Større respekt om offentlige ledere
Privatlivets topfolk anerkender i stigende grad de offentlige chefers ledelsesarbejde. Mere åbenhed fra kommunalsektoren og flere lighedspunkter i arbejdet øger ledernes lyst til at sparre med hinanden på tværs af to ellers historisk adskilte sektorer.
Skodderne har hidtil været hermetisk lukkede mellem de private og offentlige ledere. Nu har kommunalreformen, en mere åben offentlig sektor og den økonomiske krise skubbet de to grupper tættere på hinanden. Flere mødes i fælles netværksgrupper, og der får de private ledere øjnene op for arbejdet i kommuner og regioner, mener Christian Engelsen, der er adm. direktør i Institut for Selskabsledelse.
”Jeg tror, at der er mange af de private ledere, der har undervurderet, hvor stort et ansvar, som de offentlige ledere sidder med, men når de taler sammen i de her netværksgrupper kan jeg mærke, at der opstår en utrolig stor respekt om deres arbejde og størrelsen af deres ansvar,” siger Christian Engelsen.
Institut for Selskabsledelse er et netværk for topledere, og der er en klar tendens til, at de offentlige ledere i stigende grad ønsker at sparre med de private ledere. Christian Engelsen oplyser, at der i dag er angivet en offentlig stilling på omkring 15 procent af visitkortene, mens det for to år siden lå på 3-4 procent.
Mindre reservation
Administrerende direktør for Fujitsu i Danmark, Hans Iakob Estrup, ser netop de offentlige lederes større åbenhed som en af de væsentligste årsager til, at de to sektorers ledere har nærmet sig hinanden.
”Med generationsskiftet i det offentlige og en ny type af kommunaldirektører oplever jeg en klar åbning til at diskutere problemstillinger åbent og positivt. Tidligere mødte man en reservation fra det offentlige om, at det ikke var noget, som man talte om,” siger Hans Iakob Estrup.
Henning Seiding, der har en lang karriere bag sig som kommunal leder, føler en stigende forståelse for de offentlige lederes arbejdsvilkår. Han er nu direktør for Welfare Tech Region, der er opstartet af blandt andre Odense Kommune.
”Jeg synes, at der blandt den private sektors topfolk er kommet en stigende grad af respekt for kommunale chefer, og mange anerkender, at der faktisk i nogle sammenhænge stilles større krav til en kommunal leder,” siger Henning Seiding, og nævner som eksempel det politiske system med arbejdsgivere, der per definition er uenige.
Samme ledelsesdisciplin
Lighederne mellem arbejdsvilkårene er også blevet større. Christian Engelsen peger på den stigende konkurrenceudsættelse i det offentlige, som har øget fokus på slutbundlinjen. Et fokus som de private ledere altid har haft. På den anden side er de private ledere, tvunget af krisen, også blevet mere interesserede i de offentlige lederes arbejde med at motivere medarbejdere uden at have lønnen som det primære instrument. I det hele taget oplever han to sektorers topledere, der nærmer sig hinanden, mens de tidligere opfattede modparten som en helt anden verden inden for ledelse.
”I dag er der en meget bredere og større anerkendelse af, at den ledelsesmæssige opgave med at styre økonomien, drive medarbejderne fremad, kommunikere og deslige i virkeligheden er samme disciplin, uanset om du sidder i en kommune eller virksomhed,” vurderer Christian Engelsen.
Innovative miljøer
For Hans Iakob Estrups vedkommende har verdensbilledet da også ændret sig løbende de senere år. Et job i det offentlige er ikke længere fuldstændigt utænkeligt.
”Tidligere ville jeg aldrig have skænket det en tanke, men i dag synes jeg faktisk, at det kunne være rigtig sjovt og spændende,” siger han.
I sit nye arbejde med velfærdsteknologi har Henning Seiding en tæt kontakt til privatlivet. Desuden er han medlem af to netværk, hvor han sparrer med andre chefer. Han oplever det som en stor faglig styrke at udveksle erfaringer og synspunkter med mange dynamiske og proaktive erhvervsledere. Netop i dette krydsfelt tror han på, at der kan opstå den kreativitet og innovation, som der er stærkt behov for i den offentlige sektor fremover.
