Spiritualitet indtager kommunerne

Mindfulnessbølgen ruller lige nu ind over landets kommuner. Men det spirituelle indtog lægger mere ansvar over på den enkelte medarbejder og kræver, at man træder varsomt, mener flere eksperter.

ledelse

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Traditionen er buddhistisk, men det er langtfra munke i orange kapper med skaldelt isse, der sætter den spirituelle dagsorden i kommunerne lige nu. Med meditationsformen mindfulness er den moderne spiritualitet blevet noget, som får både ledere og medarbejdere til at valfarte på kurser i nærvær og indre ro. Mindfulness kan ses som en form for mental fitness, der skal begrænse stresstilfælde og gennem et individuelt ansvar sænke stressniveauet og skabe fokus i nuet.

”Mindfulness er et svar på noget af det, der er ved at gå galt i det moderne samfund. Nemlig at der er ekstremt meget uro, stress, ikke-nærvær, forvirring og mental nedslidning,” forklarer professor Steen Hildebrandt, som forsker i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet.

Medarbejderne skal i stigende grad se indad og lære at være til stede i nuet for at knække sygefraværskurven og begrænse stresstilfældene på arbejdspladsen. Ifølge Steen Hildebrandt er det veldokumenteret, at mindfulness har en effekt, når det bliver praktiseret korrekt.

”Mindfulness kan benyttes som metode til at få mennesker til at blive mere koncentrerede, fokuserede og nærværende. Dybest set drejer det sig om menneskets ro og evne til at mærke sig selv, sin krop, sit eget åndedræt. Det handler om evnen til at være nærværende og ud fra dette nærvær at arbejde og præstere som eksempelvis sygeplejerske, lærer eller leder,” siger han.

Lektor i Pædagogisk Antropologi ved Institut for Pædagogik på DPU Kirsten Marie Bovbjerg vil ikke afvise, at der findes forskning, som kan dokumentere effekten, men hun stiller sig skeptisk over for, at mindfulness også er løsningen på arbejdspladsernes stressproblematikker.

”Der er nogle, som arbejder med mindfulness, der kan dokumentere, at det har en effekt, når man sætter nogle elektroder på hovedet. Men om man også kan dokumentere, at den effekt løser stress­problematikker, det er jeg mere tvivlende over for. At måle en effekt af noget er ikke ensbetydende med, at man også kan sige, at det løser en problematik i en social sammenhæng,” siger Kirsten Marie Bovbjerg. 

Åndeligt afskrab

Kirsten Marie Bovbjerg peger på, at en af grundene til, at mindfulness har så meget vind i sejlene for øjeblikket er, at det er en metode, som helt grundlæggende arbejder med, at man skal arbejde med sig selv.

”Kurserne forholder sig ikke som sådan til, hvad der foregår på arbejdspladsen. De forholder sig til, hvordan den enkelte skal reagere eller snarere lade være med at reagere ved at bevare en indre balance, og det flytter ledelsesansvaret over på den enkelte. Det indebærer, at vi selv skal tage hånd om vores arbejdsliv og kan bevare roen i en stresset hverdag,” siger Kirsten Marie Bovbjerg. 

Og det er ikke et tilfælde, at lederne i en sparetid fokuserer på medarbejdernes indre ressourcer i stigende grad.

”Alt andet lige er det billigere at optimere på ens sjæl, end det for det første er at tænke i flere medarbejdere, og for det andet er at tænke i helt nye teknologier, som for eksempel nye kontorfaciliteter,” siger antropolog og ledelsesforsker Karen Lisa Salamon.

Mindfulness er en metode, der har inspiration fra en flere tusind år gammel indsigt, som flere af de store, gamle religioner har arbejdet med og udbygget.

”Det interessante ved mindfulness er, at man har skrabet det åndelige af, det mere filosofiske eller religiøse af, og bare beholdt selve teknikken. Det er meget vores moderne, modernistiske tilgang til alt, hvor alt kan suges ind og blive funktionelt i forhold til en effektiviseringstænkning. Hver enkelt kan gøre det hvor som helst og når som helst. På eget ansvar og på egne betingelser,” siger Karen Lisa Salamon.

Et intimt område

Karen Lisa Salamon peger på, at det er en del af opgøret med socialtænkningen, hvor arv og miljø kan bruges til at bortforklare den enkeltes fejltrin. Nu skal man selv klare ærterne, både i forhold til ydre og indre udfordringer.

”Den nyliberale tænkning gør, at der nu er fokus på dit eget ansvar for at hive dig selv op ved håret. Fra ledelsens side kan man altid henvise til, at det i sidste ende er op til den enkelte at motivere sig selv og tage sig sammen,” siger Karen Lisa Salamon.

Ph.d. og projektleder Tina Magaard peger på, at lige så vel som mindfulness i langt de fleste tilfælde kan være med til at forebygge stress, kan det også for nogen have den modsatte effekt. Langt den overvejende del af hendes kilder har fået noget positivt ud af at deltage i mindfulnesskurser. Men lederne skal ikke forvente, at det får alle medarbejderne til at løbe 10 gange hurtigere.

”Det kan være problematisk, hvis man som leder har en meget tydelig udbytteforventning. Hvis forventningen er, at medarbejderen skal være mere effektiv, fordi man har været på kursus, så lægger det selvfølgelig et ekstra pres på alle – også på dem, som ikke fik så meget ud af kurset, og som så føler, det er deres egen skyld, at de ikke yder mere.  Det er derfor en stor ledelsesmæssig opgave at forvalte resultaterne af kurserne, fordi nogen får rigtig meget ud af det og rent faktisk oplever, de bliver mere fokuserede og mindre stressede, mens andre egentlig bare bliver mere stressede, fordi de føler et øget pres,” siger Tina Magaard og understreger, at det vigtigste er, at være opmærksom på at udbyderne har erfaring og kompetence på området.

”Jeg anbefaler desuden, at man gør det frivilligt for medarbejderne, om man vil deltage i kurserne – også ud fra den praktiske betragtning, at de, som har lyst til det, også er dem, som får mest ud af det.”

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet