

- Det er enorm balancegang at få sådan noget her til at lande rigtigt. Det er en balancegang mellem, at vi når i mål med vores ambitioner, men samtidig ikke gør det med en alt for forhåndsdefineret politik, forklarer manden i spidsen for det hele, politisk leder Uffe Elbæk.

Fra tre til 8.900

I lokalpolitiske kredse er der siden sidste sommer blevet snakket meget om Alternativets mulige succes ved lokalvalgene i 2017. For et år siden dømte meningsmålingerne dem ude ved folketingsvalget, men i stedet stormede de ind med ni mandater og står nu i Kommunens snit af målinger til elleve af slagsen. 34 lokalafdelinger er stablet på benene, og 47 er på vej i en opblomstring, der vel bedst kan beskrives med den politiske leders eget udsagn på valgnatten i juni: Hvor er det crazy, det her!

- Du skal tænke på, at vi er gået fra at være tre mennesker ved et køkkenbord for to et halvt år siden til at være 8.900 medlemmer i dag. Vi er gået fra at have ingen organisation og ingen penge what-ever til i dag at have ni MF'ere og være i gang med at oprette 50 lokalafdelinger, fortæller han.

[caption id="attachment_45802" align="alignnone" width="810"]Alternativets valgaften ved Folketingsvalget 2015 blev afholdt på Papirøen i København og udviklede sig til noget af en fest, da partiet kom ind med ni mandater. Foto: Mathias Svold/Polfoto Alternativets valgaften ved Folketingsvalget 2015 blev afholdt på Papirøen i København og udviklede sig til noget af en fest, da partiet kom ind med ni mandater. Foto: Mathias Svold/Polfoto[/caption]

Ambitionerne for næste års valg er store: en borgmesterpost i København og en rådmandspost i Aarhus. At dømme ud fra folketingsvalgets stemmetal er det dog bestemt også realistisk. Hver ellevte stemme i Aarhus, hver tiende på Frederiksberg og hver ottende i Københavns Kommune, hvor en stærk venstrefløjskandidat i  skikkelse af sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) har meldt ud, at hun ikke genopstiller i 2017.

- Vi anser kommunalvalget for at være et slags midtvejsvalg for os på Borgen. Vi tillægger det stor betydning for, hvordan vores udvikling vil være på sigt, fortæller Uffe Elbæk.

Andet end Uffe

De færreste politiske iagttagere kan vist tillade sig at undervurdere Alternativets muligheder for lokal valgsucces næste år. Alligevel skal der sættes et stort spørgsmålstegn ved det, som valgforskningen kalder formandseffekten. Kommunalvalget i 2017 bliver uden Uffe Elbæk som frontfigur. Han stiller ikke selv op, og han kommer heller ikke til at være så meget i centrum, som vi så det ved valget i fjor.

- Der er rigtig meget, der foregår i forhold til kommunalvalget lige nu, som jeg ikke ved en disse om. Og det er jeg rigtig glad for, for det er udtryk for, at det foregår alle mulige andre steder end på mit bord, siger den politiske leder selv.

Alligevel har han været pinlig bevidst om, hvad det betyder for medieinteressen, at han har den rolle, han har. Derfor er det også en del at strategien at få lavet det om.

I disse ti kommuner hentede liste Å flest stemmer ved FV15

[wpdatatable id=7]

- Vi tænker meget over at få nogle nye ansigter frem i det offentlige. Vi valgte helt bevidst at trække mig tilbage fra mediebilledet sidste sommer og kørte Josephine Fock og Rasmus Nordqvist frem. Folk skal se, at Alternativet er mange andre end Uffe, fortæller Uffe selv og får underbygget, at der også her ligger et svært opgør for Alternativet med at få skabt en ny politisk mediekultur frem mod lokalvalget næste år.

- Det er en kæmpe udfordring, fordi medierne er så vant til, at der skal stå en kendis i front. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har hørt, at Alternativet kun er kendt for mig. Men det går nu kun fremad, siger han og spørger lidt til, hvorfor det egentlig også er ham, der skal fortælle om den lokale valgkamp i  Kommunen.

Decentralt princip

Til stormødet i København går diskussionen på meget andet end personspørgsmålet. Det handler mest om al den politik, der skal defineres frem mod KV17, for hvor går grænsen for, hvad man kan blande sig i som lokalafdeling? Et par stykker spørger til integrationspolitikken, som konstant er i mediernes søgelys. Diskussionen udvikler sig lidt, indtil en gør opmærksom på, at partiet netop den dag har lagt et integrationspolitisk udspil ud på nettet. Flere hiver deres smartphones frem for at finde ud af, hvad det egentlig indeholder.

- Man bliver nødt til at udstikke nogle rammer oppefra. Nogle klare afgrænsninger af, hvad der er lokalpolitik og hvad der er landspolitik, siger en de fremmødte, der præsenterer sig selv som iværksætter.

Alternativets fem byrødder

  • Melanie Simick i Mariagerfjord Kommune - gik fra at være løsgænger (tidligere SF) i januar
  • Mads Holdgaard i Faaborg-Midtfyn Kommune - skiftede fra Socialdemokraterne i januar
  • Aysel Jørgensen i Jammerbugt Kommune - skiftede fra Socialdemokraterne i januar
  • Torben Toft Hansen i Kalundborg Kommune - gik fra at være løsgænger (tidligere S) i februar
  • Svend Mathiasen i Dragør Kommune - gik fra at være løsgænger (tidligere lokalliste) i marts

Umiddelbart er der lagt op til, at al politikudvikling skal foregå i de enkelte lokalforeninger. Den skal opfindes i Alternativets politiske laboratorier - forkortet POLA'er - og så sættes sammen til et fælles kommunalt valggrundlag. Men områder som folkeskole, planlov og integration bliver hurtigt nævnt som værende mere et spørgsmål for politikerne på Christiansborg.

- Der er nogle ting, som ikke er til diskussion: vores værdier og politiske manifest. Men så er der selvfølgelig enormt meget, som er til diskussion. Hvordan skal skolepolitikken se ud i Ringkøbing i forhold til København? Hvordan skal vi prioritere den offentlige trafik? - forklarer Uffe Elbæk, da han bliver spurgt til vægtningen mellem decentrale og centrale beslutninger i partiet. Selv har han seks års byrådsarbejde fra Aarhus på CV'et.

- Jeg tror, det bliver en rigtig god oplevelse for vores medlemmer at kunne omsætte principielle holdninger fra principprogrammet til konkret handling lokalt. Men det vil også gå den anden vej ind til os på Borgen, for vi vil jo få en masse konkrete eksempler på, hvordan tingene kan gøres anderledes landspolitisk, uddyber han.

Ukendte kandidater

Uffe Elbæk nævner selv mere kommunal frihed og eksperimental-zoner til at lave lokale forsøg på prioriterede områder som en del af Alternativets eksisterende politik på området. Udover deres selvopfundne POLA'er bruger de også AppGree - en app, der kan samle holdninger og afstemninger i både små og store grupper - til at understøtte beslutningerne internt i partiet. Men rundtom politikudviklingen ligger det politiske manifest og værdierne: Mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati - som en ramme for det hele.

- Vi var aldrig nået så langt, som vi er, hvis ikke det var, fordi vores værdier har vist sig så bæredygtige. Hvis vi ikke havde haft dem, så havde der været mere turbulens på de sidste to og et halvt år, siger Uffe Elbæk.

Der er stort fokus i partiorganisationen på at gøre nye medlemmer opmærksomme på de seks grundværdier, specielt fordi så mange gerne vil være med til at søge indflydelse.

- Selvfølgelig øges muligheden og potentialet for usikkerhed og konflikter ved, at vi nu vokser så meget, som vi gør, og at vi står på spring til at skulle ud og repræsenteres lokalt. Men jeg er ret fortrøstningsfuld ud fra den grundbase, vi har fået skabt indtil nu, forklarer den politiske leder, som også kan se faren ved, at der bliver rift om kandidatposterne rundtom i kommunerne.

Alternativets opbakning på et år

[visualizer id="45807"] 

Alternativet arbejder i øjeblikket med et decideret kandidat-aspirant-program, hvor man som menigt medlem kan blive oplært til at stille op og repræsentere partiet lokalt. Det bliver højst sandsynligt en relativt ukendt kandidat, der kommer til at sætte sig på borgmesterposten i København og rådmandsposten i Aarhus, hvis partiets strategi lykkes.

- Hele vores forudsætning har været, at vi ville bygge Alternativet op nedefra. Derfor vil vi aldrig nogensinde gå ud og prikke kandidater på skulderen for at få dem til at stille op for os. Det er helt afgørende for os, at når folk involverer sig i partiet, så gør de det af egen drift, forklarer Uffe Elbæk.

Festen fortsætter

Det sædvanlige københavnske kommunalvalg med stærke kendte ansigter i spidsen for det hele skal obstrueres så meget som muligt, hvis det står til Alternativet. Man vil ikke være med til den præsidentlignende valgkamp, man kender fra landspolitikken, men i stedet forsøge at brede kandidatfeltet ud. Sådan lyder i hvert fald ambitionen. Alligevel er der også en anerkendelse af, at det bliver en svær balancegang at få alle med og engageret.

- Der er givetvis nogle, der vil blive skuffede, fordi de har nogle forventninger, som vi ikke kan indfri. Det, vi kan gøre ude i kredsene og i landssekretariatet, er jo så at få afstemt folks forventninger fra starten, når nu vi sætter det lokalpolitiske i gang og få fortalt, hvad der er til diskussion og hvad der ikke er, siger Uffe Elbæk.

På whiteboardet til det kommunale stormøde i København bliver der skrevet tre ord op på tavlen: Join the party! Ved valget sidste sommer kørte en partybus gennem syv byer fra Skagen til København og holdt aftenarrangementer med koncerter og  politiske talkshows, ligesom DJ's spillede op, mens man kunne møde de lokale kandidater og Uffe Elbæk. Begejstringen blandt de fremmødte er stor for det festtema, der blev kørt ved sommerens folketingsvalg. Og et lignende tema skal orkestreres til KV17. Alternativet skal være en bevægelse, hvor alle føler sig velkomne og har en fornemmelse af, at det handler om personligt engagement og glæde fremfor politisk karriere og topstyring.

- Det er et mere mangfoldigt og menneskeligt udtryk. Det er meget skrøbeligt og udefinerbart, hvad der skaber den fornemmelse, men jeg tror, det handler om, at man kan mærke, man har mulighed for at blive involveret som menigt medlem og blive klogere, måske prøve sig selv af som kandidat til et lokalvalg. Helt almindelige borgere skal have lyst til at sige: Det der har jeg sgu lyst til at engagere mig i! Det kan man ikke, hvis partiet virker for glat, for strategisk eller for karrierepræget, siger Uffe Elbæk.

Kommunikation

Organisation & ledelse

Politikerliv

Tilmeld dig nyhedsbrevet