Uden for forvaltnings lov og ret

Kommunalbestyrelser lader sig forblænde af KL’s konsulenter. De sætter ikke spørgsmålstegn ved deres undersøgelser og deres økonomiske motiver. Det er problematisk, mener fagforeninger.

retssikkerhed

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]

Kommunernes Landsforening klinger så offentligt, at selv kommunalbestyrelser kan tage fejl af embedsmand og konsulent. I hvert fald mener fagforeningerne DJØF og HK/Kommunal, at grænserne flyder så meget, at de hejser et alvorligt advarselsflag.

”Kommunalbestyrelserne bruger KL som en direkte del af kommunerne. Problemet er, at KL er en privat interesseorganisation, der hverken er omfattet af forvaltningslov eller offentlighedslov, men de bliver brugt, som om de var stillet på den måde,” siger formand for de offentlige chefer i DJØF Per Hansen, der mener at kommunerne dermed svigter deres ansvar:

”Kommunerne skal foretage en selvstændig vurdering af sagens oplysninger og en vurdering af sagen på det grundlag. Det ansvar kan myndigheden aldrig lægge fra sig, men det oplever vi, at kommunalbestyrelserne gør i de her sager. Fordi de ikke er opmærksomme på, at KL ikke er kommunen,” siger Per Hansen.

Han nævner den aktuelle Susanne Aaholm-sag, hvor magistraten tog beslutningen om at indlede afskedigelsessagen i KL’s lokaler.

For meget autoritetstro

Kommunen har gennemgået en række af KL’s undersøgelser. I de seks tilfælde, hvor det både var muligt at få oplyst KL’s konklusioner og kommunens reaktion, har kommunen valgt at følge konklusionen. Altså har man ikke i nogen af de undersøgte sager valgt at se bort fra KL’s vurdering.

Professor i forvaltning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen kan heller ikke mindes sager, hvor kommuner ikke har fulgt KL’s rapporter:

”Det siger lidt om den autoritetstro, man har over for KL’s konsulenter, måske også lidt for meget en gang imellem,” siger han.

En hurtig gennemgang af kommuners udmeldinger i forbindelse med KL-undersøgelser viser også, at kommuner i nogle tilfælde opfatter KL som en uvildig instans på linje med en myndighed.

I en pressemeddelelse skriver Kalundborg Kommune, at ”kommunen besluttede at få foretaget en uvildig undersøgelse af sagen. Undersøgelsen blev foretaget af konsulenter fra KL”. Ligeledes er tidligere rådmand Gert Bjerregaard (V)  i Århus citeret for at kræve en uvildig undersøgelse foretaget af KL i socialforvaltningen.

Strid om skøn

Advokat Karen-Margrethe Schebye, der har repræsenteret HK/Kommunal, har endnu ikke set en kommune, der stiller spørgsmål til KL’s undersøgelser.

”Det er reelt set en myndighedsudøvelse, der flyttes ud af huset. Det er rigtigt, at det er kommunen, der træffer det politiske valg i sidste ende, men tillad mig at komme med en knap så juridisk bemærkning: Kan du forestille dig den kommunale ledelse, der giver så mange penge for en undersøgelse og derefter ikke følger anbefalingen?” spørger Karen-Margrethe Schebye.

Hun mener dog ikke, at KL’s konsulenter arbejder med bestemte interesser for øje. Kommunen er i sin research kun stødt på en sag, hvor KL’s undersøgelser efterfølgende er prøvet i en anden undersøgelse.

Vesthimmerland bad professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen kigge på en sag om en skoleinspektør

Kaare Maul, som kommunen allerede havde afskediget. Modsat KL kom han til den konklusion, at der ikke var grundlag for afskedigelse. Overfor Kommunen understreger Claus Haagen Jensen dog, at han ikke anså deres konklusion som et resultat af bestemte interesser, men som en juridisk fejlfortolkning.

Økonomiske interesser

Per Hansen peger på en anden mulig interessekonflikt: KL’s egen økonomiske interesse i sagerne. Kommunen har bedt KL om at få oplyst, hvad de tjener på undersøgelserne uden held. I stedet har Kommunen søgt aktindsigt i nogle kommuner, og heraf fremgår det, at KL i 2009 havde indtægter på over 2 millioner kroner for konsulentundersøgelser.

”Det kører meget oftere op i en spids i kommunerne i forhold til de andre sektorer, vi kender til. KL’s økonomiske interesse kan så tvivl om deres uvildighed i forhold til sagsbehandlingen. Tjener de flere penge på den slags sager end sager, der bliver løst i mindelighed? Den slags ved vi jo ikke,” siger formanden for de offentlige chefer i DJØF, Per Hansen, der henviser til, at KL ofte også rådgiver kommunen i de indledende faser.

Chef for KL’s juridiske kontor Karsten Thystrup afviser Per Hansens spørgsmål:

”KL har ingen generel økonomisk interesse i sager om chefafskedigelser, men kommunerne ønsker, at KL skal matche fagforeningernes advokater,” siger Karsten Thystrup.

Han fortæller, at KL’s rådgivning spænder bredt over egentlige undersøgelser af faktiske og juridiske forhold til konkret arbejdsgiverrådgivning. I undersøgelser af juridiske og faktiske forhold mener han, at KL’s undersøgelser er uvildige. Han understreger, at en kommune ikke kan købe et bestemt resultat.

”Når KL udfører en undersøgelse, vil opgaven være fastlagt af kommunen i et kommissorium. Opgaven vil normalt være at klarlægge sagens faktum, give en vurdering og anvise forskellige muligheder – som kommuner kan vælge at træffe beslutning om. Man kan ikke bede KL om en undersøgelse med et på forhånd fastlagt resultat,” siger Karsten Thystrup, der ikke kender til eksempler på, at kommuner ikke lever op til ansvaret om selv at vurdere en sags omstændigheder.

 

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet