Billede
Mange kommuner har brugt mange ressourcer og møder på at formulere overordnede abstrakte strategier om at skabe sundhed på tværs – men det kniber ofte med implementeringen, fortæller ny ph.d.Foto: Kim Agersten / Polfoto

Sundhed på tværs bliver ofte ved snakken

Flere kommuner har urealistiske forventninger om samarbejde på tværs af forvaltninger, når det gælder sundhedsfremme og forebyggelse. Det viser en ph.d.-afhandling, der bygger på en undersøgelse om ti kommuners arbejde med ‘Sundhed på Tværs’.

organisation

Af Iben Augustsen | [email protected]

I arbejdet med at fremme sundhed og forebygge sygdom blandt borgerne tager mange kommuner det for givet, at samarbejde på tværs af forvaltninger er vejen frem. Teknik- og planforvaltningen kan skabe cykelstier og byrum med plads til motion, børn- og ungeområdet har indflydelse på madordning og colaautomater på skolerne, og beskæftigelses- og socialforvaltningen har kontakten med udsatte borgere. Ideen med sundhed på tværs er, at sundhed tænkes ind i alle forvaltninger, men det er nemmere sagt end gjort.

En ny ph.d.-afhandling om området konkluderer blandt andet, at mange kommuner ikke når frem til at implementere konkrete indsatser, fordi det er komplekst at få forvaltninger til at spille sammen, og ambitionerne ofte er for høje. Man vil for meget, prioriterer ikke, og der er meget langt fra de overordnede strategier og intentioner til praksis.

- Mange kommuner forventer, at tværgående samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse både skaber større effektivitet, giver mere for pengene, udnytter kompetencer bedre og sikrer velfærdsydelser for fremtiden. De tror, de kan få hele pakken, men i praksis kan de ikke leve op til det, fortæller Ditte Heering Holt, cand.scient.soc. og forfatter til ph.d.-en.

- Der er brug for, at kommunerne får et mere realistisk syn på, hvad de vil, og hvornår og hvordan de vil skabe sundhed på tværs af forvaltninger. Jeg synes ikke, der er nok kritisk stillingtagen til, om tværgående samarbejde altid er det rigtige, forklarer hun.

Implementering halter

En af de ti kommuner er Holbæk Kommune. Her kan Morten Bundgaard, leder af Folkesundhed, ikke se, hvordan kommunerne skal løse sundhedsproblemerne uden at arbejde på tværs af forvaltninger, men han er enig i flere af afhandlingens konklusioner.

”Vi er nødt til at involvere de store fagområder, der har borgerkontakten. Jeg ser ingen anden udvej, men det er en enorm udfordring at implementere det.”

- Vi er nødt til at involvere de store fagområder, der har borgerkontakten. Jeg ser ingen anden udvej, men det er en enorm udfordring at implementere det, siger Morten Bundgaard.

Ifølge Ditte Heering Holts ph.d.-afhandling har mange kommuner brugt mange ressourcer og møder på at formulere overordnede abstrakte strategier om at skabe sundhed på tværs, og ofte kommer de ikke i mål med konkrete indsatser.

- Det har været gennemgående i stort set alle mine interview, at uafhængigt af, hvor vellykket et tværgående samarbejde de har haft på ledelsesniveau eller administrativt niveau, så er der som regel rigtig lang vej til implementeringen i praksis, siger Ditte Heering Holt.

Morten Bundgaard mener også, at det nu gælder om at komme væk fra abstrakte diskussioner og i stedet sætte sig realistiske mål og koncentrere sig om konkrete implementeringer, hvor det er muligt. Men som han ser det, er der to hovedudfordringer. Der er behov for at afsætte ressourcer til at opbygge relationerne på tværs af forvaltningerne. Desuden står sundhed ikke højt på mange kommuners dagsorden og nedprioriteres derfor af kerneforvaltningerne. Holbæk Kommune måtte for eksempel opgive at indføre skolemadordning, selvom det blev besluttet strategisk som en vigtig  indsats i forhold til overvægtige børn.

- Lige nu er folkeskoleområdet i Holbæk Kommune ikke klar til at indgå i forkromede strategier om sundhed. De har travlt med kerneopgaven, påpeger han og ser en udfordring i at arbejde for, at sundhedsdagsordenen ikke forsvinder helt og bliver noget meget diffust.

Undersøgelsen

  • Ph.d.-afhandlingen ’Intersectoral policymaking for health? From policy to practice: a qualitative study of challenging implementation’ fra Center for Interventionsforskning på Statens Institut for Folkesundhed ved SDU konkluderer, at Sundhed på Tværs er blevet et modeord, hvor forventningerne til effekterne af samarbejde på tværs af forvaltninger ofte overstiger, hvad der er realistisk.
  • Undersøgelsen bygger på 49 interview på alle niveauer i ti kommuner, både små og store, og i alle regioner samt længerevarende feltarbejde i to kommuner. De interviewede er primært direktører eller forvaltningschefer, mellemledere, konsulenter og medarbejdere i praksis.
  • Forfatteren Ditte Heering Holt forsvarer sin ph.d. den 21. november.

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet