Udlandschefer: Vision skal samle Danmark

Bureaukrati og en dårlig ledelses kultur hæmmer den offentlige sektors bidrag til at få Danmark tilbage på sporet. Udform en vision og definer spilleregler for ledelse, foreslår netværk af erhvervs ledere med Waldemar Schmidt i spidsen.

velfærdsmodel

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Offentlig ledelse savner i bemærkelsesværdig grad klare visioner og frihed for den enkelte medarbejder, mens der til gengæld er for mange ledelsesniveauer. Det står i skarp kontrast til den private ledelseskultur i Danmark, og den offentlige sektor kan med fordel lære heraf, pointerer The Copenhagen Goodwill Ambassador Corps, der består af 80 danske erhvervsledere bosat i 29 forskellige lande.

De har udarbejdet et debatoplæg om en ny samfundsmodel, der skal sætte Danmark i stand til at finde sin rolle i den nye globale verdensorden. Arbejdet er tvingende nødvendigt, hvis Danmark i fremtiden skal bevare nutidens niveau for velfærd, påpeger ambassadørerne.

Som led i dette arbejde foreslår netværket en målsætning for Danmark om at blive Europas mest konkurrencedygtige industriland og gøre den offentlige sektor til verdens bedste. Hvis sidstnævnte skal lykkes, er det særlig ledelsen i det offentlige, der skal igennem en rundbarbering, mener manden i spidsen for ambassadørernes debatoplæg, Waldemar Schmidt. Han er tidligere koncernchef i ISS og har blandt andet været en del af det berømte Nørby-udvalg fra 2001, der fremlagde en række anbefalinger for god selskabsledelse.

- Der er jo ikke tale om dårlige ledere, men de har nogle dårlige arbejdsbetingelser, og det er det, som vi gerne vil have gjort noget ved. Derfor foreslår vi en form for governance-model, der sætter nogle spilleregler for, hvordan man driver virksomhed i det offentlige, siger Waldemar Schmidt.

Slip for bossen

Spillereglerne skal blandt andet gøre op med de administrative og politiske lederes massive indblanding i de ansattes arbejde. I stedet skal den enkelte medarbejders ansvar øges.

- Der er rigtig mange ledelsesniveauer i det offentlige sammenlignet med den private sektor i Danmark. Det er blevet en del af hele bureaukratiet, og det mener vi man skal til livs, siger han.

Den danske private sektor udmærker sig netop her sammenlignet med mange andre lande, og det er denne positive kultur, som det offentlige også bør tage til sig for at øge effektiviteten.

- Vi danskere er karakteriseret ved, at vi er rigtig selvstændige. Vi bryder os ikke om at have en masse ledere, fordi vi godt selv kan finde ud af, hvad vi skal lave, hvis vi ellers har en fælles mission eller vision. Og så behøver man ikke have en chef, der hele tiden står og fortæller, hvad man skal lave.

Det øgede spillerum forudsætter imidlertid en klar vision, og her foreslår ambassadørerne at udarbejde en såkaldt landemodel, hvor Danmark udarbejder en vision med et klart mål for landet som helhed. Det skal sikre, at alle danskere og sektorer målrettet trækker i samme retning. Landemodellen kan igen danne basis for delvisioner både for den offentlige sektor som helhed og ude i de enkelte kommuner og byråd.

Udpeg kerneopgaver

Ved at definere mål og midler for den offentlige sektor vil det også blive nemmere at komme bureaukratiet til livs, mener ambassadørerne. Det bliver nemmere at udpege kerneopgaverne i det offentlige og skære de opgaver fra, der ligger for langt ude i periferien.

- Hvorfor skal Rigshospitalet for eksempel have gartnere ansat og købe plæneklippere til gartnere? Det er overhovedet ikke kerneservice for et rigshospital, og derfor bliver der heller ikke sørget for høj produktivitet og uddannelse af gartnerne, siger Waldemar Schmidt.

Denne type opgaver bør derfor lægges ud til private virksomheder, for hvem disse medarbejdere bliver de centrale nøglemedarbejdere, og de behandler dem derfor også som sådanne, med uddannelse og fokus på produktivitet. Det vil reducere sygefraværet og øge medarbejdertilfredsheden hos disse medarbejdere, mener han.

Målet med mange af pointerne i ambassadørernes debatoplæg er at effektivisere den offentlige sektor for at få mest muligt ud af skattekronerne. Sådan er det ikke i dag.

Læreren som leder

Som eksempel nævner ambassadørerne tal fra Produktivitetskommissionen, der slår fast, at visse frontmedarbejdere i det offentlige blot bruger 20 procent af deres arbejdstid på kerneopgaven. Også blandt lederne går for meget tid med administration. Kun seks procent af de danske skoleledere bruger ifølge skoleundersøgelsen PIRLS ’en stor del’ af deres tid på at ’følge, hvordan lærerne implementerer skolens uddannelsesmæssige mål i deres undervisning’.

I de øvrige OECD-lande ligger gennemsnittet på 50 procent. Folkeskolens problemer synes blandt andet rodfæstet i en dårlig ledelseskultur, der både hænger sammen med en utilstrækkelig politisk ledelsesindsats, ukvalificerede skolebestyrelser og manglende ledelseskvalifikationer hos skolelederne.

Problemet er ikke afgrænset til skoleområdet. Derfor er der behov for at modernisere ledelsen og strukturen i mange dele af den offentlige sektor væsentligt og krydre det med flere og bedre lederuddannelser.

- Den dygtige skolelærer bliver måske skoleleder, men det er jo ikke sikkert, han er egnet til det, fordi han er en god lærer, og hvis han ikke får nogen uddannelse, så er det nogle rigtig dårlige forudsætninger for at udøve sit hverv som leder, siger Waldemar Schmidt.

Debatoplægget fra de 80 erhvervsledere kommer dog betydeligt videre. Oplægget indeholder forslag om alt fra kick-start for iværksættere, bedre service til udenlandske virksomheder, afskaffelse af begrebet ufaglært og introduktionen af ’dansk’ kapitalisme, hvor alle danskere med nye løn- og opsparingsmodeller får en personlig økonomisk interesse i succes for landets virksomheder.

Hvordan de konkrete forslag skal udmøntes, vil ambassadørerne dog ikke i første omgang komme med et bud på. Det er en opgave for landets politikere i samarbejde med relevante aktører. Waldemar Schmidt følger dog personligt op på debatoplægget ved at nedsætte et ’Forum for Danmarks Fremtid’ med et mere konkret forslag til en dansk model. Til det arbejde har han samlet seks personer fra henholdsvis KL, FTF, DA, DI, Dansk Metal og OAO-Stat, der dog alle er repræsenteret som privatpersoner. Gruppen vil invitere alle til at bidrage med synspunkter, og målet er til september næste år at fremlægge et samlet forslag til en ny landemodel.

Nu skal der handles

Det afgørende er, at Danmark som land formår at skabe retningslinjer, der kan danne basis for målrettede politiske initiativer uanset regeringsfarve. I dag er for meget præget af ad hoc-løsninger.

- Mange af de lovforslag, der er lavet på det seneste, er rigtig gode, men det får præg af lidt hovsa-løsninger og skud fra hoften. Og mange af menneskene ude i systemet spørger, hvorfor vi nu skal gøre alt det her. Havde det nu været en del af en større vision, så ville alle kunne forstå det, siger Waldemar Schmidt.

Den danske produktivitet og konkurrencekraft er de senere år svækket betydeligt, og Danmark synes i stigende grad ude af trit med kravene i den nye globale økonomi. Med høje offentlige udgifter til folk på passiv forsørgelse og en truende ældrebyrde forude er risikoen for et udhulet velfærdssamfund stor, hvis Danmark ikke nytænker sin fremtidige kurs, mener ambassadørerne.

- Private virksomheder, der bare fører en politik, hvor de skærer ned og sparer, bliver ikke store og spændende at arbejde i, mens de virksomheder, der klarer sig godt, er nogle, der har en vision og en strategi om, hvordan man skal komme frem, og det samme gælder for et land.

(tryk for at forstørre)

 

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet