Topledere forgyldes med usikre åremålskontrakter

Det kan koste kommuner millioner at slippe af med en inkompetent direktør. Men den risiko vil kommunerne gerne løbe, så de kan sparke vedkommende helt ud af rådhuset.

tema: prisen på fyringer

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]

Det skal være billigere at skille sig af med de kommunale direktører. I overenskomstforhandlingerne har KL rejst et krav om, at man maksimum skal kunne få 12 måneders løn med sig – og ikke 36 som i dag. Når det i dag kan koste op imod fem millioner at fyre direktøren, så skyldes det netop størrelsen på deres månedsløn.

”Udviklingen har været helt klar. Direktørerne i kommunerne har ikke bare overhalet borgmestrene i lønniveau. De kommunale topchefer er også steget hurtigere i løn end de statslige, så de højest lønnede kommunaldirektører i dag tjener mere end de højest lønnede departementschefer,” fortæller lektor på Syddansk Universitet Morten Balle Hansen, der har forsket i kommunal topledelse.

En af dem, der ikke har været helt tilfreds med direktørernes lønniveau, er formand for Folketingets kommunaludvalg og viceborgmester for Dansk Folkeparti i Hedensted Hans Kristian Skibby:

”Man har været lige lovlig rundhåndet med de kontrakter. Efter min mening er den type lønninger og fratrædelsesordninger alt for lukrative. Det ser forkert ud, når vi nu sidder og fyrer en masse, der langtfra har den slags ordninger,” siger han og påpeger, at borgmestrene måske er lidt for ukritiske, når kontrakterne skal laves, og bare gør, hvad man gør i nabokommunen uden at sætte spørgsmålstegn.

Usikkerhed koster

Hans Kristian Skibby står dog umiddelbart lidt alene med sin holdning. Morten Balle Hansen peger på, at de kommunale direktørers opgaver er vokset, og at kommunaldirektørerne sidder meget mere usikkert end deres statslige modstykke, departementscheferne.

De er ikke åremålsansatte, men bliver typisk flyttet til et andet ministerium, hvis det ikke går. Kommunalcheferne ryger bare ud.

”Den usikkerhed betaler man for, og det har kommunerne selv ønsket,” fortæller Morten Balle Hansen, og formanden for Offentlige Chefer i DJØF Per Hansen er meget enig:

”Vi synes det ville være meget bedre, hvis man omplacerede topembedsmænd, som man gør det i staten. Men kommunalbestyrelser har truffet det valg, at man hellere vil ansætte på denne her måde, da man ikke vil have en tidligere kommunaldirektør til at gå rundt i kommunen bagefter. Det eneste sted, jeg har hørt, at man har gjort det, er i Helsingør,” fortæller Per Hansen. 

Ifølge Lønkommissionens redegørelse er akademisk uddannede chefer ni procent dårligere lønnede i det offentlige, end de er i det private. Sammenligningen med direktørlønningerne i det private dukker ofte op i diskussionen om fratrædelsesgodtgørelserne. 

”Det kan godt være, at beløbene til de afskedigede fyrede ledere lyder af meget. Men man skal tænke på, at når man er ude og rekruttere ledere, så kæmper man på det samme marked som private virksomheder. Der har det krævet, at man skulle kunne lokke med gode lønvilkår,” siger Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Journalisthøjskole.

Svært at skifte

Professor og kommunalforsker på Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen synes det er positivt, at vi er begyndt at lønne vores kommunale ledere så de ikke falder fra, men advarer også imod at frygte konkurrencen med det private erhvervsliv for meget: 

”Det er meget svært at skifte fra sektor til sektor. I toplederjobs er det meget afgørende, hvilke erfaringer du har, og hvis du er lært op i en kommune, kan der være langt til det private,” fortæller Kurt Klaudi Klausen. 

Fra djøfer til djøfer

Han fortæller dog også, at de erfaringer, man får i det offentlige, hænger meget sammen med de udfordringer en kommunal leder står over for – og de er ofte mere interessante end pengene:

”Politisk tæft og situationsfornemmelse. Evnen til at tage prioriterede valg, hvor man har afvejet forskellige hensyn ud fra mange andre faktorer end bundlinjen. Det er ofte meget mere kompliceret end den private sektor, og det synes de offentlige ledere er interessant og motiverende. Undersøgelser viser, at de ville blive demotiverede af en dårlig løn, men de ville ikke blive mere motiverede af en dobbelt løn,” siger Kurt Klaudi Klausen. 

Formand for FOA Dennis Kristensen advarer også kommunerne mod at sammenligne sig alt for meget med det private marked.

”Kommunerne har en lidt kedelig tendens i de her år til at tænke sig selv som private virksomheder, der skal agere på almindelige markedsvilkår. Og det er de jo ikke. De er finansierede af skatteborgerpenge,” siger Dennis Kristensen.

Formanden for Folketingets kommunaludvalg er endnu mere direkte i sit angreb på argumentet med det private marked. 

”Der er mange ansøgere til denne type jobs, så der er ikke behov for så høje lønninger. I stedet skal man tænke på, at det er djøfere, der sidder og laver udkastet til kontrakter med djøfere,” siger Hans Kristian Skibby.

 

Organisation & ledelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet