Sveriges indenrigsminister Ardalan Shekarabi (S) tager både kommuner og fagforeninger med på råd i regeringens jagt på nye styremodeller.  Foto: Loette Fernvall / Polfoto
Sveriges indenrigsminister Ardalan Shekarabi (S) tager både kommuner og fagforeninger med på råd i regeringens jagt på nye styremodeller.  Foto: Loette Fernvall / Polfoto

Svenskere går i kødet på New Public Management

Tilliden til fagligheden hos offentligt ansatte skal genetableres. Derfor har Sveriges nye regering sat gang i en udredning, der skal mindske bureaukrati, administration og unødvendig registrering. Danmark bør følge trop, mener professor.

ledelse

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Sveriges nye regering bestående af Socialdemokraterna og Miljöpartiet hælder i øjeblikket fløde i ørerne på landets offentligt ansatte. Statsminister Stefan Löfven og regeringsfællerne har nemlig gang i et opgør med New Public Management (NPM), der oftest er blevet kritiseret for at føre til minuttyranni, en forsimplet incitamentsstyring og uendelige mængder papirbunker for store grupper af offentligt ansatte som lærere, læger og sosu-assistenter. Civilminister Ardalan Shekarabi (S) siger til Kommunen, at det er nødvendigt med nye styremodeller i både stat og kommuner.

- Målet er at mindske den administrative byrde for lærere, politi, sygeplejersker og andre faggrupper i den offentlige sektor, siger han og tilføjer:

- New Public Management voksede frem som et berettiget svar på stålsat bureaukrati og produktivitetsproblemer, men det har skabt store problemer for mange professioner i den offentlige sektor og i sidste ende øget bureaukratiet. Mange faggrupper har fået mindsket deres autonomi, og det betyder, at deres kompetencer og erfaringer ikke bruges i hverdagen.

Ardalan Shekarabi mener, at NPM-tankegangen fylder så meget i det offentlige, at den modarbejder sin egen logik:

- Bureaukrati og administration koster mange penge. Det er dyrt for samfundet, når professionernes kundskaber ikke bliver udnyttet. Derfor kommer vi til at sætte gang i en udredning, der i dialog med kommuner, fagforeninger og forskere skal komme med nogle bud på nye styremodeller i det offentlige.

Tillidsreformen

Den danske regering lancerede i sommeren 2013 den såkaldte tillidsreform, der skulle styrke fagligheden hos offentligt ansatte og samtidig sikre effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Der har dog været meget stille omkring reformen efter lanceringen af dens syv principper. Jacob Torfing, professor i politik og institutioner ved Roskilde Universitet, var med i en forskergruppe, der skulle komme med en række anbefalinger til tillidsreformen. Han mener, at der stadig er et stort behov for at gøre op med tankegangen i New Public Management:

- Der er behov for mere dialog mellem top og bund i den offentlige sektor, så man kan forstå effekterne af den overdrevne styring. I New Public Management har man en grundforståelse af, at medarbejderne er egennyttemaksimerende, siger han og tilføjer:

- Vi skal have ændret det grundlæggende syn på medarbejderne. Der er faktisk vigtigere motivationsfaktorer end pisk og gulerod. Mange har faktisk en stor motivation i forhold til at løse store samfundsopgaver. Vi skal gøre op med antagelsen om, at offentligt ansatte er nogle dovne slamberter. Det er det, som fører til, at folk i frontlinjen skal dokumentere 117 ting, hvilket forstyrrer opgaveløsningen.

”Mange har faktisk en stor motivation i forhold til at løse store samfundsop-gaver. Vi skal gøre op med antagelsen om, at offentlig ansatte er nogle dovne slamberter.”

Lotte Bøgh Andersen, professor med speciale i offentlig styring og ledelse ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, indkig også i det ekspertpanel, der kom med anbefalinger til tillidsreformen. Hun mener ikke, at man kan tale om, at New Public Management skal udfases som styringsmodel i det offentlige. Det handler om at kombinere flere tankegange, siger hun:

- Det, som vi misvisende kalder bureaukratiet, skal omdefineres, så det bliver understøttende for de ansattes arbejde. Masser af forskning viser, at hvis ledelsen tydeliggør meningen med reglerne, så har de ansatte forståelse for det. Hvis de ansatte opfatter regler som mistillid, så har de den modsatte effekt.

 

Tillidsreformens syv principper

1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater 2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen 3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar 4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation 5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker 6. Ledelse og engagement skal fremme innovation 7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet