Stort lederskab skal stå sin prøve

Med økonomisk smalhals som arbejdsvilkår, så er det nu, at de dygtige kommunale ledere for alvor viser sig. Evnen til at manøvrere i et krydspres og skabe orden i kaos er blandt de vigtigste egenskaber for en god chef.

ledelse

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Tøjlerne er strammet kraftigt om kommunernes økonomi. Behovet for dygtige ledere har derfor næppe været større i lang tid. Kravene er store, men dermed kan også følge stort lederskab.

”Når man bliver stillet over for sådanne udfordringer, så er det netop, at de dygtige ledere viser sig. Det er dem, der er i stand til at manøvrere sig igennem en lidt strammere økonomi og bedst formår at udfylde de rammer, der nu er rummet for deres ledelse,” siger chef Kim Møller Laursen for Ledelsespolitisk Afdeling i Ledernes Hovedorganisation.

Og rummet er blevet væsentligt indskrænket som følge af krav om nulvækst og en smuldrende samfundsøkonomi. 

”Hvis der er gode økonomiske forhold, så er der også plads til fejltagelser. Når nu det er sådan, at regeringen har bebudet, at der ikke er flere penge til kommunerne næste år, og vi ved, at interessen for ydelser er stigende, ja, så er der ikke samme plads til fejltagelser,” siger Erik Lohmann-Davidsen, der er leder af Institut for Kommunal Ledelse i COK, Center for Offent­lig Kompetenceudvikling.

Stemmen skal hæves

Én bestemt evne er særligt påkrævet af en kommunal leder, vurderer Kim Møller Laursen. Lederne befinder sig konstant i et krydspres. Der er alle mulige hensyn, der skal tages til politikere, medarbejdere, brugere, borgere og pårørende. Inden for dette felt handler det så om at nå det bedst mulige resultat velvidende, at alle næppe kan stilles fuldt ud tilfredse.

Den økonomiske smalhals gør ikke balancegangen for en leder nemmere, mener Ulla Nielsen, der er jurist i BUPL’s ledelsespolitiske team. På den ene side skal ledere ikke være ofre og klynke. Samtidigt er de nødt til engang imellem at hæve deres stemmer, når sparekravene skærer for dybt.

”Man skal træde i karakter som leder. Det er deres opgave at gå til det politiske niveau, dokumentere konsekvenserne, forklare det og i det hele taget at bruge deres faglighed,” siger hun.

En ny pris fra en række fagforbund, Den Kommunale Lederpris, vil nu præmiere nogle af dem, der allerede har formået at træde i karakter. Blandt de flere hundrede indstillinger til prisen gemmer sig også en pejlemærkning på, hvad de lokale medarbejdere anser som en eksemplarisk leder. Særligt én rød tråd går igennem argumentationen. Nemlig at lederen har formået at ’forvandle’ arbejdspladsen fra menneskeligt og økonomisk underskud til det modsatte. Skuden er blevet vendt. Andre fremhæver, at lederen udstråler glæde og menneskeligt overskud, samt at vedkommende formår at navigere og skabe orden i kaos. 

Ud over scenekanten

Enigheden er da også stor om, at de kommunale korridorer allerede er fyldt med motiverende, resultatskabende og ihærdige ledere. Næste skridt er, at resten af omverdenen bliver opmærksomme på det.

”Der skal de kommunale ledere måske også selv arbejde lidt med at stå frem og sige: se, hvad jeg har præsteret i samarbejde med mine medarbejdere. Det her har jeg stået i spidsen for,” siger Kim Møller Laursen.

Et par af dem får nu skubbet ud over scenekanten. Med Den Kommunale Lederpris ønsker konsortiet bag at sprede ordet om nogle af bedrifterne fra de indstillede ledere. Historierne skal gerne vise, at det at være en god leder er et bredspektret begreb.

”Vilkårene og udfordringerne skifter, så det at kunne skabe forandring og innovation er vigtigt. Du skal skabe anerkendte resultater, men der er ikke meget ved at skabe resultater, hvis ikke man forstår at kommunikere ud til forældre eller andre,” siger Erik Lohmann-Davidsen for at understrege bredden i det at være en god leder.  

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet